Svar: Pendulfart mellem soveværelse og børneværelse
Kære trætte mor
Tak for dit brev :)
Jeres dreng lyder til at have det, man kalder for en tidlig søvnfase – han falder naturligt i søvn om aftenen, det går fint med at putte ham, men han vågner tidligt, ofte et par timer før I har lyst til at stå op. Han er en lille Lærke (A-menneske)...
Når man skal ændre på en tidlig søvnfase, så er man nødt til at se på hele dagens rytme. I kan f.eks. ikke bare putte ham en time senere og så regne med, at han vil sove en time længere om morgenen, sådan fungerer det desværre sjældet. I er nødt til at se på, hvordan hele dagen er skruet sammen, hvad tid står I op, hvornår leger han, spiser han og sover han i løbet af dagen.
Vi har alle sammen et indre ur, som styres af mange forskellige ting og som ofte følger et bestemt mønster. Vores niveau af hormoner er forskelligt efter tidspunktet på døgnet, vores kropstemperatur varierer, hvornår vi går på toilettet, hvornår vi føler føler os sultne følger et bestemt mønster.
Små børns rytme skal ofte hjælpes på vej. Vi skal fra barnet er ganske lille hjælpe barnet til at sove, spise, lege osv. på tidspunkter, som passer ind i vores hverdag, så barnet f.eks. hjælpes til at være aktiv om dagen og ikke begynder at bytte rundt på nat og dag. Her spiller lys f.eks. ind. Lys har stor betydning for vores indre ur, fordi det fortæller os noget om, hvornår vi skal vågne, og hvornår vi skal sove. Det kan derfor være en god idé, hvis I kan sætte et mørklægningsgardin op på børneværelset, så I sikrer, at jeres dreng ikke vækkes af morgenlyset fra solen...
Aktiviteter i løbet af dagen spiller også ind. Hvornår han laver noget, alt det han oplever osv. er også med til at bestemme, hvornår han er vågen. Mad han spiser, tidspunkterne måltiderne ligger på spiller også ind på det indre ur... Mad er vigtigt i forhold til, at vi føler os mætte og trætte. Det hele hænger sammen.
Det kan sagtens være, at jeres dreng af natur er "morgenmenneske" og derfor naturligt har en rytme, hvor han går tidligt i seng og står tidligt op. Og det er helt fint. Det er ikke skadeligt for ham at starte dagen tidligt, men vi kan naturligvis godt være enige om at kl 04 er lige ...
... tidligt nok :)
Da han lyder til at have en tidlig rytme, altså sove tidligt hele dagen igennem, så tænker jeg, at I nu skal prøve at arbejde på at få flyttet hans rytme lidt, så han sover lidt senere hele dagen igennem, går lidt senere i seng og dermed også står lidt senere op.
Du skriver, at han i vuggestuen har svært ved at sove og ofte kun sover max 1.5 time. Betyder det at han får en lur dagligt? Jeg vil faktisk foreslå jer, at han både tilbydes en formiddagslur og en middagslur. Søvn om dagen er også med til at avle søvn om natten og jeg vil foreslå jer at arbejde hen imod en dagsplan, der ser således ud:
Morgen 06.30-07: Havregrød, mælk af kop.
Afleveres i vuggestue, de dage hvor han skal det
Formiddag 8.30-9: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt. Frugtmos, vand af kop.
Puttes til formiddagslur ca kl 9-9.30 - alt efter hvor tidligt han er stået op...
Frokost 11.30: Rugbrød med kød, fisk, suppleret med grøntsager, frugt osv. Eller han kan tilbydes varm mad til frokost, vand eller mælk af kop.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Puttes til middagslur ca 12.30-13 - afhænger af, hvornår han har sovet formiddagslur og hvor lang formiddagsluren har været.
Eftermiddag 15-16: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtmos, en frugtgrød med mælk, et surmælksprodukt eller lignende. Vand af kop.
Aften 17.30-18: Familiemad, kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Almindelige børnevenlige retter.
Kommer i bad, gøres klar til natten.
Tilbydes godnatgrød f.eks. omkring kl 19, gerne med mælk af kop og får herefter børstet tænder.
Puttes ca 19.30 - altså måske en time senere end nu, fordi hele dagen er rykket og der er kommet to lure ind i dagsplanen...
Hele dagens rytme, spiller således ind på nattens forløb og jeg håber, at mine tanker kan give lidt idé om, hvordan dagen måske kan skrues sammen og hvad I kan arbejde videre med, så I får lidt mere nattero...
Godnatgrøden med mælk af kop vil stille og roligt erstatte flasken, så han lærer at sove uden denne før putning. Samtidig må I gerne introducere en puttebamse, sutteklud, slaskedukke eller lignende, hvad I tænker kan være en god substitut for ham :)
Rigtig meget held og lykke!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Nysgerrighed børn
At være nysgerrig er den egenskab, der giver barnet nye erfaringer, og dermed får barnet til at udvikle sig og blive mere intelligent. Små børn er født som små forskere, der er rigtig gode til at undre sig over ting de møder og være nysgerrige på den verden, der omgiver dem.
Et barn skal derfor ikke stoppes i at udforske verden, men skal have lov til at undersøge og bibeholde sit naturlige anlæg for nysgerrighed. Det lille barn skal således opfordres til at føle, gribe, smage og...
PKU
Phenylketonuri, PKU, er en stofskiftedefekt og det kaldes også nogle gange for "Føllings syge" efter den læge, som opdagede sygdommen i 1934.
I Danmark er det jordemoderen, der efter fødslen, undersøger om barnet har PKU. Dette gøres ved at tage en blodprøve, en hælprøve på alle nyfødte. Prøven skal tages når barnet er mellem 48-72 timer gammel. Får man et positivt resultat på prøven, skal barnet have behandling før det er 2 uger gammelt og indenfor 24 timer efter det positive...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.