Svar: Børnehavestart - 2 år, 10 mdr.

---

Kære AK

Tak for dit brev og velkommen til :)

Og først - stort tillykke med at du venter dig. Det kan bestemt ikke udelukkes, at dette også spiller ind på jeres drengs reaktioner netop nu, og jeg vil naturligvis gerne dele lidt tanker med dig.

Det at du er højgravid stiller lidt ekstra krav til ham. Han er stadig så lille, at han har svært ved helt at forstå, hvad det betyder, at der kommer en lillesøster, men han mærker forandringerne allerede nu. I kræver mere af ham, du kræver mere selvhjulpenhed, taler måske om at han nu skal være "stor". Du bærer ikke rundt på ham, løfter ham ikke op som før, pladsen på dit skød er mindre, det er sværere at sidde hos dig... Andre taler om maven, om at han skal være storebror og om at babyen kommer. Han mærker, at det er noget som interesserer alle, interessen for din mave er stor og det er spændende, men også svært at forholde sig til og det gør ham usikker.

Han bliver naturligt usikker på sin egen rolle og hvad det betyder for ham og for jeres forhold, at der kommer en lille ny - og det i sig selv giver naturligt en uro og en reaktion, hvor han nogle gange måske reagerer lidt voldsommere eller prøver lidt flere grænser, fordi det er med til at styrke hans oplevelse af, at du stadig er der for ham og uanset hvordan han opfører sig, så kan han ikke skubbe dig væk.. En følelse han godt kan have brug for at få forstærket netop nu - at ingen kan tage hans plads og at han altid vil have en særlig plads i dit hjerte. Han kan naturligvis ikke sætte ord på dette, og han gør det ikke bevidst, men følelserne og reaktionerne er der...

Og så er der jo selve børnehavestarten, som er svær. Det er en ny og meget stor verden, som han nu skal forholde sig til - og det reagerer han naturligt også på. som du selv nævner, så er det meget sandsynligt, at han lige nu er stresset og det viser sig ved, at der ikke skal ret meget til, før "bægeret flyder over". Hans overskud er ikke særlig stort og han reagerer naturligt fysisk - han sparker, bider, river, bliver tydeligt vred og udadreagerende - det er helt normalt for hans alder, at han reagerer mere fysisk end med ord, for det er naturligt rigtig svært at finde de rette ord. Det er svært at sætte ord på, hvad det er som er svært og hvad det er for følelser og usikkerhed han har i sig. Og når børn mangler ord, så reagere de fysisk.

Det er, som du også selv er lidt inde på, naturligt at reaktionen kommer derhjemme. Og det skal du et eller andet sted se som noget positivt. Det er netop tegn på, at han er tryg ved jer forældre og tør vise alle sine følelser overfor jer - at han et eller andet sted helt grundlæggende har en fornemmelse af, at I er der for ham, uanset hvordan han opfører sig :)

Om den nuværende børnehave er det rette sted for jeres dreng at være er svært at sige, når han ikke har gået der længere tid end han har. Det kan godt være, at han stille og roligt finder ud af det og dermed falder mere til ro. At du snart holder barsel gør også, at du får mulighed for at give ham lidt kortere dage og være lidt mere fleksibel i forhold til hans behov. Ikke at han skal være hjemme i stedet for at gå i børnehave, men det vil måske være dejligt for ham, hvis han nogle gange kan få lov til at vågne af sig selv om morgenen og have lidt ekstra tid derhjemme, før han så afleveres, ligesom det kan være rigtig dejligt, hvis han nogle dage hentes tidligere, så han stadig har lidt overskud, når han kommer hjem.

Juleferien står for døren, og det kan være rigtig godt for ham, at I alle er samlet og prioriterer hinanden, ro og hygge. Han skal nok have lidt tid til at finde ud af det, vænne sig til at I ikke skal noget og at der ikke er nogen krav eller pres - at han bare kan tulle rundt og nyde julen - rastløsheden forsvinder stille og roligt og roen falder over ham som dagene går. Når han så skal i børnehave igen, så skal I sandsynligvis starte lidt forfra - du fortæller, at han altid har haft svært ved at skulle starte efter en ...

---

---

... ferie, og sådan går det desværre nok også denne gang. Igen må I så forsøge at være fleksible og vise ham forståelse, lytte til ham og forsøge at sætte ord på, at I forstår, at det er svært, men at det er okay.

