Svar: Mad! Nok mad og mad galt i halsen
Kære Malene
Tak for dit brev og alle dine tanker - jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig, og håber, at jeg kan give dig lidt ro :)
Din dreng lyder til at trives rigtig godt. Han udvikler sig fint, tager på som han skal, vokser, er glad og opmærksom på verden - det hele lyder super fint! Og han lyder ganske alderssvarende :)
Det er rigtig godt, at du supplerer hans frokost og aftensmad med mos og grød. Med den alder han har, vil han rigtig gerne spise selv - og det skal han også have lov til. Men det kræver rigtig meget energi af ham, at tage maden fra tallerkenen, føre den til munden, bearbejde den i munden og tygge den, synke den og tage et nyt stykke mad op... og han bliver naturligt træt og mister derfor koncentrationen før han egentlig har fået mad nok. Derfor er det kun godt, at du supplerer med mos, så du stadig sikre ham det ekstra :)
Jeg anbefaler ofte også en godnatgrød, som en fast del af hans putteritual. Grøden serveres adskilt fra aftensmaden, så det er faktisk meget som I beskriver, at I f.eks. spiser til aften kl 18, herefter får han et bad og så tilbydes han en portion grød, får børstet tænder og bliver så puttet med en flaske. Det er lige efter bogen og altså ikke forkert :)
Jeg anbefaler, at du giver ham 3 flasker modermælkserstatning i døgnet med den alder han har nu - før middagslur, aften og sen aften. Og når han bliver 10 måneder, trapper du ned til 2 flasker - enten før middagslur og aften eller aften og sen aften, så han ikke længere får flaske om dagen. Det lyder som om, at jeres dreng nogle gange fint vil kunne nøjes med to flasker, og det er helt super :)
Den største forskel på NAN1 og NAN2 er jernindholdet. Der er mere jern i type 2. Hvis du bruger mme i grød og mos, og du sikrer ham de 2-3 flasker i døgnet, så behøver du ikke skifte til type 2. Men hvis du synes det er svært at få mme nok i ham og du generelt synes det er svært at sikre ham jern via anden jernholdig kost, så kan det være en god idé at skifte til type 2.
Jernholdig overgangskost:
- Hjemmelavet grød bør laves på forskellige typer grød og mel og tilsættes modermælkserstatning. Der kan varieres med jernberigede færdiglavede grødprodukter. Det betyder, at du gerne må fortsætte med at give færdiglavede produkter, men gerne i variation med jeres mad, så han stille og roligt vænnes til at spise det samme som jer :)
- Det er en god idé at tilbyde barnet frugt i hånden eller frugtmos som topping på en grød, fordi det kan øge optagelsen af jern.
- Grøntsagsmos tilsættes fra 6 måneders alderen kød eller fisk og modermælkserstatning. Kartofler og forskellige typer grøntsager indeholder også C-vitamin der øger jernoptaget og der bør varieres mellem de forskellige typer grøntsager.
- Mængden af kød og fisk øges i takt med at barnet bliver bedre til at spise mad med mere bid og grovere konsistens.
- Det vil være fint at variere mellem forskellige typer kød fra f.eks. okse, kalv, svin, lam, kylling, høne, kalkun, and - og også af og til give indmad som hjerter og lever. Leverpostej som smørepålæg er således også fint :)
- Det er også godt at variere mellem forskellige typer fisk, så barnet både får de fede fisk som makrel, sild, laks - og de mere magre fisketyper som torsk, rødspætte, ising, lange mv. Giv også gerne torskerogn, rejer og muslinger en gang imellem. Børn må ikke længere få tun, heller ikke tun på dåse.
- Fra 6 måneders alderen kan man også give æg som del af en varieret kost. Æg kan være hårdkogte eller de kan bruges i farsretter, som æggepandekager eller lignende. Anden brug frarådes. Hvis ægget ikke med sikkerhed varmes helt igennem, bruges pasteuriserede æg.
- Brød med pålæg kan ofte gives fra ca. 8 måneder, og det er vigtigt at variere mellem forskellige typer af kød og også gerne bruge grøntsagspålæg. Barnet må også gerne få frugt til måltiderne.
Hvis din dreng spiser efter ovenstående, så dækkes hans behov for jern fint og han får naturligt en varieret kost, så han får, hvad han ernæringsmæssigt har behov for :)
Med hensyn til mad galt i halsen, så er dette en helt relevant bekymring - og din bekymring bliver naturligt ikke mindre af, at du er sygeplejerske og ved, hvad der kan ske. Vi bliver nogle gange lidt miljøskadede...
Og faktisk har du ret - det er faktisk ret godt lige at tænke sig ...
... om en ekstra gang. Og det undrer mig, hvis de i vuggestuen serverer hårde æblebåde med skræl og vindruer til de mindste børn. Det kan godt være, at der er en dreng, som fint kaperer det, men faktisk skal man være meget opmærksom netop på disse fødevarer... Æblebåde knækker let og skræl sætter sig let fast i halsen - og vindruer bør aldrig serveres hele. De bør skæres i kvarte, hvis små børn skal have dem.
