Svar: Ny seng - nyt putteritual
Kære Lille F´s mor og far
Tak for jeres brev, velkommen tilbage og stort tillykke med, at I venter en lille ny bror eller søster - hvor lyder det dejligt :)
Det lyder også som om, at det går rigtig godt med lille F. Hun lyder til at stortrives på alle måder - verbalt, motorisk, socialt - det er super dejligt at høre :)
Det er rigtig fint, at I nu putter F i juniorseng. Det lyder som om, at hun har været parat og du fortæller også, at hun har protesteret over tremmesengen og vist behov for gerne at ville kunne komme ud af sin seng - og så er det tid til at skift. En åben seng giver dog altid mulighed for, at hun så vil stige ud af sengen igen og igen, søge jer, og det er helt naturligt for alderen...
Nogle gange er den bedste løsning at blive siddende hos hende, læse historie, tale lidt om dagen og på den måde hjælpe hende til at være i sengen og synes det er dejligt at ligge der, finde roen og falde i søvn.
Andre gange signalerer det underholdning, når I sidder der og hun kan få svært ved at sove, fordi hun tror, der skal ske en masse - så kan det være bedre at putte hende kærligt og så gå til og fra. Når og hvis hun så rejser sig, kommer ind i stuen, så tager I hende i hånden, siger f.eks. "hos skat, kommer du der, kom ind i seng igen" og følger hende tilbage til sengen, stille og roligt.
Atter andre gange er det bedre, at I netop bruger "strygetøj-metoden", hvor I stiller jer på værelset eller lige ved døren og laver noget praktisk som at stryge tøj eller lægge tøj sammen. Det er vigtigt, at hun kan se jer - så hun ikke behøver rejse sig, for at tjekke op på, om I er der. Det er også rigtig fint at I småpludrer med hende, så I på den måde bekræfter, at I er der, at I ikke er forsvundet. "Moaar?!", "Ja, skat, jeg er lige her, jeg står lige og stryger tøj"...
Strygetøj-metoden kan være rigtig god at bruge, hvis hun virker utryg ved at være alene på værelset. Det kan gøre, at hun synes det er okay at ligge der og netop vise hende, at hun ikke er alene, I kan kaldes på, I er der - også selvom I ikke sidder direkte hos hende. Og så er den også rigtig god at bruge, hvis hun begynder at få en ...
... erfaring med sig om, at det at blive puttet, altså selve putteritualet, består i, at hun lægges i seng og I går - og hun så render frem og tilbage.
Nogle gange, så ender vi der, hvor hun tror at putningen skal tage en time, og at det at komme i seng betyder, at hun skal stå op og søge jer, lege tagfat og I skal blive mere og mere frustrerede at se på... Og hvis I er nået dertil, så kan det være en god idé netop at lave noget praktisk for at vise hende, at når hun skal sove, så sker der ikke noget spændende. Der er ikke noget hun går glip af og I mener faktisk, at det er sovetid og ikke legetid...
Jeg tænker, sådan som du beskriver det hos jer, at I skal prøve at putte hende kærligt og nænsomt, så det er trygt og dejligt at komme i seng. I skal være sikre på at puttetidspunktet er rigtigt, så hun er træt og parat til at sove, når hun puttes. I må stadig gerne bade hende og supplere med en godnatgrød eller lignende før sengetid, hvis det kan give ro i kroppen. Herefter læser I så godnathistorie, synger en godnatsang eller lignende, hun har en puttebamse, putteklud eller hvad hun nu kan lide, så kysser I godnat og så prøver I at gå ud...

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Hvis hun virker utryg ved at I går, så er det godt at blive der, betrygge og berolige i nogle dage og når hun så virker tryg ved at sove igen, så prøver I igen at gå fra hende. Hvis hun kan sove inden for 15 minutter ved at I sidder der, holder i hånden, taler lidt om dagen og hun så i øvrigt sover godt resten af natten, så er det kvarter rigtig godt givet ud. Når hun bliver storesøster, vil det være rigtig dejligt for hende netop med denne tid om aftenen. Det er det tidspunkt, hvor hun rigtig kan føle sig prioriteret og føle, at I stadig gerne vil hende, det er det tidspunkt, hvor hun kan have mor eller far lidt for sig selv...
Men hvis hun begynder at trække tiden ud, begynder at lege, lave hopla og tror at det mere er legetid end sovetid, så kan det være en god idé, at I putter hende og så prøver at bruge strygetøj metoden :)
Håber I kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke :)
Jeg glæder mig til at følge jeres lille familie igen - også når der kommer en lille ny:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
22. april 2025 | Sovevaner | 14 mdr.
Nu 14 måneder og i seng på anden måde - del III
Hej Helen, Det er ikke lykkedes for os.. i to aftener fald han i søvn...
13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...
10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...
10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....
10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
13 mdr og i seng på anden måde - del II
Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...
Viden om børn:
Vugge - vugning, bevægelse
At blive vugget, vippet og bevæget er med til at stimulere det lille barns vestibulærsans, også kaldet labyrintsans. Denne sans udvikles tidligt i graviditeten, og det ufødte barn får stimuleret denne sans, når moderen bevæger sig rundt. Når den gravide mor går omkring, så bliver barnet naturligt vugget og bevæget i livmoderen.
Det indre øre består af to dele: Balanceorganet og sneglen (Cochlea). Disse to dele kaldes med en fællesbetegnelse for labyrinten. Balanceorganet består...
Tun og børn
Har du børn mellem 0 og 14 år, er det vigtigt, at du serverer masser af forskellig fisk for dem – men nye beregninger viser, at børn under 3 år bør få andre typer fisk end tunbøffer og udskæringer fra andre store rovfisk samt dåsetun.
Problemet med tunbøffer og andre store rovfisk er, at selv ved indtag af en lille mængde, kan barnet få kviksølv i en mængde, der kan skade barnets udvikling.
Alle børn op til 14-års alderen bør styre uden om tunbøffer og andre...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.