Svar: Mistet lyst til fast føde efter sygdom og dårlig nattesøvn
Kære bekymrede mor
Tak for dit brev og velkommen til, jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig, og så må du selv vælge til og fra, hvad du tænker, at du kan bruge :)
Det er helt naturligt, at jeres dreng har søgt brystet ekstra i forbindelse med, at han har været syg. Det har også været en god prioritering at give ham din mælk, men de hyppige amninger har naturligt sat din mælkeproduktion op og det samme har det råd du har fået om at amme ham og holde pause med den rigtige mad... Det betyder, at han lige nu får rigtig meget mælk hos dig. Han dier rigtig mange gange i døgnet og han får rigtig meget mælk, hver gang han dier - så meget, at der naturligt ikke er plads til rigtig mad i maven og lysten til at spise er forsvundet...
Det er dejligt at høre, at du har min bog om børn og mad og forsøger at følge den. Det vil være rigtig godt, at du holder fast i spisetider hele dagen igennem og her giver ham et bredt udvalg af fødevarer. Sørg for at starte hvert måltid med mad i hånden, som han selv kan sidde og gumle på og følg så efter med mad, der har mere bid og smag, mad på en gaffel eller på en ske. Giv ham vand af kop til alle måltider, så du sikrer ham væske og sikrer, at han ikke er tørstig - og hold så igen med brystet.
Det er vigtigt, at du ikke længere tilbyder ham brystet "fordi han skal have noget". Han skal have mange små måltider hele dagen igennem, så hvis han ikke spiser så meget til det ene måltid, så spiser han nok mere til det næste... Jf. tidspunkterne i dagsplanerne i min bog :) Og du skal derfor have ro i kroppen, når du holder brystet tilbage, fordi du ved, at der ikke går særlig lang tid, så kan han blive tilbudt mere sufficient mad.
De faste spisetider er vigtige for at give ham en naturlig sult- og mæthedsfølelse. Jo mere ens rytme han har, jo mere påvirkes hans indre ur og dermed fornemmelsen for at det er "spisetid". Derfor er det rigtig godt, hvis I kan starte dagen til nogenlunde samme tid hver dag og dermed sikre ham morgenmad til fast tid - så følger resten af dagen ofte efter.
Det er samtidig en forudsætning for at kunne undvære mælk om natten, at han er fyldt tilstrækkeligt op i dagtimerne. Derfor er du nødt til at starte her - men når det er sagt, også nødt til at holde igen med brystet om natten. Hvis han drikker mælk hos dig flere gange om natten, så føler han naturligt ikke sult og har ikke lyst til at spise, når han vågner om morgenen og dagen starter på den måde dårligt for jer...
Han vil have brug for 4 amninger med den alder han har nu - tidlig morgen, før middagslur, aften og sen aften. Det betyder, at han nu skal lære at sove uden brystet, når han puttes til sin formiddagslur og heller ikke længere have bryst om eftermiddagen eller midt nat.
Det er også en vigtig del af jeres problemstilling - at jeres dreng falder i søvn med brystet, hver gang han skal sove. Det lyder som om, at din dreng har et søvnassociationsproblem.
Om dagen må du meget gerne tilbyde ham et mellemmåltid før formiddagsluren og lige derefter sætte ham i barnevognen og trille ham en tur - for på den måde at lære ham, at han godt kan sove, uden at han behøver dit bryst eller din favn.
Søvnassociationer er de rutiner vi forbinder med at skulle sove. Ting vi har behov for, for at kunne falde i søvn. Der er gode søvnassociationer:
Sutteklud, bamse, godnathistorie, ”sshhh”, ...
... kærtegn, det 3. øje, som er når man stryger barnet kærtegnende ned over panden.
Der er mindre gode søvnassociationer:
Bryst, flaske, sut og blive vugget i søvn i favn.
Når jeres dreng puttes med de gode søvnassociationer, så lærer han at falde i søvn selv. Han lærer at sove i sin seng og forbinder sengen med det sted, hvor man skal sove. Hvis han puttes med de mindre gode søvnassociationer, så gøres han afhængig af dig. Og lige nu lyder det som om, at han er afhængig af din favn og af dit bryst for at kunne falde i søvn og for at kunne komme videre i søvnen i løbet af natten.
Derfor er det vigtigt, at du nu arbejder på at adskille bryst og søvn og i først omgang om dagen. Men også om aftenen - jeg er dog ikke tilhænger af en "kold tyrker", hvor man fra den ene dag til den anden fjerner brystet, favnen, trygheden og det nære - alt det han kender og har lært... det vil være rigtigt synd for ham. I stedet tænker jeg, at du skal forsøge at ændre de vaner, som du har fået skabt, men samtidig give ham nogle nye gode rutiner, som kan fungere bedre for jer begge fremover.
