Svar: Blandede kostspørgsmål - 7 mdr.
Kære Catrine
Der er mange spørgsmål og derfor starter jeg fra en ende af:o)
Mængden af kød og fisk i grøntsagsmos tilpasses barnets alder, således at det i begyndelsen ikke udgør mere end 1 spiseskefuld i grøntsagsmosen og i takt med at barnet begynder spise større mængder grøntsager, øges mængden af kød og fisk også. Kød eller fisk bør dog ikke fylde mere end 1/4 af al maden på tallerkenen.
Det kan altid være en god idé at give lidt af den samme mad i flere dage for at vænne barnet til en ny smag og en ny konsistens. Du beskriver dog at din datter jo altid får en basis grøntsagsmos og derfor synes jeg fint at du kan variere mellem kød og fisk, alt efter hvad I får hjemme. Kartoffel og grøntsagsmosen er jo mere eller mindre ens.
Jeg synes umiddelbart ikke at hendes mad er meget ensformig i forhold til hendes alder. Hun får jo også forskellige slags grød i løbet af dagen og grøntsagsmosen kan du jo variere. Hun kan stort set spise al slags grønt, og ud over kartoffel, gulerod, blomkål og brocholi, som de fleste kender, kan hun jo også få squash, pastinak, persillerod, champignon, skorzonerødder, jordskokker, kål (hvidkål, spidskål, rosenkål, savoykål), ærter, majs, porrer osv. Bælgfrugter som brune og hvide bønner, kikærter og linser kan også gives i små mængder.
Dine forslag til grøntsagsmos er fine og du kan forhåbentlig også få flere idéer ud fra ovenstående.
Du må gerne give din datter sovs.
Hvis du ...
... bibeholder den samme type grød i løbet af dagen, så er det fint at variere grøntsagsmosen mere og på samme måde er det en god idé at bibeholde samme grøntsagsmos i et par dage imens du varierer måltiderne i løbet af dagen. Det er dog hovedsageligt i begyndelsen af overgangsperioden at du bør tage disse hensyn. Det er jo også vigtigt at du lader hende smage det, hun virker interesseret i, så hun bibeholder sin naturlige nysgerrighed og lyst til at smage. Når hun bliver ældre og spiser mere familiemad, så er det netop meget vigtigt at tilbyde hende så meget forskelligt som muligt. Lige så snart hun er blevet et år, så vokser hun ikke så meget mere, appetitten falder og hun bliver langt mere selektiv i sit fødevalg. De gode spisevaner skal derfor skabes nu.
Generelt kan introduktion af nye fødevarer godt give lidt maveændring - nogle børn reagerer med 'løs' mave, andre med hård mave. Det er heller ikke usædvanligt at man kan observere små stykker majs komme hele ud igen og det er helt normalt. Baret børn fortsat få det tilbudt. Hvis din datter reagerer med meget løs mave, diarré og får ondt af det, så lyder det som om at I skal prøve at holde lidt pause med den ene fødevare, men forsøge igen efter nogle dage.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Banan er kendt for at kunne påvirke maven. Mange forældre oplever at børn får forstoppelse af for meget banan, andre at afføringen bliver helt grønlig. En ændring er således normal.
Håber ovenstående bringer jer videre frem:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...
12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...
8. marts 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Min søn på 11 måneder spiser ikke
Kære Helen, Jeg håber virkelig, du kan hjælpe mig, for jeg er en meget...
7. februar 2025 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Hej Helen Min dreng bliver 6 måneder den 18 februar, og har fået skemad i...
4. februar 2025 | Kost og ernæring | 19 mdr.
Hej Helen Så er jeg tilbage igen med min evigt tænkende mor hjerne. ...
Viden om børn:
Snore i børnetøj
Der kan være snore i dit barns tøj - snore kan sidde i hætter og kraver, i handsker osv. og det kan være farligt. Lange snore bør undgås, de kan hænge fast i rutschebanen og klatrestativet på legepladsen, - og i værste fald kan børn blive kvalt ved det.
Se derfor dit barns tøj igennem og er der snore, så kan det være en god idé at afkorte snoren mest muligt. Det vil også være en god idé ikke at binde knuder eller sætte andet på snoren, som kan sætte sig fast i legeredskaber,...
Fødsel
En graviditet varer normalt 40 uger, men naturen er ikke altid sådan, og nogle gange går fødslen igang før, andre gange senere. Føder du mellem uge 37+0 og 41+6 siger man, at du har født til tiden.
Mange kvinder oplever plukveer i graviditeten. Det er sammentræninger af musklerne i livmoderen, og det er måden, at livmoderen forbereder sig til fødslen på. I starten er disse sammetræninger uregelmæssige, men i takt med at fødslen nærmer sig, bliver sammentrækningerne mere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak for dit svar omkring min søns sovevaner.
Jeg startede med at skære natamningen helt væk, og så var der kun godnattåren tilbage, den virkede han pludselig ikke så interesseret i så den blev også droppet, og helt uden drama og gråd;-)
Nu kunne jeg så få ham til at falde i søvn uden at være helt tæt på mig, men han ville stadig ikke ned i tremmesengen i vågen tilstand.
Jeg læste så at du havde rådet andre til at tage den ene side af sengen, da nogle børn følte sig indespærret.... og hold da k... det gjorde en forskel!!
Dels falder han i søvn glad og tilfreds i sin egen seng, derudover sover han bedre og længere tid i hans egen seng (han kommer stadig ind til os om natten). Han går oven i købet selv ind og lægger sig i sengen når det er sove tid!
Tak fra Rikke, mor til dreng på 16 måneder