Svar: Forkølelse og flyrejse
Kære forud-bekymrede mor
Tak for dit brev :)
Det lyder super dejligt med en rejse til USA - bare det var mig! :)
Jeg håber, at det allerede går bedre med forkølelsen - det største problem her er nok selve flyveturen, da jeres datter er så lille, at hun ikke kan udligne trykket, og det kan gøre ondt i ørerne, hvis hun så tilmed er forkølet...
Derudover skal du være opmærksom på, hvordan hun har det. Hos voksne og større børn kan man have en helt almindelig forkølelse, men hos de mindst børn kan det give problemer. Det gælder især, hvis barnet får RS-virus. Små børn - det vil sige børn under 3 år, der smittes med denne type forkølelsesvirus, kan få astmatisk bronkitis og hos de allermidste kan det give vejrtrækningsproblemer, fordi snottet lukker for luftvejene... det kan hos især børn under 6 måneder kræve indlæggelse...
De typiske tegn på forkølelse er feber, hoste, og tilstopning af næsen. Efter 1-2 dage løber næsen med klar væske og ofte bliver det tykt og gult eller grønligt. Barnet hoster, nyser, har måske ondt i halsen og har feber. Hos helt små børn kan temperaturen godt nå op på 39-40 grader... Bliver barnet sløv, får svært ved at trække vejret, spiser barnet ...
... for sparsomt, drikker barnet ikke nok, tisser barnet ikke nok, så skal I altid kontakte en læge. og er du i tvivl, skal du også altid kontakte lægen - hellere en gang for meget end at lade være :)
Og det gælder også nu, hvor I skal rejse. Hvis jeres datter virker snottet i morgen mandag, og du bliver i tvivl om, hvad det udvikler sig til, så få lige jeres læge til at tjekke hende en ekstra gang og tal med lægen om, hvordan du skal forholde dig.
Det lyder som om, at du tager dig alle de forholdsregler du kan og det er rigtig godt, at du stadig ammer hende - men der er desværre ikke nogen sikkerhed - hun kan stadig godt blive smittet med forkølelse...

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Med hensyn til om forkølelsen pludselig bliver værre under flyveturen, så afhænger det meget af, hvor forkølet hun er, når I tager af sted. Har hun ingen symptomer på forkølelse mandag eller tirsdag, så burde hun ikke pludselig klotte fuldstændig til, når I er undervejs.... Forkølelse starter som sagt med klar væske fra næsen, som så bliver tykt efterfølgende.
Jeg håber, du kan bruge dette lidt videre - og som sagt må du kontakte lægen i morgen, hvis du oplever, at hun viser tegn på forkølelse allerede nu :)
Rigtig god rejse!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om transport og ferie:
6. marts 2025 | Transport og ferie | 3 mdr.
Kære Helen. Min mand og jeg venter vores første barn og vi er så heldige, at...
3. oktober 2024 | Transport og ferie | 0 mdr.
Kære Helen Vi er for 3 uger siden blevet forældre til en lille dreng, og vi...
Viden om børn:
Menstruation - efter fødsel
Det er meget forskelligt, hvornår menstruationen begynder igen efter en fødsel. Hos nogle kvinder kommer menstruationen allerede efter ca. 8 uger, men det er også helt normalt, at menstruationen først kommer et år efter, at du har født.
Hvis du ammer, vil det ofte udskyde din menstruation, så menstruationen først vender tilbage, når du begynder at trappe ned i antallet af amninger eller helt er stoppet. Men menstruationen kan vende tilbage på forskelligt tidspunkt, uanset om du...
Feber
Børns temperatur kan stige pludseligt. Dette skyldes, at deres evne til at kunne regulere temperatur ikke er fuldt udviklet. Den normale temperatur ligger mellem 36,5 og 37,5 grader celsius. Det er normalt, at temperaturen er ½ grad højere om aftenen end om morgenen.
Når temperaturen stiger, og der er tale om feber, vil barnet fryse, være koldt og blegt. Når feberen har fundet sit leje, bliver barnet derimod varmt og får blussende røde kinder. Et barn der har feber, skal have...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.