Svar: Hvornår er det optimalt, at min datter puttes om aftenen?
Kære Mor
Tak for dit brev og fine tanker :)
Det lyder som om, at jeres datter er i en overgangsperiode lige nu, hvor hun går fra at sove to lure dagligt til at sove en lidt længere middagslur - og det lyder rigtig fint i forhold til hendes alder. Det er dog sådan, at netop i den periode, hvor barnet skal vænne sig til en lidt ny rytme, så vil hun ofte blive mere træt. Samtidig er det naturligt krævende for hende at være i vuggestue, så når klokken bliver 18, så kan hun næsten ikke hænge sammen...
Det skal naturligvis altid være en vurdering af, hvad hun trives bedst med. Det kan godt være, at hun egentlig stadig ville have godt af at blive puttet til en kort formiddagslur og måske der blot sove 40 minutter. Det kunne så gøre, at hun netop sov middagsluren senere og derfor stod senere op, så eftermiddagen ikke bliver så lang for hende. Når det er sagt, så lyder det dog som om, at hun faktisk holder den kørende i løbet af dagen. Hun falder ikke i søvn, når I er på vej hjem fra institutionen - og det tyder på, at hun faktisk godt kan nøjes med kun en lur. Hvis hun faldt i søvn i bilen eller i barnevognen på vej hjem, så ville jeg anbefale, at I gik tilbage til to lure dagligt...
Så hvad gør I så nu...
Det gennemsnitlige søvnbehov vil være 13-13.5 times søvn i døgnet. Ofte fordelt sådan, at hun sover ca 11 timer om natten og ca 2-2.5 times søvn om dagen. Du fortæller, at jeres datter ofte sover ca. 3 timer til middag - og det er super godt, det må hun meget gerne. Det er også med til at gøre at eftermiddagen hænger bedre sammen for hende. Men alt efter, hvad tid hun så starter dagen, så skal puttetidspunktet passes ind til dette. Med tre timers middagslur, vil hun have brug for ca. 10-10.5 time nattesøvn. Det betyder, at hvis hun f.eks. starter dagen omkring kl 06.30, så vil det passe rigtig fint, at du putter hende ca. kl 19-19.30. Står hun tidligere op, vil hendes puttetidspunkt være lidt tidligere. Sover hun mere om dagen, vil nattesøvnen være lidt kortere og modsat:)
Du har helt ret i, at det vil være en rigtig god idé, at I forsøger at holde fast i den samme rytme, uanset om det er hverdag eller weekend. Det vil hjælpe hende til at klare dagene bedre. Hendes indre ur, tåler ikke de store udsving :)
Jeg forstår dog godt, at det kan være svært at få aftenen til at hænge sammen lige nu, da hun næsten bliver for træt til at spise sin aftensmad, og det vil naturligt på sigt også kunne påvirke hendes søvn i negativ retning, hvis hun ikke spiser særlig meget om aftenen. Det er dog en vurdering af, hvorvidt der lige nu er tale om en overgangsperiode og det vil ændre sig lidt igen, i takt med, at hun vænner sig mere til vuggestuen og vænner sig til kun at sove en lur dagligt. Hun bliver naturligt også ældre, og får deres længere og mere aktive perioder...
Nogle ...
... gange kan det hjælpe at lægge et bad ind om aftenen, fordi det aktiverer hende rigtig godt og "holder hende vågen" lidt længere - og samtidig også hjælper hende med at sove, når det så er tid. Men måske er hun alt for træt lige nu til at et bad overhovedet kan lykkes, og så må du derfor give hende mad tidligere og putte hende allerede kl 18, når du fornemmer, at hun ellers næsten ikke kan hænge sammen.
Alternativet kan du naturligvis også prøve at tale med vuggestuen om, hvorvidt de kan putte hende som den sidste - så hun måske puttes en lille smule senere netop for at eftermiddagen ikke skal blive alt for lang for hende. Det er meget forskelligt, hvordan vuggestuerne gør og hvad de tænker omkring søvn. Nogle steder er man meget fleksible og putter børnene efter hvert enkelt barns behov. Andre steder putter man børnene efter fast tid og holder meget fast i, at de skal sove samtidig og have samme rytme... Det er naturligvis altid bedst, hvis man kan blive enige om en rytme og en måde at gøre tingene på, som fungerer rigtig godt for barnet - men også for vuggestuen og for hverdagen derhjemme :)
Så måske kunne en dagsplan se således ud:
Tidlig morgen 06.30: Vågner og starter dagen stille og roligt
Morgen 7: Tilbydes havregrød, vand eller letmælk af kop.
Afleveres i vuggestue
Formiddag 8.30-9: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt. Frugtmos. Vand af kop.
Frokost 11: Rugbrød med forskelligt pålæg, suppleres med pasta, frikadelle, grøntsager osv. Må også meget gerne få varm mad til frokost... Vand af kop

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Puttes til middagslur - og det vil være rigtig godt, hvis de kunne vente med at putte hende til klokken måske er 11.30-12...
Eftermiddag 15: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt. Frugtmos. Tilbydes måske lidt tykmælk eller lignende med rugbrødsdrys mv. Vand af kop
Hentes i vuggestuen. hjemme tilbydes hun lidt mad at gumle på, imens du gør aftensmaden klar
Aften 17.30-18: Aftensmad - familiemad. Almindelige børnevenlige retter. Vand eller letmælk af kop. Måske er hun nødt til at spise lidt før I andre i denne periode, fordi hun har svært ved at holde sig vågen...
Måske vil det være dejligt med et aftenbad. Efter badet kan hun evt. suppleres med en banan og lidt lun mælk af en kop. Og får så børstet tænder
Puttes til natten ca 19-19.30...
Jeg giver dig helt ret i, at det er en tidlig rytme, hvis de spiser frokost allerede kl 10.30 og derefter puttes til middagslur. Det kan naturligvis være rigtig godt til de børn, som starter dagen allerede kl 05.30... det vil dog være bedst, hvis man kan tage lidt individuelle hensyn, så alle ikke puttes til samme tid, men i stedet efter hvad der fungerer bedst for det enkelte barn :)
Jeg håber, at mine overvejelser hjælper dig lidt videre - rigtig meget held og lykke med hende fortsat :)
Og rigtig god weekend!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...
10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...
10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....
10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
13 mdr og i seng på anden måde - del II
Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...
9. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
Få vores 13 mdr søn i seng på en anden måde
Hej Helen, Vi er førstegangs forældre til Bertram på 13 mdr. Han er lige...
Viden om børn:
Indeklima
Et godt indeklima er vigtigt for vores helbred og for blandt andet at mindske risikoen for husstøvmideallergi. Miljøstyrelsen har følgende 5 råd til bedre indeklimavaner:
1. Luk luften ind. Sørg for gennemtræk 2x5 minutter hver dag. Luften indenfor kan være mere forurenet end luften udenfor, og der skal gennemtræk til, for at luften bliver skiftet ud. Vinduer på klem giver ikke samme effekt.
2. Gør hyppigt rent. Fjern støv en gang om ugen f.eks. ved støvsugning og...
Kravlegård - køb af kravlegård
Nogle familier lever fint uden en kravlegård, hvor andre familier har stor glæde af at anskaffe sig en sådan.
En kravlegård kan være praktisk, når du skal i bad, står og laver mad, måske er nødt til at gå i kælderen med vasketøj... Kravlegården giver dig mulighed for at lægge dit barn et trygt sted, hvis du ikke lige kan holde øje med barnet i nogle minutter.
I nogle familier virker kravlegården også som et trygt, genkendeligt og dejligt sted at finde ro. Hvis der...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.