Svar: Putteritualer - 2 år

---

Kære T

Tak for dit brev og dine ærlige tanker og ærlige beskrivelse af jeres situation og alt, hvad du tænker omkring jeres lille datter :) Jeg vil naturligvis gerne dele lidt tanker med dig, og så må du selv vurdere, hvad du tænker, du kan bruge - og hvad du ikke kan :)

Når jeg læser dit brev, så får jeg indtryk af, at I har haft nogle svære måneder i jeres lille familie. Et nært familiemedlem har været indlagt gennem længere tid, det har været alvorligt og du har været ked af det... Du fortæller også at far er sygemeldt med stress, og det er naturligt også hårdt... Og det påvirker jo jer alle sammen, overskuddet er bare ikke ret stort, og der er ingen tvivl om, at jeres datter reagerer på netop dette. Hun kan godt mærke, at det lige nu er lidt svært for jer, uden at hun forstår hvorfor, og uden at hun på nogen måde er bevidst om, hvad det handler om.. men hun mærker og fornemmer.

Det er helt okay - sygdom og stress er vi jo ikke herre over, og som jeg læser dit brev, så gør I hvad I kan. I er en familie, der har det godt sammen, og I elsker hinanden og vil hinanden, så selvom det er hårdt lige nu, så skal I nok kommer igennem det :) Og far gør nogle rigtig gode ting, når han vælger at tage jeres datter på klapvognsture osv. Det er rigtig godt for dem begge at bruge tid sammen, komme ud og gøre noget fysisk sammen, ligesom det også er godt for dig, at du nogle gange laver noget andet imens:)

De motoriske tics, som jeres datter har, hvor hun løfter skuldrene igen og igen, lyder for mig som en reaktion på alt det der sker og er sket de sidste måneder. Og det er rigtig godt, at du netop ikke giver det særlig opmærksomhed på den måde, at du påtaler hendes tics, men at du stedet viser hende opmærksomhed ved at lade hende sidde hos dig, mærke dig, blive fyldt op med din nærhed og tætte kontakt. Det at lade hende mærke, at du er tilstede for hende og netop være nærværende er så fint og godt. Det skal du endelig blive ved med :) Det er også positivt, at dagplejer ikke ser tics, når hun er der - det er tegn på, at det ikke forværres og det er ikke noget, der på nogen måde hæmmer hende i hverdagen. Når det er sagt - hvis det forsætter efter 3-4 måneder eller du oplever, at det forværres, så synes jeg, at du skal prøve at tale med jeres læge om, hvordan du skal forholde dig :)

Og så i forhold til putteritual.. Det I gør lige nu, hvor I putter hende kl 20 og så render frem og tilbage med legetøj eller hun kalder, skal have vand, fordi hun er tørstig osv. og hun så først sover kl 21.30.. Det dur ikke. Det lærer hende, at det er sådan det foregår, når hun skal sove. Hun tror, at putteritualet, det at komme i seng handler om at blive puttet og mor og far så løber frem og tilbage mere og mere frustrerede...

For at lære hende at putning betyder komme i seng, få læst historie, synge en sang eller lignende og falde i søvn i løbet af 10-15 minutter - så er I nødt til at putte hende kl 21.30. Hun skal ikke lige 1.5 time i sin seng. Hun skal først puttes, når hun tydeligt er parat, og når I har en fornemmelse af, at hun vil kunne falde rimeligt hurtigt i søvn.

Samtidig med, at I putter hende sent, så skal I holde fast i hendes dagsrytme. I skal derfor samarbejde med dagplejer omkring det. Hun skal stadig op til fast tid hver morgen, uanset hvad dag på ugen det er. Det er ikke meningen at hun skal sove længere om morgenen, det er meningen, at hun skal sove tidligere om aftenen. Og derfor ...

---

---

... skal hendes middagslur også holdes på det niveau, hvor I ved, at hun trives normalt. Det vil ofte være 1.5-2 timer i denne alder. Hun skal altså ikke begynde pludselig at sove 3 timer til middag... igen er det nattesøvnen og ikke dagssøvnen der skal forlænges.

I skal regne med, at hun har brug for ca. 13 timers søvn i døgnet. Det betyder, at hun f.eks. skal sove fra 20 til 07 og så sove 2 timer til middag. Sover hun en længere middagslur, så må hun naturligvis gerne det, men så vil nattesøvnen naturligt være det kortere. Så for at udregne hendes behov, så er I også nødt til at se på, hvornår hun står op og hvor meget hun sover i løbet af dagen...

Og så skal I som sagt putte hende 21.30 med det ritual, som I tænker vil fungere fremover. Og holde fast i dette i nogle dage. Samme rytme hele dagen igennem og aften efter aften, så begynder I så at putte hende lidt tidligere, 21.15, 21.00, 20.45, 20.30.. indtil I rammer det tidspunkt, som I regner med vil være et passende puttetidspunkt for jeres datter. I vil ikke kunne flytte på tiden aften efter aften - ofte vil I skulle bibeholde samme puttetidspunkt måske 3 aftener i træ, før I kan flytte på tidspunktet igen. Så holder I dette tidspunkt nogle aftener og forsøger at rykke yderligere. Små skridt og hele tiden holde fast i stå op tidspunktet om morgenen og varigheden af middagsluren om dagen...

I kan godt i en periode bruge det, som jeg kalder stryge-tøj-metoden. Det handler om, at I stiller jer på værelset eller i døråbningen, hvor I så stryger tøj eller lægger tøj sammen. Det er vigtigt, at I står, så hun kan se jer - uden at hun behøver rejse sig op - og hvor I kan se hende. Der skal være kontakt mellem jer. Det vil sige, at I starter med at putte, læser måske en historie eller lignende og så stiller I jer og lægger tøj sammen eller stryger. På den måde oplever hun at I stadig er der, at I ikke går fra hende - men I viser hende også, at I har noget kedeligt at lave.

---

---

---

Så... I skal altså ændre to ting lige nu - putte hende senere, så hun er parat til at sove og ikke putte hende kl 20, fordi hun så tror, at det er sådan, det skal foregå, når man puttes :) Og så skal I være i nærheden, lave noget praktisk - og hvor hun netop kan se jer, så hun ikke behøver stige ud af sin seng, for at sikre sig, at I er der :)

At hjælpe hende til en anden søvnrytme, vænne hende til at sove tidligere, tager tid. Det kan sagtens tage 5-6 uger - og det er afhængigt af, at der ikke sker nogle voldsomme ændringer, at hun ikke bliver syg eller lignende, som kan ødelægge det hele... Det kræver også en stor portion tålmodighed og også overskud fra jeres side, for at det kan lykkes...

Og så er der alt det med skærme, iPads osv. Det er, som du selv skriver, vigtigt at hun kommer ud at lege, bruger sig selv motorisk, tumler, gynger, hopper osv. Så hun får en følelse af fysisk træthed i kroppen - og dermed også føler behov for at slappe af i sin seng. Men hun må også gerne sidde ved computeren en gang imellem. Det er bedst, hvis hun kan sidde der sammen med jer, så I ved hvad hun kikker på, og så I kan tale med hende om det, så det ikke bliver en "babysitter", men jeg forstår også godt, hvis I nogle gange har brug for lidt tid i en presset hverdag og at computeren så kan hjælpe jer med dette. Prøv dog at finde en balance, så det ikke bliver for meget det ene eller det andet...

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke fortsat:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---