Svar: Opdragelse - 4 år, 8 mdr.
Hej med dig
Tak for dit brev og ærlige beskrivelse af, hvordan du reagerer, når du mangler overskud i hverdagen :)
Det er rigtig godt du skriver, for som du jo selv fornemmer, så er det meget uhensigtsmæssigt, at du reagerer så voldsomt.... Jeg forstår godt, at du gør det. Vi kan alle sammen opleve magtesløshed. Men din datter bliver ked af det, hun bliver oprigtigt bange for, at du kan finde på at forlade hende. Og du bliver frustreret og ked af det, fordi du inderst inde godt ved, at din reaktion er uhensigtsmæssig.
Du fortæller, at det er det manglende overskud i hverdagen, som påvirker dig. Du er træt, stresset, føler at du står med det hele alene - og jeg kan godt forstå, at det er hårdt. Og den eneste det kan gå ud over - ja det er din datter. Men det er naturligt ikke rimeligt, for hun er helt uden skyld i, at situationen er som den er. Og de voldsomme reaktioner hjælper ingen af jer...
Du fortæller, at I ofte starter dagen dårligt. I starter dagen 1 time før, I skal ud af døren, men du føler at du skal jage med hende, for at I kan nå det, du har svært ved at få hende til at tage tøj på, rede hår, spise sin mad, og du skriver "jeg synes faktisk jeg længe har trænet hende i at hun selv skal gøre disse ting og ind imellem hjælper jeg hende også for at vi kan komme afsted til tiden".
Jeg synes faktisk, at du skal hjælpe hende. Jeg tror, at din datter har rigtig meget brug for at mærke dig om morgenen, sidde sammen med dig på sengekanten, få hjælp til blusen, bukserne eller måske gøre det selv, imens du er sammen med hende.. Ligesom hun gerne vil have, at der er tid til at du hjælper hende med håret, sætte et spænde i, laver en fletning eller lignende, så hun føler sig fin... En stor del af den hygge du efterspørger om morgenen tænker jeg vil komme helt naturligt, hvis du hjælper hende med de praktiske ting, som skal gøres.
Og ja - man kan naturligvis altid sige, at når man er 4.5 år så skal man selv kunne klæde sig på - og det kan hun også godt. Hun kan godt selv og gør det også i børnehaven. Men hjemme om morgenen, så er det ikke "at træne hende i at kunne selv", som skal være i fokus lige nu, men derimod at det er hyggeligt at stå op sammen, være sammen, hjælpe hinanden og få en rar morgen, så resten af dagen også bliver rar.
Jeg tænker, at jo mere du lytter til hende og hvad hun gerne vil, jo mere vil hun naturligt også kunne lytte til dig, og det du gerne vil. Og hvis du i en periode prioriterer at hjælpe hende fremfor at diskutere med hende, så det er rart for jer begge om morgenen, så vil hun højst sandsynligt stille og roligt selv begynde eller du kan en dag naturligt sige "hvis du lige tager tøj på, så laver jeg morgenmaden klar imens" eller lignende, så det bliver så naturligt som muligt.
Det er ikke nogen god idé at bruge trusler i opdragelsen. Og når du truer hende med f.eks. at sige "hvis ikke du bliver færdig nu, så kører jeg uden dig!", så kan jeg godt forstå, at hun bliver ulykkelig. Du skriver "Jeg er sikker på, hun føler, at jeg forlader hende. Hun ...
... reagerer i i hvert fald voldsomt" og ja, naturligvis tror hun, at du kører fra hende. Det har du jo sagt, at du vil gøre, og som udgangspunkt skal hun vel regne med, hvad du siger...? Du bør aldrig bruge trusler om, at du vil forlade hende, gå eller køre fra hende. Det gør hende utryg, og hun bliver i tvivl om, hvorvidt hun kan stole på dig...
Så når det er svært at komme ud af døren, så er du nødt til at sikre, at I for det første har tid nok, så I ikke skal stresse for meget. Og ja - du må her som sagt gerne prioritere at hjælpe hende, både fordi det er hyggeligt og rart, men også fordi det sikrer, at I faktisk kan nå det.
