Svar: Kommunikation med en 4-årig dreng

---

Kære bekymrede mor

Tak for dit brev og fine ærlige tanker :)

Der er højst sandsynligt flere ting, som spiller ind hos jer, og jeg vil gerne dele lidt tanker med dig og så må du selv vælge til og fra, hvad du tænker, at du kan bruge :)

Du nævner, at det ofte er sværest at få ham til at høre, hvad I siger, når han er træt, sulten eller skal på toilettet. Og jeg tænker, at det jo alt sammen er noget, som I kan gøre noget ved og være særligt opmærksomme på.

Det er rigtig vigtigt, at han stadig tilbydes mange små måltider i løbet af dagen. Og det er vigtigt at han tilbydes en sund kost og ikke får mange sukkerholdige snacks. Det er vigtigt at han tilbydes "rigtig mad", for det er med til at holde hans blodsukker og dermed humør stabilt. Det kan derfor være rigtig godt, hvis du, når I kommer hjem efter en lang dag i børnehave, tilbyder ham at sidde ved middagsbordet og få lidt mad. Det kan være en klapsammen rugbrød, det kan være en havregrynsbolle (som du selv har bagt, eller I måske har bagt sammen), det kan være en råkost f.eks. revet gulerod med revet æble og lidt rosiner eller lignende.

Det er hårdt at være i børnehave i mange timer hver dag, og det er helt naturligt, at han bliver træt. Det er også helt naturligt, at han ikke længere sover middagslur, men han har så brug for en god nattesøvn. Derfor er det vigtigt, at du hjælper ham med at komme i seng i ordentlig tid om aftenen, så han har mere overskud til dagen efterfølgende - og sikrer, at det at skulle gå i seng er forbundet med noget dejligt, hyggeligt og rart. Du skal regne med, at han har brug for ca. 11.5 times søvn i døgnet. Det betyder, at hvis han står op kl 07, så bør han faktisk puttes 19.30...

Det er naturligt også hårdt for ham at være "den store". Der er visse fordele ved det, men han har højst sandsynligt svært ved at se disse. Det er meget sandsynligt, at han føler, at han altid skal tage hensyn til de to yngre brødre og netop vise sig "som den store". Men nogle gange har han ikke lyst til at være stor. Nogle gange vil han stadig gerne have lov til at føle sig lille, og det skal der også være plads til.

Det betyder ikke, at I ikke gerne må stille krav til ham, for det må du naturligvis godt. Men når man er 4 år, så har man ofte en følelse af at forældrene bestemmer det hele. Du bestemmer alt og han bestemmer ingen ting og alt skal altid være, som du vil - intet kan være som han vil ... derfor er det rigtig godt, hvis du kan begynde at fortælle ham lidt om alt det gode, som han byder ind med. Hvad det er han kan som er noget særligt og hvorfor han har en særlig rolle i jeres familie. Ligesom det er vigtigt, at du begynder at sætte lidt ord på, hvad det er han f.eks. bestemmer, hvor hans mening tæller.

Når man er 4 år gammel, så har man rigtig meget brug for voksnes anerkendels. Han har brug for at føle sig betydningsfuld. Han har brug for at vie, at han har en vigtig rolle i jeres familie og han vil højst sandsynligt ofte forsøge at få din godkendelse. Det kan være på ting han mestrer, hvor han f.eks. kan sige "se hvor højt jeg kan springe!", "se hvordan jeg kan balancere", "se hvor hurtigt jeg kan cykle", "se min tegning, er den ikke flot" osv. Det er meget vigtigt for ham, at have en fornemmelse af at du ser ham og sætter mindst lige så meget pris på ham, som på de yngre brødre.

Du fortæller, at du går hjemme - går du hjemme sammen med hans brødre? Hvis du gør det, så er det måske ekstra vigtigt, at du nogle gange prioriterer at lave noget sammen med ham - bare ham og dig alene. Og meget gerne "storebror-ting", som I netop kan ...

