Annonce

Annonce

Svar: Rytme - søvn


6. september 2016

Kategori:
Alder:
2 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej med dig

Tak for dit brev og fine beskrivelse af lillebror :)

Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig - og det første jeg vil sige er, at det er helt okay, at du nogle gange vælger at lægge dig med ham i dobbeltsengen, amme ham og lade ham falde i søvn der. Du skal naturligvis sikre dig, at han ikke kan trille ned af din seng, og at det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt, men når han ikke er ældre end han er, så er det en rigtig god måde at sikre ham en lidt længere lur på :)

Derudover tænker jeg, at det er vigtigt og godt, hvis mælk og dermed brystet kan indgå som en fast del af hans putteritual. Det er helt naturligt, at han har brug for mælk for at sove. Det at blive ammet får ham til at slappe af i kroppen, det hjælper ham til at overgive sig til søvnen og lukke af for verden og alle oplevelser og samtidig giver det ofte mulighed for en bedre lur. Hvis han er ammet en time før han puttes, så vil han naturligt være sulten hurtigere og derfor også vågne hurtigere for at få mad igen.

Du nævner, at din sundhedsplejerske har sagt, at han har stramt tungebånd. Det er rigtig fint, at du lige får tjekket dette. Dog har du helt ret i, at hvis det ikke påvirker hans indtag af mælk og dermed hans vægtøgning, så vil man ofte ikke gøre noget ved det - og han spiser jo tilsyneladende fint.

Du skal ikke umiddelbart være bange for at give ham for meget mad. Han vil have en naturlig evne til at regulere sit behov selv, og din mælk består af flere dele. Den første del af mælken er vandholdig og slukker tørsten - det betyder, at han nogle gange vil melde sig og die kortvarigt, simpelthen fordi han er tørstig. Andre gange vil han spise i længere tid og dermed spise et egentlig måltid. Det er også vigtigt, at han "tømmer" et bryst af gangen, så han får den lidt federe mælk med ud. Derfor er det rigtig godt, hvis du kan prøve at amme ham fra et bryst af gangen, hjælpe ham med at spise effektivt der og så putte ham derefter - har han sovet en lang lur, vågner og er sulten, kan du dog også gøre det, at du ammer ham fra det ene bryst, herefter leger I, pludrer I osv. og så skiftes han, gøres klar til lur - svøbes evt. - og så amme han fra modsatte bryst, tager toppen og den tørstslukkende mælk her og puttes så til lur. Næste gang han vågner, så starter du så på det bryst, hvor han tog toppen sidst og hjælper ham med at spise godt i bund der.

Når børn er meget vågne, så skal man altid overveje, om det er fordi de er sultne og derfor kan det være en god idé, at du medtænker amning, sutteteknik osv. og som sagt forsøger at lave en rytme, hvor han får mælk som en fast del af sit putteritual:)

Du spørger, om du bør svøbe ham og det kommer helt an på, hvordan han har det med det. Hvis han protesterer voldsomt, så skal du ikke svøbe ham, men prøv om du kan svøbe ham i forbindelse med skitning og så amme ham imens han er svøbt. Det at være svøbt vil gøre ham tryg og rolig, og han vil ikke mærket skiftet fra din favn og ned hvor han skal sove på samme måde, som hvis han ikke er svøbt. Samtidig vil mange børn i denne alder også kunne ligge og flagre med armene og får derved vækket sig selv, så svøbet kan også hjælpe ham til fysisk ro.

Et svøb behøver ikke være et babysvøb. Det kan også sagtens være voksiposen, som du nævner, at I brugte til jeres datter. Hvis du stadig har den, så kan du fint forsøge at putte ham i den - den kan have samme effekt som svøbet, samtidig med at han kan bruge den i længere tid og vænne sig til at det er i den han puttes :)

Svøb ham eller put ham i voksiposen, am ham og se så på ham, se på hans øjne og lyt til hans vejrtrækning. Prøv at lægge ham fra dig, når du fornemmer at vejrtrækningen er blevet roligere, langsommere og når du kan se, at han er lige ved at falde i søvn og endnu ikke sover tungt. Prøv så her at udskiftet brystet med en sut - du må prøve dig lidt frem, for at se, hvilken model han måske vil synes bedst om. Træk evt. en stofble igennem suttens ring, så han har en klud ved sit ansigt, der dufter af dig og som følger med fra din favn og ned, hvor han skal sove.

Stå lidt ved ham, hold dine hænder roligt på ham, så han fornemmer, at du stadig er der. Lad dine hænder have lidt vægt på hans krop, så der er lidt tyngde, vug ham blidt imens han ligger ned, stille og rolige, rytmiske bevægelser - hvis han ligger i liften så sving liften stille og roligt frem og tilbage, hvis du putter ham i barnevognen, så tril vognen frem og tilbage, så du på den måde luller ham ind i søvnen.

Det er en god idé, hvis du kan stille ham afsides - det kan være i soveværelset eller i haven, så han er lidt væk fra fjernsyn, radio, jer og storesøster der snakker osv. Det er også vigtigt, at han ikke står og sover, hvor det er for varmt - især når han er svøbt.

Derudover tænker jeg, at det måske vil hjælpe ...


Annonce

... dig at være opmærksom på det man kalder for bevidsthedsstadier. Små børn har lidt forskellige måder at vise tegn på træthed og tegn på lyst til at pludre, lege osv.:

Stille årvågenhed: Er der hvor jeres dreng ligger og kigger. Ganske stille studerer omgivelserne, lyspletten på væggen, dit ansigt og dine bevægelser. Han ligger helt stille, følger med øjnene, men uden at dreje sit hoved.

