Svar: Tillid

---

Kære Pia

Tak for dit brev og meget fine spørgsmål om tillid. Jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med dig - og mit svar bliver nok en lille smule filosofisk :) Emnet tillid er noget man beskæftiger sig med, både når man læser til sygeplejerske og læser videre til sundhedsplejerske :)

K.E. Løgstrup var en dansk filosof, som blandt andet i sit skrift "Den etiske fordring" beskæftigede sig med tillid. Løgstrup sagde mange ting, men han sagde blandt andet, at vi har en grundlæggende tillid til hinanden, at vi har en forventning om, at den anden er til at stole på. Det er vi nødt til at have, når vi færdes i det offentlige rum. Løgstrup sagde også, at der blandet familiemedlemmer er en naturlig kærlighed til hinanden. Det er ikke nødvendigt at overveje, hvordan man skal optræde eller opføre sig - relationen mellem ægtefæller eller mellem forældre og børn lykkes af sig selv, netop fordi kærligheden er der. Der er tale om en ægte given sig hen til hinanden...

Tillid mellem forældre og børn skabes altså blandt andet via kærlighed. Det at mærke, at den anden interesserer sig for en, mærke oprigtigheden, mærke betingelsesløs kærlighed - at man er god nok som man er, og fordi man er den man er - det gør at man stoler på hinanden, altså netop har tillid til, at den anden altid vil være der for en.

Det starter allerede, når barnet er ganske lille. Når du har hjulpet din datter med at få opfyldt de basale behov, givet hende mad, drikke, skiftet hendes ble, kærtegnet hende, trøstet hende, når hun var ked af det, hjulpet hende med at sove, været der for hende, når hun vågnede af en drøm om natten osv. Det er alt sammen med til at give hende en grundlæggende følelse af, at du er der for hende og vil hjælpe hende - og dermed grundlæggende for at hun har tillid til dig. Tillid udvikler sig gennem det samspil der fra starten og fremadrettet er mellem din og din datter.

Og som jeg læser dit brev, så har din datter tillid til dig. Det at hun erklærer, at hun ikke vil fortælle dig om børnehaven, fordi hun er bange for, at du bliver sur på hende - det er jo tillid. Hun ved, at hun godt kan være ærlig og fortælle dig, hvad det er hun er bange for eller ikke bryder sig om...

Tillid handler dog også om, at du tør give slip, og at du ikke er i kontrol med alt, hvad der foregår - og måske er det netop dette, som du skal forsøge at arbejde lidt med :) De situationer der opstår i børnehaven, er måske løst der - og du skal nogle gange have tillid til, at der ikke er behov for, at du går dybere ind i det. Du skal have tillid til, at pædagogerne har styr på det, og at du hører om det, hvis det er noget, som du ...

---

---

... skal tage dig af. Du skal have tillid til, at din datter fortæller dig, hvis situationen er for svær for hende at håndtere...

Du skal stille dig til rådighed, du skal være tilgængelig. Lad din datter vide, at hun altid kan komme til dig, hvis hun har problemer eller noget er svært at håndtere. Og mød hende åbent, kærligt og anerkendende, når hun så kommer til dig :)

Tillid er også gensidig, og din datter bruger naturligt også dig som et spejl. Det du siger, det du gør, spejler hun sig i. Og det er her rigtig vigtigt, at du også nogle gange sætter ord på, at du kan komme til at gøre noget forkert. At du kan sige undskyld eller anerkende, at hun har ret og du har sagt noget forkert eller lignende. Vi kan alle sammen begå fejl, og det er vigtigt, at hun mærker, at mor ikke er fejlfri - og at det er helt okay at lave fejl en gang imellem. Det gør jer ikke til dårlige mennesker tværtimod. Det er menneskeligt at fejle :)

---

---

---

Du skal være opmærksom på at børn i 4-5 års alderen ofte eksperimenterer med sproget, med kommunikation og med sandheder og løgne. Børn i denne alder, kan have rigtig svært ved at skelne fantasi og virkelighed - og børn i denne alder vil naturligt nogle gange overdrive deres historier eller "pynte lidt på sandheden". Når din datter fortæller dig om situationer i børnehaven eller ting hun har oplevet, så er det vigtigt, at du lytter og ikke irettesætter hende eller stiller for mange spørgsmål til, om det hun siger nu kan være rigtigt. Du skal i stedet prøve at sætte dig ind i, hvad det er hun gerne vil fortælle med sin historie, prøve at forstå, hvad det er for følelser hun har, når hun fortæller og så anerkende dette. Og ja, det kan være rigtig godt, at du lige nu prøver at have fokus på, hvad hun generelt oplever i børnehaven, end hvad der lige sker i pigegruppen...

Det kan være rigtig godt at lytte til hendes historie, og så efterfølgende måske sige "ved du, hvad jeg tror? Jeg tror at ....", så du på den måde giver hende lidt indsigt i, hvad de andre tænker, eller hvorfor de handler som de handler osv. Uden at du kritiserer hende. Du kan også sætte direkte ord på hendes følelser og f.eks. sige "det kan jeg godt forstå, du bliver ked af" eller "jeg kan også nogle gange blive så vred, at jeg får lyst til at sparke til noget, men ved du hvad jeg så gør, så ....". Så du anerkender hendes følelser, viser hende at du kender til at blive både vred, frustreret og ked af det, og samtidig også give hende handlemuligheder, som hun kan bruge en anden gang :)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre og sender dig et stort knus med på vejen :)

Rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---