Annonce

Annonce

Svar: Får han for lidt søvn


2. december 2016

Kategori:
Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Rikke

Tak for dit brev :)

Sygdom kan ødelægge alle ellers gode søvnvaner, så hvis I har haft en periode lige nu, hvor I har været ramt af sygdom, så er det helt naturligt, at din dreng sover ekstra dårligt.. Årstiden er generelt også "sygdomsperiode", ligesom hans alder spiller ind - det tager lidt tid at få opbygget et immunforsvar der kan stå imod de fleste vira og bakterier...

De fleste børn sover ca. 14 timer i døgnet i denne alder, ofte fordel sådan, at barnet sover f.eks. 11 timer om natten og 3 timer i løbet af dagen. Dagssøvnen er fordelt på to lure. Jeres dreng sover ofte fra 20 til 05.15 - altså godt 9 timer om natten. Og så sover han ofte ca 3 timer i løbet af dagen.. Det betyder at dagssøvnen er rigtig fin - men nattesøvnen måtte godt vare lidt længere...

Spørgsmålet er, hvorfor han vågner kl 05. Måske er han sulten og har brug for lidt ekstra mad. Du må gerne, med den alder han har nu, indføre en godnatgrød, som en fast del af hans putteritual. Det betyder, at hans aftenrytme kunne se således ud:

Aften 18: I spiser aftensmad sammen, almindelige børnevenlige retter med kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta osv. Der skal være mad i stykker og også stadig moset mad. Vand af kop.

Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med creme osv. efter behov og gøres klar til natten.

Tilbydes en godnatgrød ca 19.30. Det kan være en grovere grød som havregrød, flerkornsgrød eller mysligrød. Vand eller mme af kop. Får herefter børstet tænder.

Flaske og puttes til natten ca kl 19.45-20

Sen aften 23-24: Drømmeflaske

En godnagrød om aftenen vil nogle gange gøre at han så kan sove en lidt længere nattesøvn og ikke er sulten hen mod morgenstunden :)

Opvågningen tidlig morgen kan også sagtens skyldes alder og udvikling. Han er nu motorisk godt igang, er måske begynde at kravle og lægger sig op i kravlestilling og vugger frem og tilbage. Han er igang med separationsfasen, hvilket betyder, at han søger ekstra nærhed og tæt fysisk kontakt, samtidig med at han også har brug for at adskille sig lidt fra jer - og det gør også, at han lige nu drømmer rigtig meget. Det er derfor også sandsynligt, at han vågner tidlig morgen, fordi hans drømmeaktivitet er stor.

Prøv derfor om du kan få ham til at sove videre ved at tage ham over i din seng, lægge dig med ham, berolige ham med dine hænder, nærhed osv. så han kan mærke dig og mærke, at du er der for ham - så du på den måde får lullet ham ind i søvnen igen. Så I ikke står op kl 05.15, men forsøger at forlænge natten lidt, så han stille og roligt vænnes til at starte dagen en lille smule senere :)

Når han starter i dagpleje, så vil han stadig have brug for 2 lure dagligt. Derfor skal dagplejer lægger ham ...


Annonce

... til at sove i løbet af formiddagen og hvad tid der skal være, afhænger helt af, hvad tid han er stået op. Her bør dagplejer være fleksibel. Og så vil tidspunktet for hans middagslur naturligt afhænge af, hvornår han har sovet sin først lur på dagen :)

Børn reagerer meget forskelligt på at starte i dagpleje. Nogle børn bliver ekstra trætte af alt det nye som sker og sover derfor uden problemer. Dagplejer har ofte også en anden måde at gøre det hele på, hun er en anden og situationen er en anden - og det kan sagtens tænkes, at hun ikke vil have problemer med at putte jeres seng, selvom I kan synes, det er svært derhjemme :) Han kan også spejle sig i de andre børn og vil måske pludselig begynde at sove mere om dagen... Andre børn bliver stressede af alt det nye, har rigtig svært ved at være adskilt fra mor og far og kan slet ikke forholde sig til alle de nye indtryk, alt det der sker.. Så de sover måske kortere eller har sværere ved at overgive sig til søvnen, - og har brug for en længere perioder, før de får gode sovevaner igen... og de skal have den tid, det tager :)

