Brev:
Søvn igen - 7 mdr.
Hej Helen
Tak for dit seneste svar.
Det med søvnen er lidt svært for tiden, da hun har haft astmatisk bronkitis for 117. gang, og det har selvfølgelig påvirket søvnen.
Men nu hvor jeg er fast besluttet på at hjælpe hende til god søvn, så må jeg lige have din hjælp igen.
Hun har egentlig generelt sovet godt, siden hun var et par måneder gammel, men et problem, der bliver ved med at dukke op, handler om at komme gennem søvnfaseskiftene især i starten af nattesøvnen. Det har været meget værre end det er nu - indtil hun var ca. 5-6 måneder havde hun virkelig svært ved at overgive sig til søvnen om aftenen, selvom hun var træt. Det betød, at vi havde nogle hårde aftener, hvor hun var meget ked af det, også selv om hun var i mine arme. Til gengæld sov hun så fint, når hun endelig fandt søvnen, men det kunne tage timer, hvor jeg ammede, beroligede, gik med hende, osv., og hun var bare ked af det.
Den seneste måned er hun blevet meget nemmere at få til at sove om aftenen. Hun falder typisk i søvn omkring kl. 20, men så godt som hver aften vågner hun ca. en time efter og skal hjælpes videre i søvnen. Mens jeg stadig ammede hende i søvn og først lagde hende over, når hun sov, var det ret tydeligt for mig, hvorfor det skete, men nu hvor hun selv falder i søvn i sengen uden brystet og uden noget egentlig "hjælp" fra min side, undrer (og frustrerer) det mig, at det bliver ved. Jeg havde nok regnet med, at det ville løse alle problemerne, når hun bare lærte at falde i søvn selv. Nogle aftener er det kun det første søvnfaseskift, der volder problemer, men andre gange sker det 2-3 gange.
Jeg er klar over, at der sker rigtig meget i hendes lille verden lige nu. Vuggestuestart, sygdom, hun har lige lært at sætte sig op og er på nippet til at kravle.. men jeg ville bare sådan ønske for ...
... hende, at de første timer af hendes søvn kunne blive af samme gode kvalitet, som de er senere på aftenen og natten.
Hvis jeg bare kunne se et mønster i det, men det kan jeg ikke. I går faldt hun selv i søvn i sengen kl. 20.45 - altså senere, end hun plejer, men til gengæld uden at kny det mindste overhovedet. Hun vågnede så kl. 22, hvor jeg lige havde hende op og kramme, hvorefter hun kom ned igen og sov til kl. 23.30, hvor jeg ammede hende, og så sov hun til kl. 7 i morges, hvor jeg vækkede hende. Et par dage tidligere nåede jeg ikke at fange hende, før hun faldt i søvn ved brystet, så der kom hun sovende i seng kl. 20 og vågnede så bare kl. 1 og kl. 6 for at få mælk. Atter andre aftener har jeg været oppe hos hende kl. 21, 22, 23 og 24.
Vi har nu en meget fast rytme både weekend og hverdag, og det har hjulpet rigtig meget, men de der opvågninger om aftenen er ikke sådan at slippe af med. Jeg har prøvet af berolige hende i sengen, men det dur slet ikke. Hun bliver SÅ ked af det og vågner helt op. Hun kommer derfor lige op, men i det mindste er jeg kommet bort fra automatisk at stikke hende brystet.
Skal jeg bare lade tiden arbejde for os? Jeg kan jo se, at hun langsomt over de sidste måneder selv har rettet op på mange af "problemerne". Men hun har ligesom altid været lidt bagud i forhold til din søvnbog og gik til ro meget sent, helt indtil hun blev ca. 6,5 måneder, og er først nu ved at skifte til 2 lure i stedet for 3. Jeg svinger mellem at være tålmodig og sige til mig selv, at det med tiden nok skal blive bedre, hvis jeg fortsætter i samme spor, og andre gange bliver jeg så træt og opgivende, når jeg for 3. gang, inden jeg selv er gået i seng, må op og få hende til at falde i søvn igen.
Jeg håber sådan, at du har endnu et par guldkorn i ærmet til mig:-)
Mange hilsner C.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
Viden om børn:
Citrusfrugter
Hvis man har allergi overfor græspollen, så kan man nogle gange reagere på citrusfrugter som appelsiner og klementiner. Reaktionen vil ofte være kløe og hævelse af læber, mund og svælg. Og det bedste man kan gøre er ikke at spise de citrusfrugter, som man reagerer på.
Nogle børn vil også reagere med rødt udslæt om munden, når de spiser citrusfrugter. Det skyldes normalt frugtsyren, som generer barnets lidt sarte hud og handler således ikke om at barnet ikke tåler...
Downs syndrom
Downs syndrom er også det man kalder trisomi 21 eller mongolisme.
Alle gravide tilbydes i dag en undersøgelse af risikoen for Downs syndrom hos fostret. Kvinder kan på baggrund at denne undersøgelse vælge om de vil have en abort. Det betyder at antallet af børn født med downs syndrom er faldet meget de sidste år.
Børn med Downs Syndrom er ligeså forskellige, som alle andre børn er det og derfor er nogle mere påvirkede af deres kromosomfejl end andre. Som forældre...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.