Annonce

Annonce

Brev:

At falde i søvn selv og lidt om amning


12. december 2016

Kategori:
Alder:
7 mdr.

At falde i søvn selv og lidt om amning

Hej Helen

Jeg har et par spørgsmål til dig, som jeg håber, du kan hjælpe med. Jeg har dine bøger om søvn og mad, men mine spørgsmål er ret specifikke, så svarene er ikke lige at finde i dine bøger.

Min mand og jeg har en dejlig datter, Caroline, på næsten 7 måneder. Hun er nu en lang pige på 75 cm og 9,6 kg. Hun startede med smagsprøver på skemad ved 4 måneder, og hun er et rigtigt madøre, der elsker skemad og at sidde med noget mad i hånden selv. Hun har netop fået sin anden tand i undermunden. Der har været ekstra bøvl med søvnen om dagen, når hun har fået tænder, men hun har ellers virket glad og tilfreds- ikke pylret. Dog meget morsyg.

Motorisk er hun langt fremme. Hun kryber fremad med enorm fart og elsker at stå og gå med hjælp (kan blive meget sur og skælde ud, hvis ikke hun får lov). Hun triller desuden på livet løs, arbejder på selv at komme op at sidde og rokker på alle fire (hun rokker også i søvne nogen gange). Hun er meget opmærksom, pludrer og laver stemmetræning og er god til at bruge hænderne til at samle ting op med.

Nå, til sagen. For at gøre en lang historie kort har min mand og jeg af flere årsager været nødt til at hjælpe vores lille datter en masse for at få hende til at falde i søvn. Dvs vuggen i favn (stående eller på bold), vuggen i slyngevugge (den bruger vi ikke længere) og hvid støj i form af regnvejr på mobilen. Efter en lang periode uden megen nattesøvn til mig pga luft i maven hos Caroline begyndte jeg at tage hende over til mig i sengen. Det beroligede hende, og hun kunne nemmere falde i søvn efter at have fået prutterne ud. Det resulterede dog i slatspisning, da brystet lå lige for og parat til hende om natten. Det har vi bøvlet med i adskillige måneder, da jeg ikke har haft overskud til at tage kampen op. Hun bøvler ikke længere med prutter, så for et par uger siden valgte jeg at starte op med en blid overgang til at falde i søvn i tremmesengen selv.

Det har vist sig, at det for det meste faktisk går ok med at få hende til at falde i søvn. Hun får her i starten stadig hjælp i form af rokken med tremmesengen (bedrockers på benene) og beroligende hænder på kroppen. Vi kører nu samtidig Bamses 'Nydningen' på repeat på hendes cd-afspiller, da hun er vant til at høre den som en del af putteritualet. Jeg tænder for hendes lille sovepære (natlampe) og sidder ved sengen, indtil hun falder til ro. Det går egentlig forholdsvis hurtigt, dvs indenfor 30 min. Hun skriger dog lige så snart, hun finder ud af, at hun skal sove, og at det ikke er leg. Selvom hun er meget træt, vil hun bare ikke. Hun bliver ved med at vende sig og gå op og rokke på knæene, samtidig med at hun klynker af træthed. Lægger jeg hende ned, brokker hun sig, skælder ud eller skriger (dog oftest skrig og gråd uden tårer). Kommer der tårer eller bliver det for intenst, tager jeg hende op og beroliger lidt, inden hun kommer ned igen. Jeg må dog ofte lægge hendes ben ned og samle hendes arme og fastholde dem på maven noget tid for at få hende til at slappe af (lidt a la svøb som hun dog ikke vil være i). Ofte ruller hun så om på siden og falder helt i søvn. Kan det passe, at det skyldes, at hun er vant til at blive holdt om ved vugning, og at hun derfor har behov for samme følelse nede i tremmesengen, eller hvad tænker du om det? Og er det ok at hun falder i søvn til musik, som så kører videre nogle timer?

Om en uge har min mand fri indtil det nye år, og vi vil derfor tage kampen op i forhold til at falde i søvn selv om natten også-uden at få bryst ved næsten hver opvågning. Vi vil samtidig rykke hende ind på eget værelse, da vi tænker, at det vil give mere fred og ro- og jeg vil nok ikke nær så ofte komme til at falde i søvn med hende ved den sene amning, hvis jeg ikke ligger i min dobbeltseng, men i stedet sidder med hende i gyngestolen på hendes værelse. Hvad tænker du om vores plan? Er det for mange ændringer på én gang?

Caroline har i mange måneder kun sovet 30-45 min pr lur om dagen, men efter vi er begyndt den beskrevne senge-træning, sover hun længere formiddagslure (ca 1,25-2 timer), og det er så dejligt. Hun er desuden også begyndt at sove i sin barnevogn udenfor til middag (1,25-2 timer). Hun har ellers aldrig ...


Annonce

... været fan af sin barnevogn, men det går an nu, hvor hun kan sidde op og kigge på verden, indtil hun er træt nok til at blive lagt ned og falde i søvn uden at sparke dynen af eller smide benene op på dækkenet. Vi kører dog tur med hende for at få hende til at blive træt nok til at falde i søvn i vognen. Jeg har endnu ikke prøvet bare at lægge hende uden at køre med vognen, for jeg vil gerne tage det én ting ad gangen. Ellers bliver det nok lige lovlig overvældende, tænker jeg. Er du ikke enig i det i forhold til min beskrivelse af hende som person?

