Svar: Vågner og er sulten om natten - 5 mdr.
Hej med jer
Tak for jeres brev og fine beskrivelse af jeres lille dreng - og velkommen til :)
Der er flere ting, som jeg tænker I kan overveje, og jeg vil meget gerne dele lidt tanker med jer :)
Det lyder som om, at det går godt med skemaden. I fortæller, at han får den mængde, som han umiddelbart beder om og ofte spiser han 1-1.5 dl. Det lyder fint for alderen - MEN - det kan være en overvejelse værd, om I skal forsøge at holde lidt igen med skemaden for at sikre ham plads i maven til mere mælk/væske om dagen:
- Det betyder, at det kan være bedre, at I tilbyder ham ¾-1 dl skemad af gangen, og han så derefter drikker en fuld flaske mme, end at I tilbyder ham 1.5 dl. skemad og han så ikke drikker nok - og derfor er nødt til at efterspørge mælken om natten.
- Det er også vigtigt, at I tilbyder ham vand til alle måltider, så hans væskebehov også dækkes derigennem og det vil være rigtig godt, hvis han kan få skemad, når han vågner af en lur og så tilbydes flaske, før han sover næste lur. På den måde vil der ofte gå 1-1.5 time imellem skemad og flaske, hvilket også giver bedst mulig plads i maven til begge dele.
- Så er det vigtigt at holde gang i hans mave. Det er rigtig fint, at I giver ham den syrnede grønne allomin og også giver ham laktulose. Det kan godt lyde som om, at I skal prøve at øge ham lidt mere i laktulose og gerne give ham det to gange dagligt. Hans afføring må ikke være fast eller knoldet at komme af med, men han skal naturligvis ikke have tynd mave.
- Det er rigtig fint, at I også bruger lidt frugtmos som topping på hans grød, så det også kan hjælpe maven lidt igang naturligt.
Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Tidlig morgen 06: Flaske og sover lidt videre eller også starter dagen der...
Morgen 7.30: Tilbydes lidt grød, med lidt frugtmos som topping, vand af kop.
Formiddag 9: Flaske og puttes til formiddagslur
Frokost 11.30: Tilbydes lidt øllebrød eller grøntsagsmos, vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur - måske kl ca 13 - det afhænger lidt af, hvor lang og hvor sent formiddagsluren ligger
Eftermiddag 16-17: Flaske
Og puttes til dagens 3. lur, som ofte er en kort powernap
Aften 18: Tilbydes lidt grøntsagsmos og vand af kop (udgangspunktet bliver mere og mere de grøntsager, som I selv spiser til aften)
Flaske og puttes til natten ca kl 20-20.30
Sen aften 23-24: Flaske (det der også kaldes et drømmemåltid)
Midt nat: Evt flaske - mange børn har brug for mælk midt nat indtil 6 måneders alderen. Nogle børn vil også have en rytme, hvor de f.eks. ...
... får mælk omkring kl 20, sover deres længste søvnstræk f.eks. til kl 02, hvor de så får mælk igen og derefter sover de så til klokken ca 06, hvor de får næste mælkemåltid. En sådan rytme er også helt okay.
Det er altså helt naturligt med 6-7 mælkemåltider i denne alder og det er helt naturligt, at nogle af måltiderne ligger sen aften og tidlig morgen - og ofte også midt nat :) Men det er naturligvis godt, hvis hovedindtaget af mælken kan ligge i dagtimerne, så han ikke behøver drikke så store flasker om natten og så I har en fornemmelse af, at han faktisk får både mad og mælk nok hele dagen igennem.
Han er en fysisk stor dreng og lyder også til at være en motorisk aktiv dreng.. derfor er hans væskebehov naturligt stort og hvis han mosler meget rundt om natten, så sveder han også meget og har derfor et naturligt behov for ekstra væske og altså også flaske om natten :)
Det er rigtig godt, at I nu begynder at variere hans indtag af mad mere. Han må gerne begynde at få de lidt grovere grødtyper som øllebrød og havregrød. I en overgang kan I f.eks. blande havregrød med en af de grødtyper, som han normalt får, så overgangen sker gradvist og hans mave kan følge med.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det er også rigtig godt, hvis I kan begynde at lade hans mos tage mere og mere udgangspunkt i jeres mad, så han gradvist kommer til at spise mere og mere familiemad. Det bliver naturligt lettere, når han bliver 6 måneder - i den alder kan han også begynde med kød og fisk i sin grøntsagsmos, så variationen og mulighederne bliver naturligt større og tiden arbejder for jer.