Prøv også nogle gange at sige f.eks. "jeg vil gerne have, at du tager jakken på nu", så hun direkte hører, hvad det er hun skal, hvad det er du forventer. Eller du kan spørge "skal jeg hjælpe dig med jakken, så vi kan komme af sted?".
Det kan også være, at hun en dag, er nødt til at få en klapsammenbolle i hånden, som hun så må spise på vejen, fordi I simpelthen ikke når morgenmaden... en nødløsning som stadig kan gøre, at dagen starter lidt bedre for jer begge.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Hun har ikke ret meget fornemmelse for tid, hvor lang tid det tager at spise morgenmad, tage tøj på osv. med den alder hun har. Det kan hun få efterhånden. Er hun god til tal? Interesserer hun sig for tal eller måske for klokken? Nogle børn kan have glæde af et ur med digitale tal, som står så I kan se det tydeligt. Du kan så forklare hende, at når der står xx.15, så skal hun være færdig med at tage tøj på, og være klar til at spise morgenmad og når der står xx.30, så skal I køre... Nogle børn synes det er rigtig rart, selv at kunne styre dette, andre ser det lidt som en konkurrence og skynder sig og melder tilbage "se hvor hurtig jeg var i dag"...
Nogle gange kan det være en god idé at have fokus på det, som kommer efter, det hun har svært ved at gå igang med og vende fokus til det, som hun helst vil. Så i stedet for at du f.eks. truer med "hvis du ikke tager tøj på nu, så kommer du af sted uden morgenmad", så kan du vende fokus og f.eks. sige "hvis du skynder dig i tøjet, så kan vi nå at spise morgenmad", fordi hun måske rigtig godt kan lide at spise morgenmad. Det kan også være, at du nogle gange kan logge med lidt hygge "hvis du skynder dig i tøjet, så har jeg tid til at læse en historie, imens du spiser"... Og ja, så vil der naturligvis være dage, hvor I ikke når at læse historie og hvor hun så kan blive ked af det - men det må så være sådan. Det er jo også med til at lære hende, at hun altså skal skynde sig i tøjet, hvis I skal nå det - eller som sagt en overgang, hvis du hjælper hende med tøjet, så går det hurtigere og så kan I rent faktisk nå at hygge jer lidt mere :)
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre og vil også anbefale dig rigtig meget at læse min bog "Helens bog om børn og opdragelse". I den kan du læse mere om at skabe rolige morgener, undgå konflikter og også finde mange alternativer til at bruge trusler i opdragelsen:)
Rigtig meget held og lykke fortsat - og knus med på vejen :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
22. november 2024 | Opdragelse | 3 år
Kære Helen. Vi har en dreng på 3 år (blev 3 i oktober) der startede i...
13. november 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Hej Helen. Jeg har en skøn dreng på 3 år og 4 mdr. Han er sød og kærlig,...
26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....
17. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen Vi har solgt vores hus og skal flytte om cirka halvanden måned....
16. september 2024 | Opdragelse | 23 mdr.
Hej Helen. Vi har en søn på snart 2 år, som i perioder vælger den ene af os...
Viden om børn:
Børneeksem
Børneeksem hedder også atopisk eksem eller dermatitis. Barnet får meget tør hud og hos de små børn kan eksemet sidde over alt på kroppen. Hos de lidt større børn sidder eksemen ofte i albuebøjninger og knæhaser.
Atopisk eksem kaldes børneeksem fordi det stort set kun rammer børn og ofte starter indenfor det første leveår. Hvis barnet har meget eksem og er generet af dette, vil det altid være en god idé at få barnet undersøgt, for at afklare om eksemen skulle hænge sammen med...
Tun og børn
Har du børn mellem 0 og 14 år, er det vigtigt, at du serverer masser af forskellig fisk for dem – men nye beregninger viser, at børn under 3 år bør få andre typer fisk end tunbøffer og udskæringer fra andre store rovfisk samt dåsetun.
Problemet med tunbøffer og andre store rovfisk er, at selv ved indtag af en lille mængde, kan barnet få kviksølv i en mængde, der kan skade barnets udvikling.
Alle børn op til 14-års alderen bør styre uden om tunbøffer og andre...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.