Svar: En meget opgivende mor!

---

Kære Linette

Tak for dit brev og dine åbne og ærlige tanker - det er rigtig godt du skriver, og jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med dig :)

Som jeg læser dit brev, så ligger din datter stort set hele natten med dit bryst i munden, og hun spiser ikke noget i løbet af dagen om aftenen. Og det er rigtig vigtigt, at I får ændret på dette. Det betyder ikke, at hun nu skal have flaske og modermælkserstatning. Det er ikke meningen, at hun skal have mere mælk eller anden form for mælk. Men hun skal have mere rigtig mad.

Dagplanen er fin - men det går ikke, at hun ikke spiser. Du må gerne amme hende to gange dagligt og jeg vil foreslå, at du ammer hende aften og sen aften. Men efter kl 24 skal hun ikke længere tilbydes mælk/brystet. Du er nødt til at holde hende fra brystet om natten, så hun har appetit til at spise noget om morgenen.

Dagsplanen er fin og tiderne for aktivitet og måltider yder rigtig fine og alderssvarende. Det kunne være ønskeligt med en formiddagslur i stedet for eftermiddagslur, men det fungerer ikke lige nu - og det er okay. Men for at få hende til at spise, så vil jeg anbefale, at du starter hvert måltid med lidt mad i hånden, som hun kan sidde og sutte på, gumle på osv. Det styrker hende for det første mundmotorisk og derudover giver det hende lidt fornemmelse for, at det er spisetid nu :)

Og når hun har siddet med lidt mad i hånden, så følger du efter med lidt skemad. Det behøver ikke være store mængder, men lidt skal hun have indenbords - kan du få ½ dl. grød eller mos i hende, vil det være rigtig godt. Det kan være hjemmelavet og du må også meget gerne bruge færdiglavet babymad, grød og frugtmos. Det er ikke vigtigt lige nu, hvad det er. Det vigtigste er, at hun spiser.

Mit forslag til en dagsplan lavet ud fra din nuværende plan, ser derfor således ud:

Morgen 7.30: Tilbydes frisk blød frugt i hånden og du følger efter med lidt grød. Det kan være hjemmelavet eller færdiglavet babygrød. Vand af kop. Og et par skefulde er bedre end ingenting :)

Afleveres i dagpleje

Formiddag 9: Tilbydes små bidder af en bolle med smør og tilbydes derefter frugtmos (det kan igen være hjemmelavet eller du kan købe mos fra glas), vand af kop.

Frokost 11: Tilbydes rugbrødshapsere og der følges efter med grøntsagsmos med kød eller fisk. Det kan være mos fra glas eller rester fra aftensmaden. Vand af kop.

Puttes til middagslur kl 12-13 som nu - og starter lige nu med at sidde op, kikke på verden og puttes så først, når hun viser sig parat. Hvis det er minimalt, hvad hun har spist til frokost, så kan du tilbyde hende en banan og lidt mme af en kop her lige før hun skal sove...

Eftermiddag 15: Tilbydes lidt frugtgrød med mme (eller max 50 ml letmælk), vand af kop.

Puttes til dagens 2. lur,

Aften 17.30-18: Udgangspunktet er jeres mad, kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta. Almindelige børnevenlige retter, hvor der stadig gives mos og også lidt mad i hånden, som hun selv kan sidde og gumle på. Vand af kop.

Kommer i bad, gøres klar til natten.

Tilbydes lidt grød eller en moset banan, vand af kop. Og får efterfølgende børstet tænder.

Ammes og puttes til natten ca kl 19.30-20

Sen aften 23: Ammes og puttes tilbage i egen seng. Og sover uden yderligere mælk til næste morgen, hvor dagen så stater med grød...

Det vil være rigtig godt, hvis hun kan lære at falde i søvn, uden at have dit bryst i munden. Altså hvis du kan amme hende i din seng og så nå dertil, hvor hun slipper dit bryst, smiler til dig og triller om på siden og sover videre. Så hun ikke forbinder det at sove med at skulle have dit bryst i munden.

Du må gerne lige nu amme hende i din seng og lade hende blive liggende der. Naturligvis sikre dig, at det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt, at hun ikke kan trille ned og slå sig - og når du så selv går i seng sen aften, så kan du amme hende igen og først derefter flytte hende over i egen seng.

Det er helt naturligt, at en tryghedsøgende og aktiv pige som Nikoline ikke kan puttes ned i sengen og falde i søvn med godnatsang eller læsning - hun er for lille og det fungere ikke for hverken hende, dig eller far. Det kan du derfor lige så godt lade være med at bruge kræfter på lige nu. Prøv i stedet at holde fokus på at få hende til at indtage mere rigtig mad i løbet af dagen...

Og hold fokus på trygheden og nærheden. Hvis det at falde i søvn igennem længere tid har været en kamp for jer, så forbinder hun naturligt det med at skulle sove med noget som ikke er rart og det gør kun tingene værre. Derfor lyder det for mig som om, at du skal prøve at fokusere på, at ...

