Svar: Baby vil ikke længere spise grød og mos
Kære Cecilie
Tak for dit brev og fine beskrivelse af jeres lille dreng :) Jeg tænker, at der er flere ting, som spiller ind hos jer og jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig.
For det første så ammer du alt for meget. Du fortæller, at du ammer 8 gange i løbet af dagen og 2 gange om natten - det skal skrues ned, så han "kun" ammes 6 gange i døgnet. Når han indtager så meget mælk, så er der naturligt ikke plads til skemad i maven og lysten til at spise bliver for lille :)
Det er vigtigt, at du ikke tænker "det er bedre at han får mælk, end ikke får noget" og at du derfor lægger ham til brystet, når han afviser skemaden. Hvis du igen og igen "topper ham op" med mælk, så fjerner du hans lyst til mad og nedsætter den naturlige appetit. I stedet er det vigtigt, at du tilbyder ham mange små måltider hele dagen igennem, så hvis han ikke spiser så meget til det ene måltid, så spiser han nok lidt mere til det næste.
Det er også vigtigt, at du nu forsøger at skabe en rytme, hvor han tilbydes skemad og mad i hånden, hver gang han vågner af en lur. Sammen med maden skal han have vand af kop. Det er vigtigt, at han lærer at drikke vand. Og så skal han først ammes lige før han skal sove.
Derudover er det vigtigt, at du hjælper ham med at holde fokus omkring maden og det at spise. Han har en alder nu, hvor han naturligt vil kikke sig mere omkring, blive fanget af andre ting - men det er maden som skal være i fokus, når det er spisetid:)
Sæt ham i den høje stol og start med at give ham blød mad i hånden, som han selv kan sidde og gumle på og anerkend på den måde hans lyst til at spise selv. Lav imens maden til ham. Sæt dig foran ham, hold skål med grød/mos i din ene hånd og skeen i den anden. Fang så hans opmærksomhed ved at bruge din stemme og din mimik. "mmm mam mam mam, dejlig mad" åbne munden (han spejler sig i dig), ind med skeen, synke og igen "mmm mam, mam, smager godt", åbne munden ind med skeen.
Det skal køre i en jævn strøm, så han ligesom ikke får mulighed for at blive afledt af andre ting. Når han så alligevel en gang imellem bliver forstyrret af et eller andet, far der kommer ind i køkkenet eller lignende, så bekræft at det hører du også "hov der kommer far, hej far", giv ham lidt vand at drikke og fang ham så igen "hej skat, er du klar, mere mad, mmm mam mam" og så starter I forfra. Bagefter spiser I så sammen og han tilbydes igen lidt mad, som han kan sidde med i hånden, gumle på, selv spise ...
Giv ham mad, som smager af ...
... noget og som tager udgangspunkt i den mad, som I andre spiser. Det er meget tænkeligt, at han også er lidt træt af kartoffelmos, men nu begynder at have behov for mere smag, mere bid, anden konsistens. Lad ham spise mere og mere familiemad, så han smager det han også dufter, at I skal have:)
Sørg for at have en fast plan for dagen. Det er vigtigt med faste spisetider, da det er med til at påvirke hans indre ur og dermed fornemmelse for sult/mæthed. Samtidig med at det at ting sker til samme tid og på samme måde giver genkendelighed og det hjælper ham også til at finde ud af, at nu er det spisetid - og dermed gøre ham mere parat til at spise, når du så tilbyder ham skeen :)
Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Tidlig morgen 05/06: Ammes og sover lidt videre. Skal ikke have bryst, når han vågner.
Morgen 7.30: Tilbydes frisk blød frugt i hånden og du følger efter med lidt havregrød og vand af kop.
Formiddag 9: Tilbydes igen frisk blød frugt i hånden, og du følger efter med lidt frugtmos og vand af kop.
Ammes fra et bryst og puttes til formiddagslur
Frokost 11.30: Tilbydes ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden og du følger efter med grøntsagsmos med kød eller fisk. Det kan være hjemmelavet mos eller det kan være en middagsret på glas. Vand af kop.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Ammes og puttes til middagslur
Eftermiddag 15-16: Tilbydes frisk blød frugt i hånden og du følger efter med lidt frugtmos og vand af kop. Ammes evt. fra et bryst.
Aften 18: Tilbydes kogte blomkål- og broccolibuketter, en kartoffelbåd fra ovnen eller lignende og du følger efter med grøntsagsmos med kød eller fisk. Udgangspunktet er mere og mere jeres mad, mere smag og mere bid. Vand af kop.
Ammes og puttes til natten ca kl 20
Sen aften 23-24: Ammes, gerne fra begge bryster og sover herefter uden yderligere mælk til næste morgen tidlig.
Med hensyn til mad i hånden, så skal du naturligvis have ham under opsyn, og hvis du lige nu fornemmer, at det ikke går og risikoen for at han får bidt stykker af er for stor, så må du prøve at undvære håndmadderne - i stedet kan du så give ham et frugtnet eller en babyfeeder i hånden, så han stadig får noget at gumle på, kan mærke, at det er spisetid, men så du samtidig sikrer dig, at han ikke kan bide stykker af.
Jeg håber at ovenstående plan giver lidt idé om, hvordan du kan skabe plads i maven til mere rigtig mad og få skabt en rytme i hverdagen, der giver plads til både mad og mælk:)
Rigtig meget held og lykke og rigtig god appetit!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...
12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...
8. marts 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Min søn på 11 måneder spiser ikke
Kære Helen, Jeg håber virkelig, du kan hjælpe mig, for jeg er en meget...
7. februar 2025 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Hej Helen Min dreng bliver 6 måneder den 18 februar, og har fået skemad i...
4. februar 2025 | Kost og ernæring | 19 mdr.
Hej Helen Så er jeg tilbage igen med min evigt tænkende mor hjerne. ...
Viden om børn:
Babyslynge
En babyslynge er et klæde, som man på forskellig vis binder omkring sig. Oftes er der et spænde eller en ring i den ene ende. Når Slyngen bindes fremkommer en lomme, hvori baby ligger eller sidder.
Slyngens fordel er at den yder støtte til hele babys krop og hoved, både når dit barn ligger og sidder. Der er mulighed for at variere bærestilling, hvilket er godt, hvis barnet bæres ofte eller længere tid af gangen.
I en babyslynge kan du normalt bære din baby længe...
Gravid vitaminer
Når du er gravid, er det ekstra vigtigt at spise sund og varieret - det, du spiser og drikker under graviditeten, har betydning for dit barns udvikling i livmoderen.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at gravide tager et tilskud af folsyre, D-vitamin og jern. Desuden anbefales gravide at få tilstrækkeligt med kalk, enten gennem kosten eller som tilskud.
Folsyre: 400 mikrogram folsyre daglig fra graviditeten planlægges til og med 3 måneder henne. Dette tages i form af...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.