Annonce

Annonce

Brev:

Søvn og døgnrytme


15. oktober 2016

Kategori:
Alder:
7 mdr.

Søvn og døgnrytme

Kære Helen,

Så er det blevet min tur til at søge din hjælp...☺️ Vi har en lille pige på 7 måneder, som er en glad pige som trives. Vores store udfordring går på søvn og døgnrytme.
Hun er ammebarn.

Fra hun var 2,5-3,5 måned, sov hun ml 8-10 timer pr nat. Derefter begyndte hun at vågne 1 gang pr nat, hvilket jo er naturligt og også fungerede fint et stykke tid.
For halvanden måned siden, begyndte hun at vågne 2 gange pr nat og ville ammes og nu er vi oppe på, at hun vågner ofte, sover helt vildt uroligt og nogen nætter vil amme op til 4 gange. Hun har fået to tænder i underkæben og jeg tror det var i den forbindelse det kammede helt over.

Jeg er begyndt at tage hende over i vores seng midt på natten,- så får jeg en smule mere søvn end når jeg skal ud af sengen hele tiden. Hun sover dog ikke mindre uroligt eller længere tid hos mig.

Hun har siden hun var helt lille, sovet i slyngevugge ved siden af mig og har i nu halvanden måned sovet i sin tremmeseng. Overgangen gik uden problemer.

I en lang periode svøbte vi hende hver gang hun skulle sove fordi hun var så urolig og vækkede sig selv. Efter hun kom i tremmesengen trappede jeg hende ud af svøbet og hun falder nu i søvn fint uden. Er dog i tvivl om hun stadig ville sove længere hvis hun var svøbt ? Synes bare det er synd at svøbe hende når hun er så stor,- vi føler det lidt som et overgreb..

Der er lige nu ikke rigtig noget mønster for hvordan hun sover om natten. Som oftest vågner hun mellem 23.30 og 00.30 og igen ved 3-4 tiden og kl 5. Så kan hun vågne og være frisk fra alt mellem 5-7. Et par gange har hun sovet videre hos mig til kl 8.
Men i disse dage vågner hun meget oftere.

Om dagen sover hun heller ikke meget, det har hun ikke gjort siden hun var 3 mdr. Tit meget korte lure og ofte vil hun slet ikke sove og græder eller laver fis. Det kan tage virkelig lang tid at få hende til at sove om dagen og det er meget frustrerende, især når jeg kan se, at hun er træt. Vi bor oppe, så barnevognen har ikke været brugt til at sove i. Jeg vil dog ...


Annonce

... gerne igang med det.

Fordi der ingen rytme er i hendes nattesøvn og hvornår hun vågner om morgenen, er det også svært for mig at få rytme i dagen og hendes måltider.

Jeg prøver at hun får måltider 3 gange dagligt og er også begyndt med mellemmåltider. Hun får mere eller mindre alt det som jeg har set du anbefaler til andre i den alder,- Og så selvfølgelig stadig amning også. Men jeg har svært ved at holde noget somhelet fast tidspunkt.

Jeg har talt med min sp som foreslår, at vi tar hende op når vi går i seng (hun sover ca kl 20) og ammer hende og derefter gir hende 150 ml mme at sove på. Og så skal hun ikke have mad igen før 7 timer efter. Hun siger, at vi skal trøste og vugge og gi sutten dyppet I vand, men ikke give mad i løbet af natten og at det kan tage 1-2 uger før hun har vænnet sig til det. Hvad tænker du om det ?

Og kan det være rigtigt, at vi skal vække hende for at give hende mad ?? Synes det er lidt mærkeligt at gøre..?

Vedr mme, så har vi givet hende lidt på det sidste hvis jeg ikke var hjemme. Jeg har ikke mælk til at pumpe ud og desuden er det venstre bryst næsten gået i stå. Når jeg pumper på det kommer der 20-30 ml ud. Så jeg er meget i tvivl om jeg har mælk nok til hende.
Jeg har givet hende 80 ml et par gange efter amning( som forsøg) og hun sluger det og ligner en der vil ha mere ... Skal jeg give hende det ???

Hvordan får jeg skabt en rytme for min datter ? Og hvordan får jeg hende til at sove bedre ?

Jeg putter hende kl 19.30-20 med fast putteritual. Dog kan jeg ikke bare lægge hende så hun falder i søvn selv. Hun blir stadig vugget til rolig så lagt mens hun er halvvågen.
Jeg har tænkt om det vil gøre en forskel, hvis jeg står op på det samme tidspunkt hver dag,- ligegyldig hvordan natten har været ???

Det er svært at vide præcis hvad du har brug for af oplysninger, ligesom det er møgsvært at holde det simpelt. Spørg endelig hvis du har brug for flere informationer.

Jeg glæder mig rigtig meget til at høre fra dig☺️

Med venlig hilsen
fra Julie - mor til Liva

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?

Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

9. april 2025 | Sovevaner | 9 mdr.

Mælk flere gange hver nat

Hej Helen. Tak for et godt forum med mange gode input. Vi har en datter,...

Læs hele brevet og Helens svar


9. april 2025 | Sovevaner | 8 mdr.

Opvågninger om natten - 8.5 måned

Kære Helen. Vores datter er 8.5 måned og er i 5 måneders tid vågnet hver...

Læs hele brevet og Helens svar


18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.

Uro ved måltider

Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...

Læs hele brevet og Helens svar


16. marts 2025 | Amning | 6 mdr.

Bider under amning - 6 mdr.

Kære Helen, Først skal lyde et kæmpe TAK for dine råd og din vejledning ift....

Læs hele brevet og Helens svar


12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Må børn under 1 år få nødder?

Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Øjne og syn hos baby

Nyfødtes øjne er tit hævede og sammenklistrede. Det er helt normalt. Er der vedblivende pus i øjenkrogen, har barnet sandsynligvis en øjenbetændelse og bør ses af lægen.

Helt små børn kan se i en afstand af ca. 30 cm. Det er den afstand, der er mellem moderens bryst og ansigt, når hun sidder og ammer. En nyfødt baby har svært ved at se, og verden virker meget utydelig og sløret. Men så snart den lille kommer til verden, begynder synet at udvikle sig.

Dit barn har...

Læs mere i Babylex

Spinalbedøvelse

Spinalbedøvelse er en bedøvelsesform, som bruges ved blandt andet kejsersnit. Man lægger bedøvelsen ind via en kanyle, som føres ind i rygmarvskanalen og kvinden bedøves fuldt fra taljen og ned.

Bedøvelsen gør som regel ikke særlig ondt at få lagt, og det tager meget kort tid at lægge den. Spinalbedøvelse har den fordel at kvinden er vågen under kejsersnittet og derfor kan følge med i fødslen af barnet - og også se barnet med det samme, barnet kommer ud. Der sættes en skærm op,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dine altid gode råd... Din hjemmeside er til stor hjælp. Især for os udenlandsdanskere som ikke har en sundhedsplejerske til rådighed på samme måde som man har i Danmark.

Tak, for alt det du gør.

Udlandsdanskeren


Annonce