---

---

... lillepigen skal være så tryg som muligt og forbinde det at sove med noget trygt, dejligt og rart. Og prøve at glemme noget af alt det, som jeg også kan høre fylder i baghovedet "hun må ikke få dårlige vaner", "du må ikke forkæle hende", "hun skal lære at tage en sut", "dagplejer kan ikke passe hende" mm. Hvad det nu er for råd du har fået, som blot gør dig mere og mere frustreret og ked af det.

Når alt dette er sagt, så er det dog også vigtigt, at du taler med din læge og din sundhedsplejerske om, hvordan du har det og hvad det er for udfordringer I har. For måske er der en grund til at lillepigen har svært ved at spise og måske skal I have ekstra støtte her. Hvordan udvikler hun sig, trives hun generelt? Du skriver, at hun er en glad pige - men vokser hun, tager hun nok på osv...

Det vil også være godt at du taler med lægen om, hvordan du har det. Du skriver, at du "ikke ved, hvad du skal gøre længere", "at du er forvirret og stresset over, hvordan du skal forholde dig til din lille pige", "at du er træt og smadret konstant", og at du "allerede nu græder over, at skulle starte på arbejde...". Jeg har ud fra dit brev svært ved at vurdere, hvor dybt dette bunder - er der tale om, at du er udkørt på grund af manglende søvn og overblik de sidste måneder, eller er der tale om, at du måske har en efterfødselsreaktion, som du skal have hjælp til at komme igennem...

Man kan have mange forskellige symptomer på en efterfødselsreaktion. Man kan blandt andet have følelsesmæssige forstyrrelser som grådanfald, der opstår uden at du kan forklare, hvorfor du græder. Følelsen af ikke at være god nok mor. Følelsen af skyld, følelsen af at være fanget, følelsen af håbløshed, følelsen af ikke at kunne glæde sig, følelsen af at verden passerer forbi, uden at du deltager... Nogle får også fysiske symptomer som hjertebanken, ondt i hovedet, svimmelhed. Nogen føler at de har en klump i halsen, andre får problemer med at de ryster på hænderne, atter andre føler sig voldsomt trætte, men kan alligevel ikke sove... Og så er der også kvinder, som får tankemæssige forstyrrelser, som tvangstanker om "hvad nu hvis..", der kører i ring, eller tanker om, at der skal ske din datter eller dig noget, eller tanker som gør, at du isolerer dig. Det kan også være glemsomhed og forvirring eller manglende koncentration...

Man har ofte ikke alle disse symptomer, men nogle af dem, og det er vigtigt at få hjælp, hvis du går og har det dårligt og kan genkende nogle af de ting, som jeg skriver her. Det vil være rigtig godt at du taler med din mand omkring det, og det vil også være rigtig godt, at du taler med jeres læge. Lægen kan vurdere, hvad der er behov for og hvordan I hjælpes bedst videre...

---

---

---

Måske vil det være rigtig godt at starte arbejde 2. januar ... måske skal I finde en anden løsning, som får det hele til at fungere bedre for jer. Det afhænger helt af, hvad det er du oplever, som jeres grundlæggende udfordring og hvad du tænker, vil hjælpe dig og hele familien bedst :)

Jeg kan læse ud af dit brev, at I elsker jeres ligge pige meget højt begge to. Hun har en rigtig sød og omsorgsfuld mor og far - og jeg læser også mellem linjerne, at I to forældre er glade for hinanden og rigtig gerne vil hinanden og også hjælpe hinanden. Det er rigtig godt! Det er sådan, at det helst skal være :)

Har far lidt juleferie? Det kan være en god idé, hvis I kan hjælpe hinanden med at få skabt lidt nye rutiner i ferien, og du måske kan få koblet lidt fra, fordi far tager over :) Skal I være sammen med familien? Bedsteforældre? Søskende? Det vil være helt okay, hvis du også lader bedsteforældrene tage lidt over, hjælpe jer lidt i helligdagene, så du får lidt frirum og mulighed for at samle lidt ekstra kræfter - og de vil med garanti elske det:)

Det er helt naturligt for hendes alder og det at hun er startet i dagpleje, at hun er ekstra glad for sin mor i øjeblikket - det må hun gerne være, og hun har med garanti en meget sød og omsorgsfuld mor! Og selvom du naturligvis skal være der for hende, anerkende hendes behov for dig, så er det nogle gange også okay, hvis du ikke lige er der og lader andre forsøge sig. Når du ikke er der, vil hun måske lettere kunne lade sig trøste, vil måske forsøge at spise lidt, fordi det er en helt anden situation osv. Og det er derfor okay, hvis du nogle gange trækker dig lidt tilbage... Det kan også give dig lov til at savne hende og det kan være en rigtig god følelse, når det hele virker lidt hårdt :)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre, og sender dig et stort knus med på vejen :)

Rigtig god jul til jer alle tre!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---