Svar: Puttemareridt
Kære trætte forældre
Tak for jeres brev og dejligt at høre, at I har kunne bruge mine svar til andre - og nu selv har fået lyst til at skrive :) Velkommen til - jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med jer:)
Jeg synes ikke, det er nogen god idé at fortsætte med at kæmpe med ham, når putningen trækker ud i flere timer og tydeligvis er fyldt med gråd og netop kamp. Det eneste han lærer er, at det er sådan putning skal foregå, og det er utrygt for ham. Det giver ikke grobund for gode søvnvaner senere hen - det vigtigste er, at han forbinder det at sove med noget trygt, dejligt og rart. Det skal være en hyggestund, som man kan se frem til...
Samtidig er han i separationsfasen og har naturligt derfor brug for ekstra fysisk kontakt og nærhed. Det er vigtigt, at han kan mærke jer og fornemme, at I er der for ham. Han kan ikke separere sig, hvis ikke han føler sig knyttet til, og derfor vil han i øjeblikket virke ekstra klyngende... det er vigtigt at anerkende dette. Derfor skal I også lytte til det, I fornemmer virker og giver jer alle tre størst mulig ro og ikke køre bestemte principper for princippets skyld... Det der føles forkert er ofte forkert, så lyt til jer selv :)
Når det så er sagt, så er det naturligvis uhensigtsmæssigt, hvis I skal gå rundt med jeres dreng i armene, hver gang han skal sove. Han bliver fysisk blot større og tungere, og det bliver sværere og sværere for jer at holde fast i denne søvnassociation. Derfor skal han have en ny. Han har brug for nye ritualer, når han skal sove.
Jeg tænker, at I er nødt til at tage det i etaper. En ting af gangen. I kan ikke fra den ene dag gå fra, at han falder i søvn i favn og med bryst i munden til, at han puttes i sin egen seng og skal falde i søvn på egen hånd der... Han er nødt til at få lidt tid og vænne sig til nye rutiner.
I første omgang kan det være en god idé at lære ham at falde i søvn uden at have brystet i munden. Det er vigtigt, at han ikke er afhængig af bryst i munden for at sove og derfor vigtigt, at han lige når at registrere, at brystet fjernes, før han falder i søvn.
Når han kan dette, så kan I begynde at lære ham at falde i søvn uden at skulle være i favn og uden at blive vugget. Det kan f.eks. være en god idé at mor lægger sig og ammer ham i dobbeltsengen. Han skal også her slippe brystet, før han sover. Meget gerne slippe, smile til mor, trille om på siden og falde i søvn. Så han lærer at sove liggende stille ved siden af mor - og altså ikke længere behøver være i favn.
Når han kan sove uden at være i favn, så kan I begynde at putte ham direkte i tremmesengen. Meget gerne koble hans seng til jeres seng - det vil sige fjerne tremmerne fra den ene side og sætte hans seng sammen med ...
... jeres. I skal naturligvis sikre jer, at det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt. At putte ham i egen seng, koblet til jeres seng, giver mulighed for at han stadig kan ligge ved siden af jer, I kan berolige med en hånd, kærtegn osv. så han kan mærke, at I er der, men han lærer at sove i egen seng og forbinder den med stedet, hvor han skal sove.
Og når han kan falde i søvn i egen seng, kan beroliges ved at I sidder hos ham, holder hænderne på ham, synger godnatsang osv. så kan I sætte tremmerne på sengen og flytte hans seng til eget værelse, så han lærer at sove der. Ritualet er hele tiden det samme og det han nu har lært - det er sengen som flyttes. Alt er dermed stadig trygt og genkendeligt, selvom sengen står et andet sted.
Små bitte skridt for hele tiden at komme dertil, hvor I gerne vil og som I alle tre kan trives med..:)
Og så er det også sådan, at det er betydeligt lettere at ændre på søvnrutiner om dagen, hvor man selv er frisk til det, end det er om natten. Det betyder, at I skal lære ham at sove uden at være i favn og uden at få bryst om dagen. Når han kan det om dagen, vil det være lettere for ham også at undvære det om aftenen og natten.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det samme med hensyn til bevægelse. Når han puttes om dagen, så skal han lære at sove i sin barnevogn eller i sin seng - og uden at han skal vugges eller bevæges. Han skal forbinde seng eller barnevogn med stedet, hvor han sover og derfor ikke falde i søvn i jeres favn, men puttes direkte, hvor I ønsker han skal sove.
Er det i barnevognen, så lad ham sidde op, kikke på verden, anerkend hans lyst til at opleve og følge med - og læg ham først ned, når han tydeligt viser sig parat til at sove. Tril ham gerne en tur og lad ham på den måde lære at sove uden at skulle være i favn.
Er det i sengen, så stå ved ham, hold hænderne beroligende på ham og hjælp ham til fysisk ro ved at være der. Hold hænderne på hans hofte og vug ham stille i sengen, så han stadig får nærheden og bliver bevæget, men så han kommer væk fra jeres favn. Bliver han helt ulykkelig, så tag ham op, sid med ham i armene og få ro på, og put ham så igen, når han atter virker parat. Det kan godt være nødvendigt at gøre det flere gange - op/ned-op/ned - for at vænne ham til at han godt kan falde i søvn i sin seng.
Og stille og roligt skal han så også lære at sove uden at være i bevægelse. Dette lærer I ham ved at holde ham stille, når han er stille. Hvis han klynker, så vugger I ham, triller ham med barnevognen, men når han er stille, så holder I ham stille, holder vognen stille. Så han på den måde gradvist lærer, at det er okay ikke at skulle være i bevægelse hele tiden for at kunne falde i søvn:)
Jeg håber, at I kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
22. april 2025 | Sovevaner | 14 mdr.
Nu 14 måneder og i seng på anden måde - del III
Hej Helen, Det er ikke lykkedes for os.. i to aftener fald han i søvn...
13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...
10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...
10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....
10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
13 mdr og i seng på anden måde - del II
Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...
Viden om børn:
Vådservietter baby
Mange familier synes, det er praktisk at bruge vådservietter, når barnet f.eks. skal skiftes eller lige skal have tørret sine fingre.
Vådservietter kan dog indeholde parfume og miljøbelastende stoffer, som kan give dit barn allergi. Undgå derfor vådservietter med parfume- eller aromastoffer i indholdsdeklarationen.
Gå efter vådservietter, der er svanemærket med Svanemærket, eller med Astma Allergi Danmarks Blå Krans eller Allergy Certified.
Overvej også, om...
Øjenbetændelse
Øjenbetændelse kaldes også conjunctivitis. Det er betændelse i øjets bindehinde, som dækker indersiden af øjenlåget og det hvide af øjet.
Der er to former for øjenbetændelse - en mild og en svær.
Den milde øjenbetændelse opstår ofte hos forkølede børn. Øjet bliver let rødt, det løber i vand, og der kommer "gule klatter" i øjenkrogen, især efter søvn. Denne form for øjenbetændelse skyldes virus, som kun er lidt smitsom, og børn med denne form for øjenbetændelse må...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for dit tidligere svar, som gav os meget ro omkring vores 4 uger for tidlig fødte datters måltider.
I det hele taget tak for denne brevkasse, den hjælper mange forældre... jeg er taknemmelig helt inde i mit dybeste over den tid du bruger, dine lange og fyldestgørende svar og din evne til at forstå....!!
Mor til pige født 4 uger for tidligt