Det er generelt en god idé, at grød ikke udgør mere end 2 af dagens måltider. Resten af hans måltider bør være grøntsager og frugt. Det er en rettesnor, som kan være god at følge i takt med at han spiser mere, bliver ældre og får flere måltider dagligt:)
Da I giver flaske, så ved I jo præcist, hvor meget han får :) Det gør, at I måske kan begynde at trappe lidt ud af mængden af mælk midt nat, samtidig med at I forsøger at øge hans indtag i løbet af dagen og aftenen... Med den alder han har, så er hans døgnbehov ca 120 ml pr kg - det betyder, at da han vejer 10 kg, så vil hans døgnbehov være 1200 ml. Fordelt på 6-7 flasker i døgnet, betyder det at han skal drikke mellem 170-200 ml i hver flaske. Flaskerne om dagen kan naturligt godt indeholde lidt mindre, da han her også drikker vand af kop, men 130 ml er nok i underkanten og kan være forklaringen på, hvorfor han så søger ekstra væske om natten....
Jeg håber, at I kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke fortsat:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...
12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...
8. marts 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Min søn på 11 måneder spiser ikke
Kære Helen, Jeg håber virkelig, du kan hjælpe mig, for jeg er en meget...
7. februar 2025 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Hej Helen Min dreng bliver 6 måneder den 18 februar, og har fået skemad i...
4. februar 2025 | Kost og ernæring | 19 mdr.
Hej Helen Så er jeg tilbage igen med min evigt tænkende mor hjerne. ...
Viden om børn:
Æbler og æblemos
Barnet kan fra 6 måneder spise al slagt frugt, frisk eller kogt. Frugten bør stadig moses, og æblemos vil ofte være et hit hos børn - især hvis det serveres, som topping på en grød. Rå æbler bør du dog være opmærksom på.
Børn under 3 år bør ikke få fødevarer, som er meget hårde eller som knækker let. En stor æblebåd kan knække og sætte sig fast i halsen, og af samme grund kan det ikke anbefales at give små børn et helt æble at gnave af. Du skal også være opmærksom på skrællen,...
Forkælelse - forkælede børn
Små børn kan kun fortælle dig, at de har brug for din hjælp ved at græde. Et lille barn kan ikke på anden måde give udtryk for, at det har behov for at blive taget op, blive skiftet, få mad, blive pludret med, krammet osv.
Derfor skal du altid reagere, når det lille barn græder. Det er en skrøne, at børn udvikler deres lunger, ved at få lov til at græde. Og det er heller ikke korrekt, at man forkæler et barn ved at reagere på dets gråd, tværtimod.
Små børn kan ikke...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Denne gang skriver jeg bare for at udtrykke min taknemmelighed over det store arbejde du gør for at informere alle os "usikre mødre".
Normalt anser jeg mig selv for at være relativt velinformeret om de emner, der interesserer mig .....- men jeg må indrømme, at det at blive mor har ført en helt uventet usikkerhed med sig.
Når det man ønsker aller mest er at give sit barn den bedste start på livet - og man bare ikke er sikker på, hvad der er det bedste at gøre, er det fantastisk at kunne rådføre sig hos dig.
Jeg har læst stakke af bøger, Sundhedsstyrelsens anbefalinger, diverse artikler og lavet utallige google-søgninger (hvor jeg i øvrigt ofte lander på din side) om børnerelaterede emner - og alligevel bliver jeg tit i tvivl.
Trods mange spørgsmål fra min side svarer du tålmodigt, grundigt og engageret på det hele - og det betyder meget for mig som nybagt mor at få en kommentar med på vejen :-)
Mit medlemskab hos netsundhedsplejerske.dk er en rigtig god investering - og min søn får en mindre bekymret mor med i købet ;-)
God sommer