Svar: Dagsplan 4 mdr.
Hej med dig
Det er umiddelbart en fin dagsplan, I har, og det ser ud som om, at I er ved at få en lille smule mere rytme - dejligt! :)
Jeg anbefaler, at I starter med lidt smagsprøver på lidt skemad formiddag eller frokost. Det er min erfaring, at hvis man starter om aftenen, så får mange børn ondt i maven og sover ekstra uroligt, og det er jo ikke det, som vi gerne vil opnå :)
Jeg anbefaler, at I starter med lidt grød (I kan dog også starte med mos, hvis I hellere vil det). Ganske små mængder, bare 2-3 skefulde og lidt vand af en kop. Selvom jeres datter måske åbner munden og tager rigtig fint imod, så er det vigtigt, at I holder lidt igen, så hun ikke får for meget, og så der stadig er plads til samme mængde mælk, som hun plejer at få. Skemaden skal komme ud over det vanlige mælkeindtag.
Stille og roligt øger I så hendes indtag af grød og når hun kan spise ½ dl. og det går rigtig fint, så kan I begynde at tilbyde hende lidt mos om aftenen. Udgangspunktet kan være de grøntsager, som I selv spiser. Da I starter med skemad allerede nu, vil overgangsperioden naturligt tage lidt længere tid og I skal gå stille og roligt frem. Mange børn vil være klar til to måltider skemad omkring 5 måneders alderen.
I forhold til jeres dagsplan vil jeg foreslå at I lægger grød og mos her:
Morgen 8.45: Flaske (200 ml)
Kl. 9-9.15: puttes til lur
Formiddag 10.30-10.45: op fra lur, sidder lige og vågner lidt og vi snakker lidt sammen. Derefter er det så svært at aktivere hende.
Frokost 11-11.30: Tilbydes lidt smagsprøver på grød, det kan være f.eks. majsgrød, hirsegrød, boghvedegrød, risgrød, quinoagrød. Vand af kop.
Flaske (200ml) mellem 12-13 og puttes herefter til middagslur
Eftermiddag 15-16: flaske (200 ml)
Kl. 17-17.30: puttes til sidste lur og sover som regel 40 min.
Aften 18-18.30: Tilbydes smagsprøver på grøntsagsmos, når grøden fungerer godt om dagen. Vand af kop.
Flaske (200 ml) og puttes til natten 19.30-20
Sen aften 23-24: Flaske (200 ml) - det der også kaldes drømmemåltid. Jeg ved godt, at hun tidligere ikke har haft behov for flasken her, men i takt med at skemaden begynder at fylde om dagen, vil de fleste børn have brug for ekstra mælk/væske sen aften og det kan være godt at tilbyde flasken, før I går i seng - det kan være med til at sikre jer lidt sammenhængende nattesøvn efterfølgende.
Nat eller tidlig morgen: Flaske efter behov
Jeres datter får normalt 6 flasker i døgnet a ca 200 ml og det er super fint. Dette indtag bibeholdes, når hun starter op på skemad, antallet af flasker beholdes. Jeg har dog flyttet lidt på den ene ...
... flaske om aftenen.
I takt med at hun bliver ældre, spiser større portioner, drikker mere vand af kop osv. så vil mængden i flasken godt kunne blive mindre. Det er f.eks. ikke usædvanligt, hvis hun før middagsluren nedsætter mælkeindtaget lidt, fordi hun lige inden har spist frokost. Det skal hun naturligvis have lov til at regulere. Det er dog vigtigt, at du holder mængden af skemad på et niveau, der stadig levner plads til mælken. Det er altså bedre, at hun spiser ¾ -1 dl. grød eller mos og drikker vand af kop og så efterfølgende tager imod sin flaske, end at hun efterfølgnede afviser flasken eller drikker for lille en mængde.
Først i 7 måneders alderen skal du regne med, at hendes indtag af skemad og vand af kop vil være på et niveau, hvor det kan erstatte flaskerne. Det betyder, at de fleste børn i 6 måneders alderen har brug for 5-6 flasker i døgnet, og at de i 7 måneders alderen kan trappes ned til 4 flasker i døgnet...
Med hensyn til aktiviteter, så er det en rigtig god idé at lave bevægelege med hende:
- Lav gerne cykelbevægelser, hvor hun selv er med til at cykle med sine ben, imens du støtter hende om underbenene.
- Grib omkring hendes hænder og håndled og lad hende selv trække sig op fra rygleje.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
- Støt om hendes lægge og bøjede knæ og hofte og hjælp hende med at dreje underkroppen fra side til side
- Hjælp hende med at trille om på siden, ved at vise hende noget interessant legetøj.
- Hjælp hende med at få fat i sine egne tæer, når hun ligger på ryggen og trille om maven.
Det er rigtig godt at begynde at synge og bruge fagter, når du synger. Det er tiden at finde de gamle børnesange frem som 'Hjulene på Bussen', 'Lille Peter Edderkop' osv. hvor du bruger dine hænder og også bruger din datters krop, når du synger.
Det er en alder, hvor legetøj også hurtigt kan virke lidt kedelig og uinteressant. Derfor kan det være en rigtig god idé at skifte legetøjet ud en gang imellem, så det ikke er det samme hun kigger på dag efter dag. Tag lidt forskelligt frem og byt det ud efter et par dage.
Legetøj kan være: dig selv, din datter (brug kroppen), rangler, bidedyr, noget med lys og lyd, bolde (f.eks. med vand i, eller kantede bolde eller bolde med lyd, når de triller). Det kan også være en stor badebold, aktivitetscenter, køkkenting (piskeris), bagepapir til at krølle, et spejl, som hun kan ligge på maven foran, gyngeture i luften, danse med hende, svinge og tumle med hende, vil være rigtig godt. Naturligvis altid på en måde, som hun synes er rar :)
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke med hende fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...
12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...
8. marts 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Min søn på 11 måneder spiser ikke
Kære Helen, Jeg håber virkelig, du kan hjælpe mig, for jeg er en meget...
7. februar 2025 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Hej Helen Min dreng bliver 6 måneder den 18 februar, og har fået skemad i...
4. februar 2025 | Kost og ernæring | 19 mdr.
Hej Helen Så er jeg tilbage igen med min evigt tænkende mor hjerne. ...
Viden om børn:
Stå selv
Mange børn kan slet ikke vente på at komme op i lodret stilling og vil allerede i 5-6 mdr´s alderen gerne trække sig op ved mors eller fars hænder. Når det lykkes er det dejligt med en hoppetur på mors og fars ben.
Vær dog opmærksom på at barnet skal være noget ældre før det er stærkt nok til selv at kunne holde sig oprejst. Først omkring 10 mdr´s alderen rejser de fleste børn sig ved møbler og andre faste steder.
At barnet vil stå, betyder ikke at barnet er parat...
Amning
Sundhedsstyrelsen anbefaler at børn ammes sålænge som muligt. Helst fuldt ud til de er 6 måneder gamle og delvist frem til 12 måneders alderen eller længere, hvis mor og barn ønsker det.
Brystmælk er nøje afstemt til barnets forskellige behov og modermælk indeholder vigtige antistoffer, som beskytter det lille barn mod infektioner. Det tager tid at etablere en amning, for de fleste tager det ca. tre uger, men der kan gå op til 6 uger før mælkemængden har afstemt sig efter barnets...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.