Annonce

Annonce

Svar: Arme og ben spræller konstant - Fustreret mor!


23. november 2016

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej med dig

Tak for dit brev og velkommen til :)

Det er helt normalt, at børn i din drengs alder ligger og spræller med arme og ben. Han er rigtig godt igang både motorisk og mentalt og det er skønt for ham nu at kunne bruge sine hænder og ben mere bevidst. Han vil elske at bevæge sine arme og hænder og kan ligge og kikke længe på sine fingre, der bevæger sig - og hans hænder er nu generelt mere åbne end tidligere. Han putter også fingrene i munden og sutter løs, imens han småpludrer, smager, bruger sin mund og laver lyde :)

Også benene får mere og mere styrke. Han elsker at ligge og bevæge sig, øver sig i at dreje og trille omkring, finde ud af at dreje om egen akse, sparke med benene osv. Han begynder at mærke styrken i sine ben, når du holder ham på dit skød og han kan "støde fra" og i løbet af de næste 2-3 måneder bliver han stille og roligt mere og mere mobil, styrker sine muskler og dermed sin bevægeevne og han vil begynde at hoppe på dine lår...

Den uro du mærker, er derfor helt naturligt for hans alder og den store udvikling, som han går igennem - og det bedste du kan gøre er at hjælpe ham med at bruge sig selv motorisk, så han netop bliver stimuleret rigtig godt. Det kan du gøre ved at lave bevægelege med ham:

- Gribe omkring hans hænder og håndled og lade ham selv trække sig op fra rygleje. Først op i siddende stilling og derefter op i stående stilling.

- Støtte om hans lægge og bøjede knæ og hofte og hjælpe ham med at dreje underkroppen fra side til side.

- Hjælpe ham med at dreje om på siden, både fra mave til ryg og fra ryg til mave - evt. ved at vise ham noget interessant legetøj, som han følger. Gør han det selv, så er det super fint, så læg ham tilbage, og lad ham gøre det igen og igen.

- Hjælpe ham med at få fat i egne tæer, når han ligger på ryggen og derfra trille videre om på siden og maven. Giv ham evt. ranglesokker på, så han får øje på sine fødder og det bliver særligt interesant at gribe efter dem.

- Cykelbevægelser, hvor han selv er med til at cykle med sine ben, imens du støtter om underbenene.

Det vil være oplagt også at synge f.eks. "Hjulene på bussen" imens du cykler med hans ben, så han bruger sin krop samtidig med at du synger. Det er også tiden til at synge f.eks. 'Lille Peter Edderkop' osv. hvor du bruger dine hænder og fingre imens du synger, netop fordi han er fascineret af hændernes bevægelse netop nu...

Og når det så er sovetid, så er det vigtigt, at du hjælper ham med at finde roen og overgive sig til søvnen. Det kan nogle gange være en idé at lægge et bad ind mellem formiddagsluren og middagsluren, fordi badet hjælper ham med at finde bedre ro i kroppen og hjælper ham dermed til en længere lur midt på dagen. Badet bør afsluttes med god frottering i håndklædet, lidt babymassage, smøre ham med creme osv. så du også med dine hænder og berøring hjælper ham til ro i kroppen.

Ekstra mælk kan være rigtig godt netop nu. Han har en alder, hvor han vil have tendens til at slatspise ...


Annonce

... lidt, fordi han let lader sig forstyrre, når han spiser - så hvis du ammer, kan du prøve at skifte mellem forskellige ammestillinger, for at hjælpe ham til at tømme brystet bedre. Du kan med fordel også give ham mælk af to omgange, så han får mælk, skiftes, svøbes og så får mælk igen - imens han er svøbt - hvorefter han så puttes. Det kan du også gøre, hvis du giver ham flaske...

Og så er det rigtig godt at svøbe ham, enten i svøb eller i sovepose, som du også forsøger. Det vil gøre skiftet fra din favn og ned hvor han skal sove lettere for ham, fordi han stadig vil føle sig omsluttet, men det vil være af et klæde eller en sovepose og ikke dine arme. Stå ved ham, lad ham mærke, at du stadig er der, så du hjælper ham til ro med dine hænder, vuggende bevægelser osv. Hvis han ligger i vuggen eller i barnevognen så tril ham stille, så du luller ham ind i søvnen på denne måde.

