Svar: Hvordan får jeg min 1-årige til at sove igennem
Kære Maria
Tak for dit brev og velkommen til :)
Der er ingen tvivl om, at jeres dreng er blevet uhensigtsmæssig afhængig af sin flaske. Og han har det, som jeg kalder for et søvnassociationsproblem...
Søvnassociationer er de rutiner vi forbinder med at skulle sove. Ting vi har behov for, de små ritualer vi har, for at kunne falde i søvn. Du ser måske en film eller ligger og læser lidt i en bog og for små børn er søvnassociationer ofte at få bryst eller flaske, få en sut, sutteklud eller blive vugget. Det er altså de ting, de forbinder med at skulle sove, det er det, der gør dem rolige og får dem til at overgive sig til søvnen.
Der er gode søvnassociationer:
Sutteklud, bamse, godnathistorie, ”sshhh”, kærtegn, det 3. øje, som er når man stryger barnet kærtegnende ned over panden.
Der er mindre gode søvnassociationer:
Bryst, flaske, sut og blive vugget i søvn i favn.
De gode søvnassociationer er gode, fordi de handler om at lære jeres dreng at falde i søvn selv. Han lærer at sove i sin seng og han forbinder sin seng med det sted, hvor han skal sove. De mindre gode søvnassociationer er mindre gode, fordi de gør ham afhængig af jer...
Jeres dreng er blevet ammet og har fået bryst som en fast del af putteritualet. Det er rigtig fint, at du har skruet amningerne ned og valgt at stoppe amning - MEN - du da du valgte at erstatte brystet med flaske, så erstattede du faktisk en mindre god søvnassociation med en anden mindre god søvnassociation... og det har derfor ikke hjulpet jer, tværtimod. Han er stadig lige så afhængig af din hjælp og af at få noget at drikke, af at sutte, for at kunne sove... :)
Når jeres dreng er blevet afhængig af flaske (eller tidligere brystet) for at kunne sove, så betyder det, at han ikke er i stand til at falde i søvn uden, og han er heller ikke i stand til at komme videre i søvnen, uden at du tilbyder ham sutten flere gange om natten... Og vi vågner alle sammen mellem 10-20 gange hver nat. Vi vender os, sparker dynen af, trækker dynen om os igen, triller om på den anden side osv. Og hver gang vi har en af disse opvågninger, så registrerer vi, at alt er, som da vi faldt i søvn. Hvis det er det, så sover vi trygt og roligt videre...
Med den alder jeres dreng har, så har han faktisk ikke brug for hverken bryst eller flaske, men kan fint indtage sit behov for mælk og væske via en kop. Det første du skal gøre er derfor at forsøge at sikre hans indtag om dagen. Du er nødt til at fylde ekstra på ham - både mad og vand, så han hele dagen fyldes tilstrækkeligt op, samtidig med, at du må skrue gradvist ned for flaskernes indhold om natten.
Det vil være rigtig godt, at du også indfører en godnatgrød, som en fast del af putteritualet, så han er fyldt godt op med mad i maven før natten. Det kan være en aftenrytme der ...
... ser således ud:
Aften 18: Aftensmad, spiser som jer, almindelige børnevenlige retter, stadig mos og også mad i stykker. Vand af kop.
Kommer i bad, frotteres godt i håndklædet, smøres med creme osv. og gøres klar til natten.
Tilbydes en godnatgrød i køkkenet f.eks. kl 19-19.15, sammen med en kop mælk. Får efterfølgende børstet tænder.
Flaske og puttes til natten ca 19.30 - flasken her er midlertidig, den erstattes fremover af grøden og mælk af kop, men lige nu vil det være synd at fjerne den helt...
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Jeres dreng skal have en ny søvnassociation, der på sigt gør ham selvhjulpen. Det kan være en putteklud, en måde du kærtegner ham på, beroligende ord, stillingsskift eller lignende. Og du skal gøre det samme både når han puttes til formiddagslur og middagslur - samme rutine. Når det fungerer om dagen, så kan det overføres til aften og nat. Når du giver ham flasken om aftenen før han falder i søvn, så er det vigtigt, at du forsøger at fjerne flasken fra munden før han sover helt, så han når at registrere, at flasken ikke behøver være der for at sove.
Gør det til en vane, at han skal have putteklud osv. hver gang han trøstes, hver gang han skal sove og når du så giver ham flasken, så trapper du ud af mængden. Så hvis han lige nu får 120 ml, så giver du ham 100, så 80, så 60 ml osv. og går over til at tilbyde lidt vand af en kop. Kluden skal altså overtage flasken mere og mere. Du kan evt. koble en sut til kluden, så de to ting hænger sammen, det vil også gøre det lettere for ham at finde sin sut selv, hvis han har brug for den - men pas på - det er ikke meningen, at han skal have en ny dårlig søvnassociation, hvor han pludselig bliver afhængig af sin sut! Den er kun til at falde til ro med, den skal IKKE gives hele natten :)
Resten af natten må du skærer ned i væskeindtaget og samtidig øge hans indtag om dagen. Når indtaget af mad, mælk, væske er tilstrækkeligt hele dagen igennem, så kan du med sikkerhed sige, at han ikke behøver søge det om natten. Trygheden og nærhed skal du naturligvis stadig give ham, men han skal ikke have en masse at drikke mellem kl 23 og 06...
Det vil være bedst, hvis du gradvist kan ændre vaner og ikke give ham en kold tyrker og fra den ene dag til den anden fjerne den flaske, som han jo har lært at sove med. Han er så lille, at han naturligt ikke kan forstå, hvorfor han ikke må få flasken, han forstår ikke, hvad problemet er... Så prøv at se om ikke du gradvist kan få vænnet ham til at spise og drikke mere hele dagen og også om aftenen - og så trappe ud af behovet for flaske - samtidig med at du forsøger at lære ham en anden måde at finde roen på ved f.eks. at introducere en putteklud, puttebamse, slaskedukke eller lignende. Noget der kan fungere som substitut for dig :)
Rigtig meget held og lykke med det projekt! :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Sundhedsplejerske
Alle sundhedsplejersker er uddannet sygeplejersker og har arbejdet på forskellige børneafdelinger i sygehusvæsnet samt i den kommunale pleje. Derudover har sundhedsplejersken taget en diplomuddannelse til sundhedsplejerske.
En sundhedsplejerske følger børnene fra de bliver født (nogle gange allerede i graviditeten) og indtil de går ud af folkeskolen.
Alle børnefamilier i Danmark får tilbudt at modtage besøg af sundhedsplejersken. Når et lille barn bliver født, så...
Vegetar og veganer
Lever du vegetarisk og spiser du varieret, så vil du sædvanligvis få tilstrækkeligt med protein og andre næringsstoffer - også selvom du f.eks. ammer. Jo flere fødevarer du udelukker fra kosten, jo større er risikoen for fejlernæring, og hvis du f.eks. ikke spiser æg, mælkeprodukter og andre produkter fra dyr, kan det få betydning for dit barn.
Børn, der ernæres vegetarisk eller vegansk med ingen eller sparsom brug af mælkeprodukter og æg, skal ammes eller have...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
For gud ved hvilken gang er jeg på din hjemmeside for lige at tjekke, hvordan det nu er med forkølelse og graviditet. Jeg har brugt siden så mange gange. Og hver gang har jeg fået højt kvalificerede og superpraktiske og tryghedskabende svar. Det vil jeg bare lige sige tak for.
Mvh Birgitte