---

---

... sammen og hvor de yngre brødre ikke kan være med. Så han oplever, at han også får alene tid og hvor han føler sig prioriteret.

Det kan være en god idé at du også giver ham små roller derhjemme, at han f.eks. er med til at lave mad, med til at dække bord osv. Fordi det også er med til at gøre, at han føler sig betydningsfuld. Og der er også noget særligt i at kalde på resten af familien og sige "vi skal spise" og alle så sætter sig til bords for at spise den mad, som han har været med til at lave:) Det er her rigtig vigtigt, at du roser ham konkret, for det han gør - at du f.eks. ikke blot siger "tag fordi du hjalp mig", men siger "tak fordi du hjalp mig med at lave mad", så han ved præcist, hvad det er du sætter pris på.

Og som du selv nævner, så er kommunikationen rigtig vigtig. og når vi skal have vores børn til at lytte til os, så er vi nødt til at se på, hvordan vi taler til barnet, hvordan vi kommunikerer... Han kan ikke lytte til dig, hvis ikke du lytter til ham - så prøv at finde ud af, hvorfor han nogle gange ikke reagerer, det kan der være rigtig mange grunde til...

Måske er du ikke tydelig nok. Et simpelt men ofte virksomt forslag kan f.eks. være, at du begynder at formulere dig med et "jeg" - så i stedet for at sige "nu skal du" eller "du må ikke", så prøv at sige "jeg vil gerne have at". Det gør det tydeligt, at det er noget du vil og du giver ham ikke følelsen af at være forkert, som sætninger der begynder med "du" meget ofte kan gøre...

---

---

---

Det er også vigtigt, at du ikke bruger trusler, "hvis du ikke, så...". Trusler er ikke befordrende for hans selvværd og det hjælper ham ikke til at huske, hvad han skal eller får ham til at gøre tingene... I stedet kan det være en god idé at sætte ord på det, som han måske gerne vil. Så i stedet for at sige, "hvis ikke du tager jakken på, så kommer du ikke med hen til mormor", så kan du sige "hvis du skynder dig at tage jakken på, så kan vi komme hen til mormor"....

Det er også vigtigt, at du ikke "snakker alt for meget". Vi voksne har nogle gange en tendens til at sætte alt for mange ord på. Når I kommer hjem fra børnehave, og han har smidt sin jakke på gulvet, så begynder du måske at sige "du skal hænge jakken op, hvor mange gange har jeg ikke sagt det til dig? Hvorfor gør du det ikke? Kan du ikke huske, at vi talte om det i går? Det er da irriterende, at jeg skal sige det så mange gange!!" osv. osv. Nogle gange er det nok bare at kikke på ham, få øjenkontakt og blot sige "jakken?!". Han har jo hørt det før, så han ved godt, hvad det betyder :)

Og så øjenkontakten - den er også vigtigt. Nogle gange er han måske optaget af en leg eller noget andet spændende, at han rent faktisk ikke hører, hvad du siger. Derfor er du nødt til at få kontakt med ham, når I kommunikerer sammen.

Og det er generelt en dårlig idé at forsøge at lære ham "gode manerer", når I er midt i en konflikt. På dette tidspunkt kan han ikke høre efter, hvad du siger og vil naturligt lukke helt af. Derfor er det ikke tidspunktet, hvor du skal lære ham, hvordan han ellers kan opføre sig eller reagerer - tal i stedet med ham om det, når der atter er ro på. Tal om hvad der skete og hvordan I kan hjælpe hinanden en anden gang - han bryder sig bestemt heller ikke om, når I har konflikter og måske har han selv forslag til, hvad du kan gøre, for at det ikke når derud, hvor du bliver sur, skælder ud, føler dig magtesløs:)

Du kan finde mange flere råd i min bog "Helens bog om børn og opdragelse". Håber du kan bruge dette lidt videre, - rigtig meget held og lykke og rigtig god weekend!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---