Nogle børn har stadig i 3 måneders alderen en lidt kraftig mororefleks, det vil sige faldrefleks. Det betyder, at de netop, når de er ved at falde i søvn, vil få et spjæt i kroppen, der vækker dem. Du kender det sikkert også fra dig selv, at du er lige ved at falde i søvn, og så spjætter din krop, som var du ved at falde. Du sover roligt videre, men når det sker hos spædbørn, så vil barnet blive forskrækket og vil ikke kunne sove igen, men vil vågne op, græde, småklynke og have brug for hjælp til at finde roen og komme videre i søvnen.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Prøv derfor at lægge mærke til, om hans spjæt kommer voldsomt lige der, hvor han er ved at gå ned i et lidt dybere søvnstadie og det er dette som spiller ind. Stå ved ham, være parat med dine hænder, hold svøbet eller soveposen omkring ham og hjælp ham videre ind i søvnen, så han ikke får vækket sig selv.

Og når alt dette er sagt, så skal du naturligvis også være opmærksom på om han spjætter meget med kroppen og virker aktiv, fordi han måske ikke er træt nok til at sove, eller måske sover meget let... Du nævner kort, at han ofte kan sove 3-4 timer i barnevognen om dagen uden problemer. Det må han naturligvis gerne, men jo mere dagssøvn han sover, jo kortere vil hans nattesøvn naturligt også være. Du skal regne med, at han har brug for ca 15 timers søvn i døgnet, med den alder han har og det vil ofte være fordelt sådan, at han sover ca 5 timer om dagen, fordelt på 3 lure og så sover han ca. 10 timer om natten.

Hvis din dreng sover 3-4 timers lure og sover 3 lure dagligt, så får han måske 7-8 timers dagssøvn og så vil hans nattesøvn naturligt heller ikke vare mere end 7-8 timer. Og hvis du så putter ham allerede kl 20 eller lignende, så bliver nattesøvnen meget kort og han vil naturligt sove meget let og hele tiden have tendens til at vågne op, fordi han reelt forventes at skulle sove mere end han måske kan... Derfor kan det også være en idé at se lidt på hvordan hans søvn er fordelt over døgnet...:)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre, rigtig meget held og lykke fortsat, og jeg glæder mig til at følge jeres lille familie :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?

Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.

Gråd i barnevogn - del 2

Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.

Mor kan ikke putte - 10 mdr.

Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.

Overgang ud af tremmeseng

Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.

13 mdr og i seng på anden måde - del II

Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...

Læs hele brevet og Helens svar


9. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.

Få vores 13 mdr søn i seng på en anden måde

Hej Helen, Vi er førstegangs forældre til Bertram på 13 mdr. Han er lige...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Undertøj til børn

Bomuld er behageligt, suger sved og kan vaskes ved høj temperatur. Det kan være en stor fordel, så længe børn bruger ble, hvor det ikke kan undgås, at der af og til kommer urin og afføring i undertøjet.

I efterårs- og vintermånederne, kan det dog være en fordel at vælge undertøj af uld. Uld består af ca. 20 procent fibre og 80 procent luft. Det gør, at uld isolerer rigtig godt, og det hjælper derfor barnet med at holde varmen, når det f.eks. sparker dynen af om natten. Uld kan...

Læs mere i Babylex

Rødbede

Fra 6 mdr´s alderen kan du godt begynde at give dit barn rødbede, hvilket mange børn elsker og de kan give mosen en meget flot farve. Rødbeder kan også bages i ovnen sammen med andre rodfrugter.

Du skal dog være opmærksom på at rødbeder indeholder nitrat og derfor kun bør udgøre 1/10 af den portion mos, som barnet spiser. Alternativt bør de kun gives med ca 14 dages mellemrum.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dine altid velovervejede og medfølende svar. Som førstegangsmor henter jeg megen støtte i din brevkasse.

Mor S - mor til pige på 6 måneder


Annonce