I kan derfor ikke vide, hvordan jeres dreng vil reagere, måske går det helt uden problemer og derfor er der ingen grund til, at du tager problemerne på forskud :)


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Nogle gange kan det være en god idé at give ham barnevognen med, så han kan blive puttet i den, fordi han kender sin vogn og er tryg ved den. Dagplejer kan også starte med at putte ham, men lade ham sidde op i vognen og kikke, imens hun putter de andre børn. Så ser han, hvad der skal ske, spejler sig i de andre, og når de er lagt til at sove, så kan hun gå tilbage til jeres dreng, hjælpe ham med at blive lagt ned og trille ham lidt indtil han så sover :)

Du spørger, hvad der er okay at sige nej til - og det afhænger naturligvis meget af situationen. Det er vigtigt, at jeres dreng har det godt. Hvis han ikke har det godt i dagplejen, så skal han ikke være der. Så skal han et andet sted hen, og man må gerne sige nej til den plads man har fået :) Men det er jo et skøn, hvad man synes er okay og hvad man ikke synes om... Generelt skal børn have lov til at sove, som de har behov for og børn har brug for 2 lure længe. Det er først mellem 12-18 måneder, at barnet begynder at kunne nøjes med en lidt længere lur midt på dagen og overgangen vil ofte være lidt svær - så her er det vigtigt at dagplejer er fleksibel :)

Jeg vil anbefale dig meget at læse min bog "Ha en god dag, skat", som jeg har lavet sammen med Erik Sigsgaard. Den handler netop om hvordan man sikrer sit barn en god hverdag i dagpleje, vuggestue og børnehave - hvad man kan forvente og hvordan man forholder sig til det hele :)

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger

Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...

Læs hele brevet og Helens svar


19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.

Natamning - snart 8 mdr.

Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...

Læs hele brevet og Helens svar


18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Putning og for meget natamning

Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...

Læs hele brevet og Helens svar


17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Baby vågner hele tiden om natten

Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...

Læs hele brevet og Helens svar


16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?

Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Morgenmad og børn

Børn har brug for et solidt morgenmåltid, efter at have sovet en hel nat, og så de har energi og overskud til at lege, lære og udvikles hele dagen. Det betyder, at f.eks. en portion yoghurt ofte ikke vil være nok.

Til børn i alderen 1-2 år kan du f.eks. give:
- Havregrød, øllebrød eller anden type af grød. Gerne med lidt frisk frugt og bær.
- A38, tykmælk eller neutral letmælksyoghurt med rugbrødsdrys eller havregryn.
- Grovbrød, grovere boller f.eks....

Læs mere i Babylex

Donorhjælp

Hvis man ikke kan blive gravid på almindeligvis, så kan man benytte sig af en donor. Og i Danmark er der to muligheder:

1. Donor med sæd:
Kvinder der ikke har nogen mandling partner eller hvor den mandlige partners sædkvalitet ikke kan anvendes til befrugtning, har mulighed for at blive gravide med en sæddoner.

Sæddonation kan både være anonym og åben. På lægeklinikker vil den normalt være anonym, hvor man kan få åbne donorer på jordemoderklinikker.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Jeg ved, at du ikke kan træffe beslutninger på vores vegne, men alligevel vil jeg meget gerne høre dine tanker ud fra din erfaring og viden om børn ...

Dine tanker har tidligere hjulpet os med en afklaring og en beslutning, som set i bakspejlet var den helt rigtige - for os alle tre.

Håber, du igen kan hjælpe os videre mod en beslutning.

Mange varme hilsner,
Hønemor


Annonce