Svar: Dreng på 20 måneder slår - men kun mor

---

Kære Hanne

Jeg vil prøve at komme med lidt af de tanker jeg gør mig og håber ud kan bruge nogen af dem og selv vælge til og fra. Det er jo naturligt meget svært at svare helt præcis på, hvad der er grunden til din drengs handlinger, når jeg ikke kender jer og ikke kender jeres eller din drengs baggrunds historie.

Med baggrundshistorie tænker jeg naturligvis på det at han er adopteret, altså om dette skulle have en betydning i forhold til at han slår. Du beskriver dog at det er i forhold til dig og ikke andre og samtidig læser jeg også gennem dit brev at det går godt i vuggestuen og han dermed i øvrigt er en dreng som trives godt. Jeg vil derfor give pædagogerne i vuggestuen ret i at der kan være en sammehæng i forhold til relationen imellem dig og ham, på samme måde som børn der bliver jaloux over at få en lillebror/-søster også ofte lader deres følelser gå ud over mor.

Det er naturligt at det er hårdt for dig, men du må prøve ikke at tage det alt for nær selv om det er svært:o)

Jeg synes umiddelbart at din reaktion med at sige 'nej', være konsekvent og sætte ham fra dig lyder fin. Det er ofte en god idé at lade ord og handling følges ad, da han så bedre vil kunne huske det, men samtidig er det også meget vigtigt at du ikke bærer nag, således at han 'straffes' og ikke får lov til at komme op igen. Det kan han ikke forholde sig til, med den alder han har.

Du skal også være opmærksom på hvordan du selv virker i situationen. Det er klart at du bliver ked af det, men også frustration, afmagt, dårlig moderfølelse, det at være på vagt hvis han skulle finde på det igen osv. er følelser som kan ...

---

---

... komme frem. Det er meget vigtigt at du er opmærksom på hvilken reaktion du udsender og om der er sammehæng imellem det du siger og gør og det du rent faktisk udstråler. Herunder er det gos så en god idé at du medtænker at give ham masser at positiv kontakt og opmærksomhed, når I har det godt sammen, så han ønsker dette mere end det andet.

Jeg er sikker på at du gør deet bedste du kan og jeg skriver heller ikke ovenstående for at sige at du gør tingene forkert, det er kun ment som overvejelser du kan tage videre med dig, og som jeg skrev i begyndelsen - du må vælge til og fra:o)

---

---

---

Måske kan du finde hjælp i andre spørgsmål som jeg tidligere har besvaret her i brevkassen, her tænker jeg hovedsageligt i spørgsmål omkring opdragelse. Netop alderen 1-3 år er jo en alder hvor der sker rigtig rigtig meget med din dreng og det er jo det man før i tiden kaldte 'trodsalder' som mere betegnes som selvstændighedsgørelsesalder idag. Det er en tid som ofte kræver stor tålmodighed og en stor evne til at kunne rumme barnets følelser. Det at kunne rumme din drengs følelser handler om at det er okay at han bliver vred, og du kan sætte ord på 'jeg kan godt forstå at du bliver vred nu', samtidig med at man holder fast i den beslutning man nu har taget. Det er en balance imellem at lytte til sit barn, sætte sig ind i barnets situation og kunne tackle barnets frustration.

Det er jo også ofte sådan at netop børn som ikke er så langt i ders sproglige udvikling ofte bruger det at slå og bide som en måde at markere sig på.

Jeg håber du kan bruge lidt af mine overvejelser og ønsker dig fortsat held og lykke med din lille dreng:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---