Svar: Søvn - 8 ½ måned

---

Kære forældre

Tak for jeres brev - dejligt at høre at det lykkedes far at få skabt nogle gode søvnrutiner. Det lyder rigtig fint, det I fortæller, og det lyder som om, at putteritualet fungerer godt - mor starter med at amme, far tager over, giver bad og nattøj, og så giver mor ofte flasken og lillepigen sover i løbet af ti minutter - det lyder fint.

MEN, det er dog en overvejelse værd om protesten mod fars hjælp handler om, at mor forinden ammer i stuen. Nogle gange fungerer det rigtigt godt, at mor starter med at amme, og far så tager over, går på værelset og putter. Men andre gange kan det faktisk komplicere tingene mere, end det gavner ...

Det at skulle gå i seng og skulle overgive sig til søvnen betyder adskillelse fra forældrene, og det er naturligt svært for små børn. Derfor er det en god idé at lade putterutinerne foregår i det værelse, hvor jeres datter forventes at sove. Hvis du ammer i stuen, og hun puttes på værelset, så er der en risiko for, at hun oplever det at skulle i seng som noget ubehageligt. I forlader jo det hyggelige, det rare for at komme i seng og signalerer derved, at nu slutter det dejlige og i stedet starter "den forfærdelige" separation.

Det er ikke, fordi far ikke gør det godt - men selve skiftet fra mor og over til far, kan godt være rigtig svært og godt være det, som gør, at jeres datter nu pludselig protesterer over, at far putter hende. Når det er sagt, så er der dog bad imellem amning og putning hos jer, så tingene sker ikke lige efter hinanden - men stadig er det måske forklaringen... Måske behøver jeres datter ikke både amning og flaske...

Jeg tænker, at det kan være en god idé, hvis I nu begynder at indføre en godnatgrød. Det skal være en grovere grød, som kommer adskilt fra aftensmaden. Det vil sige, at I meget gerne må lægge badet imellem. Jeres aftenrytme kunne se således ud:

Aften 18: Spiser aftensmad sammen, almindelige børnevenlige retter med kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta osv. Der skal være mad i stykker og også moset mad. Vand af kop.

Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med lidt creme osv. Far står for alt dette og giver også jeres datter nattøj på.

Tilbydes godnatgrød, ca 19.30 - som far også giver. Evt. MME af kop sammen med grøden. Får herefter børstet tænder.

Puttes så til ...

---

---

... natten med amning eller flaske ca kl 20. Jo mere far har gjort alt det som leder op til selve putningen, jo mere vil han naturligt kunne tage over senere hen, hvis mor ikke er hjemme - og på sigt sansynligvis også selvom mor er der. Lige nu er det naturligt svært for jeres datter at slippe mor om aftenen, og det er helt okay. Det hænger sammen med hendes alder og udvikling, og det at hun er i separationsfasen.

Det er også forklaringen på, at hun lige nu sover uroligt. Det er svært for hende at finde fysisk ro og overgive sig til søvnen, og når hun endelig sover, så får hun sig lagt i stillinger, som hun har svært ved at komme væk fra. Hun ligger sig i kravlestilling og vugger frem og tilbage, eller hun ligger på ryggen og kaster hovedet fra side til side. Ligesom hun naturligt også kan have behov for at mærke jer om natten, når hun vågner fordi hun lige nu drømmer rigtig meget...

---

---

---

Det er rigtig fint, at I om aftenen forsøger at putte hende fra favn og ned i sengen før hun sover helt, så hun lige når at registrere, at hun ligger i sin seng og dermed forbinder sin seng med stedet, hvor hun sover. Det er også rigtig fint, at I stadig tilbyder hende flaske sen aften - og så holde fast i amningen tidlig morgen lidt endnu. I 8-9 måneders alderen vil det ofte være passende med 3 amninger eller flasker i døgnet, og jeg anbefaler ofte, at de ligger før middagslur, aften og sen aften. Det betyder, at amningen tidlig morgen stille og roligt skal udtrappes...

Og så er der det med at blive vugget. Det vil være rigtig godt, hvis I begynder at vugge hende mindre og mindre, så hun lærer, at hun ikke behøver være i bevægelse hele tiden for at kunne sove. Når I putter hende, og hun så småklynker, så vugger I hende. Men når hun er stille, så holder I hende stille. Når hun så siger noget, klynker igen, så vugger I hende igen, men lige så snart hun er stille, så holder I jer i ro, holder hende stille. På den måde kan I gradvist få skruet ned for hendes behov for at blive vugget og behov for at være i bevægelse :) Det gælder uanset om hun puttes i barnevognen om dagen eller i tremmesengen om aftenen... og også i løbet af natten. Vug hende lidt, når hun vågner, græder og er urolig, men stop igen, når hun er stille :)

Håber I kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---