Brev:
Lidt af hvert - mad, mængder, væske, flaske og søvn
Hej Helen,
Fem ting i dag :-)
1) Er begyndt at vride sig, når hun får mad. Vores datter har nu fået mad i 3 uger. Hun er 6 måneder om 1 uge. Hun har fået grød i 2 uger og mos den sidste uges tid. Det er gået over al forventning - hun spiser godt og maven fungerer også fint (nogle få dage ingen afføring, andre en eller flere gange dagligt).
I foregårs gav hendes far hende mad for første gang og i går hendes moster - det gik ok, men hun begyndte at vride sig ret hurtigt. Hun sidder i vores skød, da hun endnu ikke kan sidde selv i den høje stol. Vi har godt nok en babyindsats til vores tripp trapp stol, men det duer ikke længere at have vores datter i den, da hun prøver at komme op i ret stilling, og det kan hun jo ikke i den stol. Jeg overtog efter min kæreste og min søster for at se, om vores datter ville have mere mad, men hun fortsatte med at vride sig. Det fortsætter hun med i dag.
Vi forsøgte så at sætte hende i den høje stol, hvor min kæreste så støttede hende. Det hjalp, men hun kan jo ikke sidde der endnu, og når jeg er alene hjemme duer det heller ikke. Hun vrider sig i skødet, så hun glider ned, men åbner gerne munden og spiser, så jeg tænker ikke, at modstanden er mod maden? Men hvad ved jeg?! Jeg ved dog, at hun kan vende hovedet, hvis hun ikke vil have mere, da hun har gjort det mange gange med mælk ved mig. Måske du har et godt tip til, hvad vi kan gøre? Hun får mos og grød, og hun vrider sig uafhængigt af hvad, hun får - også om grøden er tynd eller tyk, og hvad smag hun får.
2) Mængde af mad. Jeg har din bog om mad, som har været til stor hjælp. Jeg har dog lige et par spørgsmål. Hvad mængde grød og mos er ok for vores datter at få nu? Og hvad når hun er 6 måneder? Hidtil har hun max fået 3/4 dl grød og mos.
3) Væske. Jeg ved og forstår, at det er meget vigtigt. Vores datter spiser helt klart væsentligt mindre ved mig - også de gange hvor, hun ikke har spist særligt meget mos/grød. Hun har altid været en bestemt frøken vedr. mad. For en måneds tid begyndte jeg at tilbyde hende begge bryster selv om, hun ikke efterspurgte det, ...
... og jeg synes, at hun endelig begyndte at spise godt. Nu synes jeg, at vi er tilbage til der, hvor hun ikke spiste særligt meget. Hvordan ved jeg, at hun får nok? Hun tager fint på og vokser også fint i længden. Må indrømme, jeg er overrasket over, hvor mange bekymringer man kan have i forbindelse med amning. Hun har endnu ikke knækket "kop-koden", så her får hun heller ikke meget væske.
4) Flaske. Min kæreste forsøgte et par gange med flaske, men uden held. Jeg tror, at hvis vi havde været mere konsekvente med at øve, så havde hun taget den. Med sutten tog det 3 ugers konsekvent øvning/leg, og hun tog den, da hun var 4 måneder. Ved 5 måneders besøg spurgte vi så vores sundhedsplejerske, om hun havde gode råd til flaske. Hun sagde, at nu kunne hun jo snart drikke af kop, så hvorfor vi ville øve det? Så droppede vi det faktisk, MEN det er jeg ikke glad for. Særligt fordi, at vores datter IKKE kan/vil spise med mindre der er ret stille og der ikke foregår ting omkring os. Når vi skal i Tivoli en hel dag næste uge, men også i andre situationer, så er det bare rigtig rigtig svært, så der vil flaske være genial. Hun drikker endnu ikke godt nok af kop til, at det er løsningen.
Vi skal også til New York i marts, og igen her vil det være så smart, at hun tager flaske, da man ikke "bare lige ammer" overthere. Derfor, er det for sent med flaske? Jeg er blevet advaret om flasker, som gør det "for nemt" for hende, da hun så kan begynde at nægte mælk ved mig, så vi har øvet med en Medela flaske med Calma tut. Er den "advarsel" reel nok? Eller skal jeg forsøge mig med en flaske med mindre modstand, som måske er lettere at drikke af? Som sut bruger hun avent.
5) Vågner mange gange om natten. Som jeg tidligere har skrevet, så vågner vores datter ca. hver 2,5 time, hvilket hun har gjort i efterhånden 3 måneder. Jeg er ærgerligt over, at jeg ikke startede på mad tidligere, MEN det kan jeg ikke ændre nu, så nu må jeg se fremad i stedet - derfor, hvornår kan vi forvente, at hun vil sove længere stræk om natten nu, hvor hun får mad?
Håber du nyder weekenden :-)
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
16. marts 2025 | Amning | 6 mdr.
Kære Helen, Først skal lyde et kæmpe TAK for dine råd og din vejledning ift....
12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...
12. marts 2025 | Sovevaner | 5 mdr.
Kære Helen Min søn er 5 måneder, og han er de sidste 1.5-2 måneder begyndt...
8. marts 2025 | Sovevaner | 6 mdr.
Kære sundhedsplejerske, Vores lille Luca på 6 måneder (på mandag) har altid...
26. februar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.
Kære Helen, Først vil vi – som et par forholdsvis nyudklækkede...
Viden om børn:
Flaskegivning
Når du giver dit barn flaske, så er det vigtigt, at du gør det til en hyggestund for jer begge. Det er vigtigt, at du sidder godt, og det er vigtigt, at dit barn har kropskontakt, når det spiser. Derfor er det rigtig godt, hvis du kan sidde med dit barn i din favn og ikke lader barnet ligge alene med flasken.
Når du sidder med dit barn i dine arme og giver barnet flaske, så sørg for, at barnet en gang imellem får en pause, hvor det har mulighed for at komme af med en bøvs. Sid...
Suttekæde
En suttekæde er en kæde, som holder sutten ved barnet. Den fungerer ved at den sidder både på sutten og sættes fast i barnets tøj. Det kan være meget praktisk for forældrene, men kæden skal opfylde visse krav, for ikke at være farlig for barnet.
Sikkerhedsstyrelsen tester jævnligt suttekæder og det er desværre ikke alle suttekæder, der lever op til sikkerheden.
Det anbefales at:
- En kæde må ikke være mere end 22 cm lang, da barnet så kan få den...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.