Om han skal skifte til en Steiner børnehave.. det afhænger helt af, hvad I fornemmer han vil trives bedst med. Hvis det er noget i overvejer seriøst, så synes jeg, at I skal besøge institutionen og få et indtryk af den og tale med dem om, hvad de tilbyder og hvordan det foregår der :) I skal ikke tage jeres dreng med - det skal være et besøg kun for jer voksne. Og kun, hvis I beslutter, at han skal flytte til den institution, skal I informere ham om det.

I skal ikke være bekymrede for at fjerne ham fra venner, som han kender fra vuggestuen. Hvis han har en rigtig god ven, skal I naturligvis hjælpe dem med fortsat at ses i weekenden eller en eftermiddag - men han vil naturligt få nye venner, når han starter et nyt sted. Især hvis han falder mere til ro og hviler i sig selv, så vil hans overskud til at kikke ud i verden og netop finde nye venner, naturligt også være større :)

I spørger, hvad I skal gøre, når han reagerer som han gør - og det bedste I kan gøre er faktisk at vise ham det, som I gerne vil lære ham :)

Man siger at 90% af hjernens vækst foregår de første 5 leveår, og derfor er det utrolig vigtigt, hvordan vi som forældre reagerer på vores børn. Alt det vi gør sammen med vores børn, vil påvirke deres udvikling og liv fremover.

Man kan beskrive hjernen på flere måder, men lidt firkantet sagt, kan man sige at hjernen er inddelt i tre dele:

Storhjernen. Det er den rationelle hjerne. Denne del af hjernen styrer kreativitet, fantasi, problemløsning, selverkendelse, omtanke, empati, eftertanke osv.

---

---

---

Mellemhjernen. Dette kaldes også Pattedyrhjernen eller det Limbiske system. Denne del af hjernen udløser store følelser, de skal styres af storhjernen. Det er raseri, frygt, separationsangst, social tilknytning, legesyge, lyst til at udforske mv.

Krybdyrhjernen, som er den nederste del af hjernen. Den aktiverer vores vigtige kropsfunktioner, som sult, fordøjelse, åndedræt, blodomløb, temperatur. Det er også den del af hjernen, der styrer, at vi kan bevæge os og kæmpe eller flygte, hvis vi føler os truet.

Små børn er styret af deres mellemhjerne - vi voksne er styret af storhjernen. Når det er mellemhjernen som er den styrende, så er det, at barnet reagerer næsten "dyrisk" ved at hvæse, smide sig i gulvet, rive, sparke, slå...

Mellemhjernen styres af den rationelle storhjerne. Forbindelserne mellem de to hjernehalvdele fungerer ikke optimalt - de dannes af måden, I reagerer på. Derfor er det vigtigt, at I bruger jeres rationelle del af hjernen for at vise ham, hvad det er I gerne vil lære ham.

Og ja - det er præcis, som I skriver - han kan ikke lytte til jer. Det er som om, at han er i sin egen verden og det I siger trænger ikke ind.. men I skal lytte til ham. Når han "kollapser", så skal I prøve at være der. Prøv om I kan komme til at holde om ham eller røre ved ham - berøring vil stille og roligt få ham til at slappe lidt mere af. Og prøv så at sætte lidt ord på hans følelser "sååå, skat, bliver du bare så ked af det, sååå" - og lad ham rette jer "jeg er ikke ked af det, jeg er sur" - så kan I møde ham i den følelse "det er helt okay at være sur, det bliver jeg også nogle gange" eller lignende.

Det vil ikke hjælpe ham, hvis I kræver at han skal lytte til jer. Det nytter f.eks. ikke noget at sige "hør så efter" eller forsøge at forklare ham, hvorfor han skal forstå jer og hvad I vil eller ikke vil... Men I skal vise ham, at I forstår ham. At I forstår, hvad det er han bliver ked af eller vred over og at I gerne vil hjælpe ham og forsøge at sætte jer ind i hans situation. Det er ikke let, men det er vigtigt :)

Jeg håber, at I kan bruge disse tanker lidt videre :)

Rigtig meget held og lykke med ham og med graviditeten fortsat :) Og rigtig glædelig jul til jer alle!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---