Så prøv at lade være med at slå dig selv oven i hovedet og tro, at din dreng er "forkert" eller "for langsom". Tro på din fornemmelse, og det der føles rigtigt....
Godt kogte pastaskruer vil han sandsynligvis godt kunne kapere og det samme med en kogt kartoffel. En kartoffelbåd fra ovnen kan også være rar at sidde og sutte på og gumle sig igennem... Knækbrød kan naturligt knække, det samme gælder tvebakker og andre grovere skorper. Øvelse gør dog mester, så du kan godt prøve at give ham det og så se om ikke han kan sidde og opbløde det med spyt...
Med hensyn til det rugbrød han spiser, så lyder det rigtig fint med et mørkt brød uden kerner. Han er for lille til at kunne tygge og bearbejde hele kerner. Og at der er lidt sirup i giver sikkert en fin smag, det burde ikke være problematisk.
Han skal naturligvis altid være under opsyn, når han sidder med noget. Og du kan også overveje, om du måske havde lyst til at tage et kursus i førstehjælp til børn. Så kan du netop lære, hvordan du skal reagere, hvis han får noget galt i halsen, ligesom du lærer at give hjertemassage eller lærer, hvad du skal gøre ved forbrændinger og ætsninger. Han har jo en alder nu, hvor han vil begynde at kravle mere og mere rundt og der kan ske mange forskellige slags ulykker...
Jeg tror, at angsten for at der skal ske ham noget altid vil sidde i dig - det hører med til at være mor, at du er "evigt bekymret". Du er bekymret nu, men også når han skal til at cykle til skole alene, eller når han starter i klub, eller skal i byen første gang efter kl 22... Bekymringen følger med hele vejen op :)
Men du skal naturligvis mærke efter, hvad der er bekymring og naturlig angst for at noget kan gå galt - og hvornår angsten kommer til at fylde på en måde, hvor det hæmmer dig eller hæmmer ham og hans udvikling... Hvis det er rigtig svært for dig at give ham mad i bidder og mad, som han selv kan tygge sig igennem, så kan far måske komme på banen her :)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Når jeres dreng drejer hovedet, og skubber maden væk, så er det sandsynligvis et udtryk for, at han gerne vil prøve at spise selv. Derfor er det vigtigt, at du forsøger at imødekomme dette og netop tilbyder mad i stykker og mad i hånden...
Når han spytter maden ud, så kan det både skyldes, at han har svært ved at bearbejde det i munden, svært ved at tygge det og synke det - og har brug for mere tid til at lære det. Det kan også være fordi han nu begynder at interessere sig for, hvordan du reagerer på det han gør... eller det kan være fordi han måske er forkølet og har lidt ondt i halsen, så det gør ondt at synke... Prøv om du kan sætte lidt ord på, hvad det er han skal: "Ind i munden skat, ind i munden" og "mam mam mam, smager godt, dejlig mad". Lad ham spejle sig i dig, og i det du gør.
Han vil stadig have brug for 2 lure dagligt - en formiddagslur og en middagslur. Jeg håber det kan lade sig gøre i vuggestuen og at de ikke holder fast i puttetid kl 11 for de mindste børn.. At han får den søvn, som han skal have og trives med sin rytme er vigtigere end at han følger vuggestuens rytme, og der burde være plads til fleksible sovetider.
Du skriver, at han sover længe og det er helt okay, hvis han trives rigtig godt med en sen søvnfase - altså står sent op og sover sent hele dagen igennem. Det betyder naturligt, at hvis han puttes til formiddagslur kl 11, så vil han naturligt ofte sove middagsluren meget sent og dermed også gå sent i seng om aftenen - det er helt okay. Han må gerne sove sent hele dagen igennem og hvis du f.eks. arbejder i fast aftenvagt, så kan en sådan rytme være rigtig dejlig for jer begge :)
Du skal regne med, at han her i 9 måneders alderen har brug for ca. 14 timers søvn i døgnet. F.eks. fordelt sådan, at han sover ca 11 timer om natten og 3 timer om dagen (fordelt på to lure).
Håber du kan bruge dette lidt videre - og at det giver lidt ro med på vejen :)
Fortsat held og lykke!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
Viden om børn:
Babyslynge
En babyslynge er et klæde, som man på forskellig vis binder omkring sig. Oftes er der et spænde eller en ring i den ene ende. Når Slyngen bindes fremkommer en lomme, hvori baby ligger eller sidder.
Slyngens fordel er at den yder støtte til hele babys krop og hoved, både når dit barn ligger og sidder. Der er mulighed for at variere bærestilling, hvilket er godt, hvis barnet bæres ofte eller længere tid af gangen.
I en babyslynge kan du normalt bære din baby længe...
Tvillinger og trillinger
Du er berettiget til børnetilskud, hvis du føder tvillinger og trillinger. Du får også automatisk udbetalt børnetilskud, hvis du har adopteret flerlinger. Du kan få børnetilskud til og med det kvartal, hvor dine børn fylder 7 år.
Tal også med din sundhedsplejerske om muligheden for at komme med i en gruppe for mødre/fædre med flerlinger. Det kan være rigtig rart at møde ligestillede, drøfte de forskellige glæder og udfordringer, som børn giver, og rigtig mange har også stor glæde...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.