I går lige nu igennem en svær periode - han er motorisk rigtig stærk og rigtig godt i gang. Han er i separationsfasen og søger naturligt ekstra tryghed. Men du er nødt til at forsøge at finde balancen mellem at give ham den tryghed og nærhed, som han søger - og samtidig holde igen med brystet.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Du kan godt vælge at amme ham liggende i din seng og så flytte ham til egen seng, men det vil være rigtig godt, at du nu bevidst arbejder på at flytte ham over i egen seng lige der, hvor han registrerer, at han rent faktisk flyttes. Han skal ikke være vågen, men døsig - altså vågen nok til at registrerer, at brystet er væk, men træt nok til at du kan lulle ham i søvn med dine hænder, kærtegn, nærhed.
Hvis du stadig gerne vil sove sammen med ham om dagen, så skal du forsøge at nå dertil, hvor du ammer ham og han slipper, smiler til dig og triller om på siden og sover, så han også her når at opfatte at brystet er væk og at han ikke har brug for at være tæt i din favn for at sove. Om aftenen og om natten, vil det dog være godt, at han sover i egen seng på afstand af mælkebaren...:)
Hans gråd og uro om natten skyldes både alder og udvikling og sandsynligvis også, at han faktisk er sulten om natten. Og ja - drømme kan være voldsomme og kan godt give stor gråd og du skal her forsøge at trøste ham, uden at han bliver fyldt op med mælk i maven :) Nogle gange er far nødt til at tage over, fordi han ikke dufter af mælk og ikke kan amme. Far kan dog putte med ham, berolige, betrygge, give ham masser af nærhed, tæt fysisk kontakt osv. Jeres dreng kan sove sammen med far, og du kan sove i et andet værelse i 3 nætter... men allerbedst er det dog ofte, hvis du kan trappe amningerne ned, så jeres dreng ikke både skal undvære brystet og mor...
Med hensyn til jerntilskud, så bør du sikrer ham jern via kosten. Giv ham jernholdige fødevarer og lav hans grød og mos med modermælkserstatning eller tilskudsblanding. Og hvis du skønner dette ikke er tilstrækkeligt, så vil jeg anbefale at du drøfter det med jeres læge.
Alternativet til grød om morgenen kan være klatkager. Det vil sige grød, som du steger på panden :)
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre. Læs også meget gerne min bog "Helens bog om børn og søvn" :)
Rigtig meget held og lykke fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...
10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...
10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....
10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
13 mdr og i seng på anden måde - del II
Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...
9. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
Få vores 13 mdr søn i seng på en anden måde
Hej Helen, Vi er førstegangs forældre til Bertram på 13 mdr. Han er lige...
Viden om børn:
Apgar score
Dette er betegnelsen for en undersøgelse som jordemoderen laver af barnet lige efter fødslen. Apgar Score blev udviklet i 1952 af Virginia Apgar og den bruges til at vurdere, hvordan barnet har det, lige når det er blevet født.
Jordemoderen har 5 ting hun ser på:
1. Hun ser på barnets reflekser,- reagerer barnet på forskellige stimuli, griber barnet, søger barnet osv.
2. Hun mærker barnets puls, for at se på hvor hurtigt barnets hjerte slår og om...
Klumpfod (varusfod)
I Danmark fødes ca. 1 ud af 1000 børn med klumpfod. Det svarer til ca. 60 børn årligt i Danmark. Hos ca. halvdelen er der klumpfod på begge fødder.
Klumpfod kaldes også varusfod eller talipes equinovarus. Det er en fejlstilling i en eller begge fødder. Når barnet bliver født, ser foden normal ud, men den kan ikke rettes til normal stilling. Når man ser på foden, vil hælen dreje indad, forfoden pege ind mod midten, og samtidig vil mellemfoden (svangen) være løftet. Foden...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen ...
Jeg ville bare blot meddele dig, at det går så godt i øjeblikket at jeg næsten ikke kan få armene ned..
Jeg gik jo rundt og tumlede med tanker om at min datter "kørte" på mig osv.. Men du fortalte mig at hendes humør skifter rigtig hurtigt og at lige netop hendes alder / denne såkaldt selvstændighedsfase gør at det kan være svært for både forældre og barn..
Jeg tror, at fordi jeg er blevet opmærksom på det, så tager jeg det ikke mere personligt og det gør at jeg ikke bliver ked af det mere..
Hvor er det dog dejligt at der også er nogle perioder der faktisk går godt..
Jeg er sikker på at der ligger udfordringer der ude i fremtiden som venter på os, men dem kan jeg ikke komme udenom..
Så rigtig mange tak herfra Helen..
HVOR HAVDE DU DOG RET!!!!!!!!!!!!!
Med venlig hilsen
M´s Mor