Hun er begyndt at springe den sene (3.) lur over, nu hvor hun sover længere lure i løbet af dagen. Nogle gange er vi i tvivl om, hvorvidt vi skal prøve at få hende til at tage den 3. lur alligevel, fx hvis hun vågner kl 15.30 fra middagsluren. Så er der lang tid til putning kl 19.00. Det er dog blevet en værre kamp at få hende til at sove den sene lur. Hun er så stædig og vil ikke give sig hen. Er det så ikke ok at prioritere at fastholde puttetidspunkt fremfor at bruge en time på at få hende til at sove en halv time?

Vores dagsplan er i øvrigt for det meste som følger:

04.00/05.00 Ammes i dobbeltsengen og sover videre ved siden af mor

06.00/06.30 Vågner, og vi ligger og snakker lidt-hun triller rundt i sengen som en gal og skal hele tiden op at stå og rokke. Hun er meget glad og morgenfrisk (moren er knapt så morgenfrisk ;-))

07.15/07.45 Havregrød med frugtmos som topping+vand+skorpe. Hun får børstet tænder.

08.45/09.00 Ammes liggende i dobbeltsengen (hun gider ikke rigtig spise noget særligt- uanset hvor meget skemad hun har fået. Hun triller i stedet rundt i sengen og vil op at stå og rokke).

09.30/09.45 Hun falder i søvn i tremmesengen og sover 1,25-2 timer (vågner hun tidligt, får hun frugtmos, så vi kan spise frokost sent og på den måde holde os til, at middagsluren ligger lidt sent på dagen- så bliver der nemlig ikke rykket for meget ved tidspunktet for aftenputningen)

11.30/12.00 Øllebrød eller flerkornsgrød med frugtmos som topping +vand+rugbrødsbjælke eller agurkering

13.00/13.30 Ammes liggende -samme scenarie som før formiddagsluren

13.45/14.30 Hun sover i barnevognen udenfor efter en gåtur (som tidligere beskrevet). Hun sover igen 1,25-2 timer. Nogle gange vågner hun efter ca 50 min, og jeg må så ud for at trille lidt med hende. Oftest er hun dog træt nok til at falde i søvn igen ret hurtigt. Hvis hun vågner tidligt, får hun ofte lidt frugtmos, vand og blød frugt, fx appelsinbåd, i hånden.

16.00/16.15 Ammes liggende -samme scenarie som før middagsluren

17.45/18.15 Grøntsagsmos og kød/fisk+vand+lidt i hånden, fx kartoffelbåd, agurkering eller rugbrødsbjælke.

Ca hver anden dag får hun bad efter aftensmad. Det tager ikke mere end 10-15 min.

18.45/19.00 Hun ammes liggende (spiser stadig ikke særlig meget), får børstet tænder og puttes i egen seng, som pt står ved siden af vores dobbeltseng. Vi kører det beskrevne ritual, og hun sover som sagt for det meste indenfor 30 min, dog nogle gange allerede efter 15 min. Pt er hun ikke ikke til at få til at sidde stille særlig længe ad gangen, men på sigt vil vi gerne have indført lidt godnatlæsning. Det kan måske få hende til at falde mere ned selv, så det ikke bliver sådan en kamp nede i sengen.

22.00/23.00 Ammes liggende. Nogle gange falder jeg i søvn, og så bliver hun først puttet over i egen seng igen, når jeg vågner

Vågner derefter ca hver anden time - det er her, vi skal arbejde på ikke at give mad, men få hende til at falde i søvn igen i egen seng. Nogle gange lykkes det ok, dvs kun én ekstra amning inden den tidlige om morgenen, men ofte har hun brystet i munden adskillige gange. Jeg tror, det er pga trygheden (hun bruger ikke sut).

Et sidste spørgsmål: Tror du, hun får nok kalk igennem den mælk, hun får af mig? Hun spiser som sagt meget lidt mælk hos mig i løbet af dagen. Jeg propper MME pulver i mos og grød, og hun drikker masser af vand og også mælk sen aften, nat og tidlig morgen. Hun vokser umiddelbart fint og trives rigtig godt- hun følger også sin vækstkurve.

Det blev langt, men jeg håber, du kan hitte rede i det.

På forhånd tak for hjælpen, og god jul.

Hilsen
Carolines mor

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Vil ikke skemaden

Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....

Læs hele brevet og Helens svar


21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger

Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...

Læs hele brevet og Helens svar


19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.

Natamning - snart 8 mdr.

Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...

Læs hele brevet og Helens svar


18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Putning og for meget natamning

Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...

Læs hele brevet og Helens svar


17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?

Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Babysvømning

Der er mulighed for at gå til babysvømning i de fleste svømmehaller. Der findes også private hjem, med et opvarmet bassin, hvor man har små hold for babyer og deres forældre.

Babysvømning er godt for barnets balance, hvilket har betydning når barnet senere skal lære at sidde, kravle eller gå. Det at være i lunt vand, kender barnet også fra sin tid i livmoderen og når barnet er i vandet stimuleres alle sanser - ikke bare balancen, men også høresansen, lugtesansen (og nogle gange...

Læs mere i Babylex

Mælkedranker

Nogle børn drikker så meget mælk, at det tager pladsen op for den egentlige mad. Disse børn kalder man for mælkedrankere.

De første 6 måneder vil det lille barn naturligt leve af mælk, men i takt med at barnet bliver ældre, begynder at spise mere og mere rigtig mad, så er det vigtigt, at mængden af mælk skrues gradvist ned. Hvis barnet gennem for lang tid lever mest af mælk, vil barnet kunne komme til at mangle vigtige næringstoffer - som naturligt indtages via en almindelig sund...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Det er lige før jeg synes det bliver pinligt at jeg skriver så meget til dig, men dine svar er enormt nyttige og jeg har fået en god tillid til dig, så du kommer til at høre mere fra mig.

Tak fra Sophus´ mor


Annonce