Svar: 4,5 årig som virker konflikt opsøgende

---

Kære bekymrede mor til 2

Tak for dit brev og velkommen til :) Jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med dig - og da det er første gang du skriver til mig, så må du selv vælge til og fra, hvad du tænker, at du kan bruge :)

Du skriver "vi får hovedsageligt at vide, at han selv opsøger og skaber konflikter, samt at han ikke respekterer alle pædagogerne"... Ud fra dette, så tænker jeg, at de udfordringer I oplever, og som de især oplever i institutionen, er noget I har talt med pædagogerne om - og det er noget de er opmærksomme på?

Det er rigtig godt, at I er opmærksomme derhjemme. Det er rigtig godt, at I har en fornemmelse af, at han faktisk hører, hvad I fortæller ham, og at han generelt gerne vil lytte til jer og forsøge at forstå... i det store hele, så hører han efter jer, og han tager det I siger til sig - nogle gange måske næsten for meget, fordi det mor og siger passer og det retter han sig efter, og så opstår der en konflikt, hvis andre siger noget andet :) Men det er helt normalt for hans alder.

Det er dog begrænset, hvad I kan gøre i institutionen - I er der jo ikke. Derfor ligger der en pædagogisk opgave i at hjælpe jeres dreng med at henvende sig til de andre børn på den rigtige måde og støtte deres leg, så alle synes, at det er sjovt at være med... og jeg får desværre ud af dit brev lidt oplevelsen af, at pædagogerne ikke rigtig gør noget for at hjælpe ham og guide ham.. De fortæller jer igen og igen, at der er gentagende konflikter, og det er jeres dreng, der er problemet... Det er bestemt ikke særlig rart at få at vide, og det hjælper ikke nogen af jer - og med hensyn til at respektere pædagogerne, så er respekt jo gensidig. Så hvis jeres dreng ikke føler sig respekteret og anerkendt at pædagogerne, så vil han naturligt heller ikke respektere dem. Man får ikke bare respekt fordi man er den voksne. Jeres dreng lærer respekt ved at få vist respekt.

I skal naturligvis tale med ham om, hvordan man anerkender andre, skal høre efter de voksne, at reglerne i børnehaven kan være anderledes derhjemme og hvor reglerne nogle gange er ens. I skal også tale med ham om, hvordan man taler til hinanden, møder hinanden, aflæser hinanden...

Det tager år at lære empati - man kan sige at alle børn fødes med en empatisk evne. Det lille barn kan sagtens sanse og fornemme og vil derfor mærke forældres sindsstemninger osv. Men den empatiske evne udvikles i samspillet med andre - både børn og voksne.

Med den alder jeres dreng har, så ville jeg normalt forvente, at han kan vise empati overfor andre børn, - jævnaldrene eller yngre. Og også overfor dyr. At han f.eks. ved, at man skal behandle andre pænt, at man ikke slår andre, prikker dem i øjnene eller hiver en kat i halen... Han vil også kunne hjælpe og guide andre børn - især yngre børn f.eks. sin lillesøster - vise hende, hvordan hun skal gøre eller hjælpe hende, når noget er svært for hende eller måske trøste hende, hvis hun falder og slår sig...

Når han leger sammen med andre børn, når de f.eks. leger far, mor og børn, så vil deres leg afspejle hverdagen og dermed det de oplever sammen med deres mor og far. Det kan være at de siger sætninger som "Hej skat, har du haft en god dag?" fordi det er sådan de også blive spurgt af deres forældre, når vi mødes. Eller det kan være at give godnat- eller farvelknus og kys, fordi det er sådan de oplever forældrene overfor hinanden og overfor dem selv. Når dukken eller det andet barn puttes, så vil barnet igen vise empati i måden barnet lægger dynen omkring det andet barn på, kærtegner det på osv.

Børn vil naturligt også i 4 års alderen have mange konflikter i løbet af dagen, og her er det netop vigtigt at de ...

---

---

... voksne stadig træder til og hjælper børnene med at løse de problemstillinger der er - især med fokus på at lære børn, "hvad betyder det jeg gør eller siger for den anden?" og "Hvad signaler sender den anden?", "Hvordan ser jeg om den anden bliver glad, ked af det eller vred?". Det er også emner man normalt arbejder med i børnehaven og også i de første skoleklasser.

Og det er her, jeg mener, at pædagogerne og I derhjemme skal træde ind og hjælpe ham. Det er vigtigt at sætte ord på, hvad der sker, når legen ændrer sig, og han pludselig skal forholde sig til nye regler. Man skal ikke lade ham løse disse konflikter selv, men sætte ord på, hvad hans reaktion gør ved andre - men bestemt også lade de andre høre, hvorfor jeres dreng reagerer som han gør. Det går jo begge veje og begge parter skal lære noget af det. Det er naturligvis ikke altid jeres drengs skyld, og det er problematisk, hvis han begynder at blive set som "konfliktskaberen", for det er en rolle som er meget svær for ham at træde ud af - hver gang han bliver vred, ked af det, frustreret, fortvivlet, så vil han jo få dette prædikat og dermed føle sig forkert. Og det er jo ikke sikkert, at han har gjort noget forkert... Det kan altså være med til at forstærke hans vrede og frustration og dermed øges konflikterne, hvis man ikke støtter, guider og også giver ham en følelse af anerkendelse og respekt for den han er... Det lyder ikke særlig rart for ham, hvis synet på ham allerede er, at han selv opsøger og skaber konflikter og han ikke viser pædagogerne respekt...

Empati og dermed evnen til at sætte sig ind i andre og aflæse dem, løse konflikter, udvikles de næste år frem. Og også her er vi forskellige, nogle mennesker har let ved at leve sig ind i andre, andre har sværere ved det. Nogle børn fortæller vidt og bredt og med stor detaljerigdom om andre børn, hvad de har sagt, hvad de har gjort, hvordan andre har reageret osv. og andre børn har slet ikke opfattet alle disse ting. Og der skal være plads til forskellighed. Her er det også vigtigt at tale med ham om, at vi netop kan se ting forskelligt og også kalde ting noget forskelligt, så måske har både mor og den anden voksne ret, selvom de bruger to forskellige ord :)

---

---

---

Det kan være en god idé at læse bøger med ham, som handler om følelser, om at blive ked af det, være vred, bange osv. Dansk Psykologisk Forlag har lavet en bogserie som er rigtig god. I serien findes blandt andet bogen "skal vi være venner? - Sara og Rune lærer om sociale kompetencer". Det er psykologi for børn i alderen 4-8 år...

Det kan også være en idé at finde billeder i blade, aviser og magasiner, som I kan klippe ud sammen - billeder som viser følelser som vrede, sorg, frygt, glæde. På sigt kan du udvide med billeder der viser overrasket, nervøs, træt osv. For på den måde at hjælpe ham med at se på andres kropssprog og afkode, hvad de synes om, og hvad de ikke synes om... Du kan lave små skuespil, hvor I hver især skal spille en følelse og den anden skal gætte hvad I er. Du kan bruge billederne til at digte små historier om, hvad der er sket og I kan også tale om, hvordan man kan trøste en anden, hvad man kan gøre for at den anden bliver glad igen, hvad der gør ham glad, ked af det osv.

Og så synes jeg, at du skal tale med pædagogerne i børnehaven om, hvordan I alle sammen kan hjælpe ham. For hvis han skaber dagligt konflikter, som de siger, så har han brug for støtte og så trives han ikke særlig godt - og det er naturligvis synd for ham. Det er vigtigt, at han har en god hverdag og synes det er dejligt at være i børnehave - og også dejligt at være ham :)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---