Svar: Lære at gå - 12 mdr.

---

Kære Pernille

Tak for dit brev :)

Det er helt naturligt, at det at lære at gå tager tid, og der er, som du skriver, flere stadier i dette, som din datter skal igennem. Det er også sådan, at de normale rammer er meget vide, så hvor nogle børn går hurtigt, så bruger andre måneder på det, og tommelfingerreglen er, at din datter skal begynde at gå, før hun bliver 18 måneder, så der er altså stadig masser af tid til at lære det :)

Der er flere ting, som du kan gøre, for at hjælpe din datter:

- Det er vigtigt, at hun har en fornemmelse af at kunne stå fast, derfor er det godt, at du lader hende gå rundt med bare tæer på gulvet. Men nu, hvor det er koldere, og hvor hun også så fint rejser sig og tager skridt ved møblerne, så kan hun faktisk godt have glæde af en helt blød indesko eller en kravlesko. Det er vigtigt at vælge noget, som er helt blødt og følger og giver plads til hendes fødders bevægelser og gerne med ruskindssåler, som sikrer, at hun bedre kan stå fast.

- Strømpesokker kan hun let glide i, så hvis du lader hende gå i strømper, kan det være en god idé at købe skridsikre strømper til hende. Hun står dog stadig ikke fast på samme måde, som I en blød skindsko...:)

- Du fortæller, at hun endnu ikke står selv og hun sætter sig ned, hvis du prøver at gå med hende i hænderne - hvordan har hun det med at kravle? Og generelt bevæge sig rundt? Det vil være rigtig godt, hvis du hjælper hende med at kravle, tumler rigtig meget med hende, drejer og svinger hende rundt osv. Hjælp hende også gerne med at kravle op og ned af møbler. Jo mere hun motorisk bevæger sig rundt, jo bedre vil det være for hendes balance og dermed også for hendes evne til at gå :)

- Du nævner, at hun går på tæer og ikke på flad fod.. Det kan være helt normalt for hendes alder, og netop handle om, at hun blot er igang med at finde ud af at stå og gå og øver sin balance - men det er vigtigt, at du er opmærksom på, om det kan skyldes andre ting.. Nogle børn går f.eks. på tæer, fordi de har siddet i en "gå-stol". Andre børn går på tæer, fordi deres lægmuskler eller hælsener er for stramme. Atter andre går på tæer fordi de har en sansemæssig forstyrrelse af deres fodsål, - de synes det er ubehageligt, når foden rører ved underlaget...

Der findes i de fleste kommuner en børnefysioterapeut, som du kan prøve at kontakte, ...

---

---

... for at få vurderet om det er en naturlig del af din datters udvikling, at hun lige nu går på tær og dermed noget, der holder op igen, eller om det er noget, som I skal gå ind og gøre noget ved.

- Nogle børn er senere til at gå, fordi de har meget hypermobile led. Alle børn er født med bløde og bevægelige led, men nogle børn har led, som kan "overstrækkes". Disse børn har ofte brug for lidt ekstra støtte til den motoriske udvikling. Du kan læse min artikel "Hypermobile børn" fra 5. juni 2013. Du finder den i min artikelsamling.

- Ud over det motoriske, det fysiske, så er der naturligt også den mentale hurdle - at turde give slip og prøve selv... og jeg tænker, at det naturligt også spiller ind hos jer:) Det er her rigtig godt, at du placerer møbler så tæt, at hun kan få fat i et møbel før hun slipper det første, så hun på den måde hele tiden føler sig på sikker grund. I takt med at hun bliver mere modig, får en oplevelse af og en tro på, at hun godt kan, så vil hun naturligt slippe mere, finde ud af at det går og stille og roligt bliver hun så mere modig og finder ud af at gå et par skridt på egen hånd.

---

---

---

Du skal naturligvis opmuntre hende, give hende lyst til at prøve og rose hende for de små forsøg, som hun kommer med og mestrer. Små succesoplevelser giver stille og roligt mere og mere mod til at forsøge sig igen :)

Det kan også være en god idé, at du ikke "går med hende i hænderne", men i stedet forsøger at holde hende om livet. Sætter dig på gulvet, far gerne lidt væk og så støtter du hende i livet og hun går så hen til far med din støtte. På den måde kan hun lære at holde balancen med sine hænder og får også en følelse af at hun gør det lidt mere på egen hånd, uden at "holde fast i mor". Og gradvist begynder du så at kunne slippe hende mere og mere og hun går et par skridt selv. I første omgang sidder far tæt på, men stille og roligt sidder han længere væk, og hun øver sig i at gå mellem jer - fra den ene til den anden favn, trygt og godt :)

Det lyder for mig som om, at jeres datter blot skal have lidt mere tid. Og i takt med at hendes balance, styrke i benene osv. øges, og netop mærker denne styrke, så begynder hun at gå :)

Håber du kan bruge dette lidt videre, og at det også giver lidt ro med på vejen :) Og det er kun dejligt, at du spørger - det er jo det, jeg er her for :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---