Svar: Ingen madinteresse hos 3 årig

---

Kære Anne

Tak for dit brev og fine beskrivelse af storebror :)

Du har helt ret - der er højt sandsynligt en sammenhæng mellem de lange perioder med sygdom og jeres drengs manglede lyst til mad. Når vi er syge, har ondt osv. er appetitten naturligt ikke særligt stor og maden smager ofte anderledes, når vi er syge... Og jeres dreng har været rigtig hårdt ramt med astma, fordøjelsesproblemer, gentagende mellemørebetændelser, gentagende lungebetændelser - hvor er det synd for ham.. :(

Og det er naturligt frustrerende for jer, for I ved jo at netop maden er vigtig for ham og for hans trivsel. Det er vigtigt, at han spiser og at han også spiser varieret, fordi kosten jo blandt andet skal styrke hans immunforsvar, så han netop får styrke imod sygdom og dermed forhåbentlig spiser mere. Jeg kan godt forstå, I synes det er svært, og jeg kan godt forstå, at I derfor kommer til at presse ham til at spise.... også selvom du godt ved, at det er forkert :)

Her kommer lidt gode råd:

1) Sørg for at der er en god stemning ved bordet. Det skal være rart og hyggeligt at spise. I skal tale om dagens oplevelser og ikke diskutere ring, der kan give dårlig stemning...

2) Gør det til en fast rutine, at I spiser ved bordet. Hvis og når han beder om mad, så sig "det må du gerne få, sæt dig lige hen til bordet, så kommer jeg med det" eller lignende. Så han ved at mad indtages ved middagsbordet, og at man f.eks. ikke løber rundt og leger, imens man spiser...

3) Tilbyd ham den samme mad, som I andre spiser. Sørg for at lave børnevenlige retter, og giv ham ikke special retter. God familiemad, som alle kan spise.

4) Sørg for at der er mindst en ting, som I ved, at han godt kan lide. I stedet for at tilbyde ham havregryn, så bag f.eks. nogle havregryns boller. Så kan han få en halv havregrynsbolle sammen med sin aftensmad, så han får noget, som du ved at han gerne vil spise. Det gælder også, hvis han f.eks. gerne vil spise et stykke rugbrød, altid spiser pasta eller ris, så giv ham dette sammen med den øvrige mad. Når der er noget, som han godt kan lide, så vil han naturligt går igang med at spise dette, og dermed spiser I sammen. Stille og roligt vil han så blive mere og mere tryg og vil så hen af vejen udvide sit repertoire af fødevarer...

5) Tal positivt om maden. "Nej, hvor er kødet mørt" eller "hmm, sikke en god sovs", så han hører, at mad er noget I sætter pris på. Det er noget som betyder noget for jer, og hvad I godt kan lide og hvorfor. I kan godt spørge ham, om han vil smage, men pres ham ikke, hvis han siger nej. En del af denne proces er også blot at røre ved maden, tage den op og dufte til den, måske slikke på den - og så lægge den tilbage på sin tallerken igen:)

6) Vær opmærksomme på, hvordan I optræder omkring måltiderne. Går I op i mad? Laver I mad sammen? Bruger I tid på at spise? Eller er det at spise noget som skal overstås hurtigst muligt, så I kan komme ind i stuen og se fjernsyn eller tilbage til computeren? Det er vigtigt, at han oplever, at maden og det at spise sammen er noget i prioriterer :)

7) Giv ham ro til at mærke, hvor sulten han er og fornemme om han er mæt. Kræv ikke at han skal spise op, men accepter, hvis han siger, at han ikke er mere sulten - og modsat, kommer han tilbage lidt efter og vil have lidt mere, så lad ham ...

---

---

... kravle op på stolen og få lidt ekstra :)

8) Lad være med at kommentere på, hvordan han spiser, og hvor meget han spiser. Lad være med at komme med kommentarer som "sid ordentligt på stolen", "hold rigtigt på gaflen", "du skal spise op" osv. Det vigtigste er, at han lige nu forbinder det at spise med noget rart - og ikke med kritik. Sammenlign ham heller ikke med lillebror "se lillebror, han kan godt lide det" eller lignende. Det er ikke befordrende for storebrors selvværd, og det får ham ikke til at spise mere :)

9) Accepter, hvis der er smagsnuancer eller konsistenser, som han ikke bryder sig om. Hvis han smager på noget og spytter det ud, så lad være med at skælde ud, men anerkend, at han faktisk smagte på det - det er et langt stykke vej at gå :) Smag ændrer sig over tid, så man kan lige noget andet når man er barn, end når man er voksen. I kan også sagtens tale med ham om, hvad han godt kunne lide, da han var lille og hvad han måske kan lide nu - eller hvad I kan lige, og som han ikke kan lide - eller hvad I alle sammen kan lide at spise :)

10) Lav smuk mad. Mad der appellerer til at blive spist, fordi det ser indbydende ud f.eks. i farvevalg. Lad maden være adskilt på tallerkenen, så han selv kan vælge til og fra, hvad han gerne vil have. Hvis I f.eks. skal have madpandekager, pitabrød eller lignende, så lad alt fyldet være i separate små skåle og kom gerne avokado i den ene skål, da han godt kan lide dette :) Og lad ham så selv tage fra de skåle med mad, som han har lyst til at spise.

11) Lyv ikke for ham. Sig f.eks. ikke "det er ikke fisk, det er kylling". Det får ham til at tvivle på jer og han bliver i tvivl om, hvorvidt han egentlig kan stole på jer. Vær derfor ærlig, så han ikke bliver usikker på, hvad det er for mad I spiser.

---

---

---

12: Spar på sukker og sukkerholdige drikke. Det hæver hans blodsukker og fjerner hans naturligt sult fornemmelse.

13: Giv ham altid mad, når han udtrykker behov for mad. Det er rigtig fint, at du netop fortæller, at du gør dette - også selvom der ikke er ret lang tid til I skal spise. Hvis han dagligt er sulten på et bestemt tidspunkt, så prøv at overveje om spisetiderne måske skal laves om eller om han fast skal tilbydes et sundt mellemmåltid her. Det kan være havregryn, som du ved er et hit, det kunne også være en råkostsalat med fint revne gulerødder, revne æbler og et drys af rosiner...

14: Brug aldrig slik eller søde sager som belønning for at spise sund mad. Det er med til at inddele maden i klasser - det lækre usunde og det mindre lækre sunde.

15: Inddrag ham i madlavningen. Med den alder han har nu, så vil han naturligt kunne være med til at lave mad - og det er netop vigtigt for at få ham til at spise mere varieret. Samtidig vil han måske smage lidt undervejs og hvis han har spist lidt imens I har lavet maden, så gør det ikke noget, hvis han så spiser mindre ved middagsbordet. Og der er noget særligt i at det er ham der kalder og siger "vi skal spise!" og ikke jer :)

Jeg har netop udgivet bogen "Inger og Carlo hjælper med at lave mad". Det er en billedbog til børn i din drengs alder, som netop viser, hvordan man kan inddrage børn i køkkenet - så den vil jeg naturligvis anbefale dig at købe :)

Jeg håber, at du kan bruge ovenstående lidt videre - rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---