Svar: Lillebrors rytme
Kære Lillebrors mor
Tak for dit brev, og hvor er det dejligt at høre, at det går så godt med lillebror, og det lyder som om, at hele familien trives :)
I 3-4 måneders alderen sker der ofte en ændring med barnets søvn. Mange forældre oplever, at børn i denne alder begynder at sove kortere lure. De får pludselig tendens til at powernappe, de kan også have sværere ved at falde i søvn, og når de endelig sover, så sover de ofte uroligt. Dette hænger sammen med den store udvikling som barnet går igennem netop nu, og så hænger det også sammen med at søvnen rent fysiologisk begynder at ændre sammensætning. Søvnen begynder at indeholde flere stadier, og kommer i sammensætning til at minde mere og mere om den søvn, vi voksne sover...
Med den alder jeres dreng har nu, så begynder han at opleve verden mere og mere bevidst. Han følger meget mere med i hvad der sker omkring ham, han begynder at skelne imellem om han er hjemme eller ude, om han er i favn hos mor eller en fremmed osv. Og det påvirker alt sammen søvnen.
Det vil være en god idé at arbejde på en rytme, hvor han får 3 lure dagligt - en formiddagslur, en lur over middag og en lur sidst på dagen (enten sen eftermiddag eller tidlig aften). Og alt efter hvor sent den sidste lur ligger, må man så vurdere, hvor tidligt han skal i seng om aftenen. Det er ikke usædvanligt at børn i 3-4 måneders alderen sover deres 3 lur så sent, at de ikke går i seng før kl. f.eks. er 22 og mange forældre bliver bekymrede, fordi de har en forventning om at børn sover kl. 20 om aftenen ... Men sådan er det altså ikke nødvendigvis i denne alder. Og du fortæller netop, at hvis du lader din dreng følge sin egen rytme og han har mulighed for at sove sidst på dagen, så går han ofte seng i seng - og det er altså helt normalt for hans alder. Det er et helt naturligt behov.
Jeg forstår godt, at det kan være svært at få til at hænge sammen i hverdagen, når storesøster også skal hentes. Men du må forsøge at få det til at hænge sammen, præcis som du allerede gør - og så gøre aftentiden til familietid lige nu. Hans rytme ændrer sig naturligt i takt med, at han bliver ældre. Han vil stille og roligt blive i stand til at være vågen i længere tid, han bliver mere aktiv i sine vågne perioder, hans søvnrytme ændrer sig og omkring 6 måneders alderen, vil de fleste børn trives rigtig godt med en sengetid omkring kl 20... så på den måde arbejder tiden altså for jer :)
Jeg synes at han er for lille til, at du skal begynde at indarbejde en rytme, som kan passe med at storesøster skal hentes... det er vigtigt så vidt muligt ikke at forstyrre den rytme han har, som han trives med :) Du skriver, at han skal i autostolen for at I kan hente storesøster - bor I så langt væk fra børnehaven, at det ikke er muligt at gå? Alternativet kunne jo være, at du hentede hende på gåben og lod ham tage en lur i barnevognen imens...
Med hensyn til supplering med modermælkserstatning, så må du naturligvis gerne gøre dette, hvis du føler, at du ikke har nok mælk til ham... :) Med en vægt på 8 kg, ...
... så lyder det dog ikke som om, at han mangler noget og det vil være naturligt, at hans vægt ikke fortsætter med samme niveau. Melder han sig meget hyppigt om natten? Virker han meget sulten og søgende efter amning? Kan du fornemme at du har mælk - har du brystspændinger, flyder mælken let til ham, sprøjtet din mælk nogle gange?
Det er hyppigheden af amning der øger mælkemængden. Det betyder, at du øger din mælkemængde ved at amme hver 2. time i stedet for hver 4. time. Nogle gange vil børn i denne alder søge brystet ekstra hyppigt om natten, for at få sat mælkeproduktionen op, fordi du om natten også producerer mere af det mælkestimulerende hormon prolaktin...
Hans udvikling og øgede opmærksomhed på verden kan også gøre, at han om dagen har svært ved helt at koncentrere sig om at spise nok og derfor vil han naturligt søge brystet ekstra om natten.... Der er altså en naturlig forklaring på, hvis du lige nu oplever ham mere sulten og søgende. Derfor skal du være opmærksom på at hjælpe ham til at spise godt og effektivt om dagen, så han fyldes godt op hele dagen igennem og derfor ikke behøver søge brystet helt så hyppigt om natten.
Du kan som sagt godt vælge at supplere med en flaske f.eks. sen aften. Modermælkserstatning kan mætte mere end modermælk og gøre, at nogle børn så sover et længere søvnstræk. Samtidig kan far tage over og hjælpe, og det kan være rigtig rart for alle - og det kan også være, at du allerede nu ved, at du ikke har lyst til at amme fuldt til jeres dreng er 12 måneder gammel. At det netop er vigtigt for dig, at han vil tage imod en flaske - hvis du har det sådan, så er det naturligvis rigtig fint, at du supplerer med en flaske og det vil være et godt valg :)
Det er dog altid sådan, at jo mere flaske du giver, jo mindre mælk vil du ofte selv begynde at producere, og der er derfor en risiko for at din amning stopper. Derfor skal du overveje, hvad du gerne vil nu og i tiden frem - og hvordan du tror at både du og din dreng trives bedst :)
En skitseret dagsplan til et barn på 3 måneder kan se således ud:
Tidlig morgen: Ammes og sover videre. Ammes ofte igen, når dagen begynder. Det er en dejlig måde at starte dagen på.
Formiddag: Ammes og puttes til formiddagslur
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Frokost: Ammes og puttes til middagslur
Eftermiddag: Ammes og puttes til dagens 3. lur
Aften: Ammes - og spiser ofte meget hyppigt ved brystet om aftenen for på den måde at fylde sig ekstra godt op til natten - og puttes.
Sen aften: Ammes og sover videre
Midt nat: Ammes og sover videre
Det vil være rigtig godt at mælk indgår som en fast del af hans putteritual og du skal forsøge at følge hans behov. Når han er træt, skal han have lov til at sove og du skal ikke kæmpe med ham for at holde ham vågen :)
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - og jeg vil også anbefale dig at læse min bog "Helens bog om børn og søvn". I den kan du blandt andet læse om søvnen i 3-4 måneders alderen, hvad der sker, og hvordan du kan hjælpe ham videre :)
Rigtig meget held og lykke fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Tommelfinger - sutte på
Allerede mens barnet ligger i mors mave under graviditeten, øver det sig i at sutte på finger. Derfor ser man ofte, at nyfødte og småbørn ligger og sutter på deres fingre - det har de også gjort inde i maven.
At sutte på tommelfinger har akkurat samme beroligende effekt som al anden sutten hos spædbørn. Suttebehovet er naturligt og må ikke undertrykkes, da det giver barnet en form for tryghed. Det er dog stadig vigtigt, at barnet får den tryghed og opmærksomhed, som det har...
Renlighed
Renlighed betyder, at barnet har kontrol over vandladning og afføring. Der er store individuelle forskelle på, hvornår børn bliver renlige.
De fleste børn bliver renlige inden for de første 3 år, hos andre sker det langt senere. Børn bliver ofte først renlige om dagen og senere også om natten.
At træne renlighed bør altid ske i et samarbejde med barnet. Der skal være plads til små uheld og det er vigtigt at støtte barnet og aldrig skælde ud, hvis og når det går...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.