Aktiv årvågenhed: Bevæger sig lidt mere, han kigger mere aktivt rundt, kommer med små lyde, knirker lidt, vægrer sig måske lidt mod kontakt, begynder at virke lidt søgende, sulten eller har behov for hjælp til at koble lidt fra, vender blikket væk og fortæller at han har brug for lidt ro. Det er ikke det samme, som at han har behov for at sove.

Gråd: Han begynder at græde, han har været aktiv, er ved at blive træt, er irritabel eller begynder at mærke at han nu er ved at være sulten. Skal sandsynligvis have mælk. Måske vil han gerne løftes lidt op, har brug for hjælp til at skifte stilling, få en ny ble, måske behov for bare at ligge lidt for sig selv og lade alle de indtryk han har fået bundfælle sig.

Døsig: Når han er træt og har brug for at blive puttet. Han ser lidt ud som, der hvor han også lige våger op fra en lur, og man bliver i tvivl, om han egentlig skulle sove lidt mere ... Han bevæger sig, øjnene holder op med at fokusere, virker lidt matte, han rynker panden, smiler måske lidt, spidser munden, smasker, øjenlågene er ved at falde i, og han ruller med øjnene. Det er i denne periode, at han skal puttes eller gerne lige lidt før. Ved at putte ham på dette tidspunkt, så giver du ham mulighed for at få en længere sammenhængende søvn.

Det lyder lidt som om, at du nogle gange putter ham lidt for hurtigt, hvor han måske ikke er træt nok - og det forstår jeg godt, for hvis han sover kortvarigt, så er det naturligvis vigtigt og fint, hvis han ikke er alt for længe vågen, før han puttes igen :) Men prøv at lægge mærke til, om han nogle gange gaber og viser træthedstegn, fordi han keder sig og har brug for at snakke lidt mere - og så måske putte ham 20 minutter senere, i håb om at han så er lidt mere parat og dermed sover en lidt længere lur :)

Læg også mærke til, om du nogle gange kommer til at tage ham op, hvor han er i stille årvågenhed. Måske har han brug for at ligge og kikke lidt for sig selv, uden kontakt og aktivitet - nogle gange vil han så vågne mere op, men andre gange vil han måske finde roen selv og falde i søvn...

Nogle gange kan det også være en god idé, hvis du lægger et bad ind mellem formiddagslur og middagslur, for på den måde at aktivere ham og strække hans vågenperiode på en naturlig måde. Samtidig virker badet stimulerende på ham og en lille times tid efter badet, kan han så få mælk og blive puttet til en forhåbentlig længere lur.

Bor I langt fra din datters børnehave? Er det muligt, at du kan putte lillebror i barnevognen, og I så kan gå til børnehaven og ikke køre I autostolen. Hvis han er puttet i barnevognen, så vil han måske kunne sove videre i sin vogn derhjemme. Falder han i søvn i autostolen, så er det naturligt svært at få ham flyttet, når I kommer hjem, uden at han vågner...

For børn på 2 måneder, er det nødvendigt med en vis fleksiblitet, forstået på den måde, at dagene godt kan variere. Så nogle dage sover han måske 4 korte lure, andre dage to lange lure og atter andre dage, går det bedre med 3 lure... Når han bliver 3-4 måneder begynder du dog at kunne arbejde på en rytme, hvor han får 3 lure dagligt - en formiddagslur, en middagslur og en lur sidst på eftermiddagen. Stadig mælk før hver lur, som en fast del af putteritualet. Det vil sige, at en rytme kan se nogenlunde således ud:


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Tidlig morgen: Ammes og sover videre. Får ofte bryst igen, når dagen begynder

Formiddag: Ammes og puttes til formiddagslur

Frokost: Ammes og puttes til eftermiddagslur

Eftermiddag: Ammes og puttes til dagens 3. lur

Aften: Ammes og puttes til natten

Sen aften: Ammes og sover videre

Midt nat: Ammes og sover videre

Du skal regne med, at han har behov for ca. 15 timers søvn i døgnet og for de fleste børn fungerer det godt, hvis dagssøvnen ialt fylder ca 5 timer og nattesøvnen ca 10 timer. Sover han mere om dagen, vil nattesøvnen naturligt være kortere - og omvendt - sover han en længere nattesøvn, vil dagssøvnen og lurerne være kortere.

Du skal ikke være så bange for at få givet ham dårlige vaner - lige nu er det vigtigste, at du hjælper ham med at sove godt, så han forbinder det at sove med noget som er trygt, dejligt og rart. Hvis han synes, det er rart at falde i søvn og rart at sove, så er der god grobund for at skabe gode søvnvaner senere hen :)

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke med ham fortsat:)

Glæder mig til at høre, hvordan det fortsat går jer!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste

Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger

Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...

Læs hele brevet og Helens svar


19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.

Natamning - snart 8 mdr.

Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...

Læs hele brevet og Helens svar


18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Putning og for meget natamning

Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...

Læs hele brevet og Helens svar


17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Baby vågner hele tiden om natten

Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...

Læs hele brevet og Helens svar


16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?

Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Moderkage

Moderkagen forsynet barnet med næring, imens det ligger inde i livmoderen. Når fødslen er forbi, og navlestrengen er klippet over, så skal moderkagen fødes.

Hos nogle kvinder kommer den helt af sig selv, hos andre skal man presse lidt for at få den ud. Det kan ske, at moderkagen ikke kan komme ud på normal vis og derfor må kvinden bedøves, og den må fjernes af en læge. Bedøvelse er nødvendigt, for hvis kvinden var vågen, ville det gøre meget ondt.

Når moderkagen...

Læs mere i Babylex

Ultralydsscanning - gravid

Ultralydsscanning giver os muligehed for at se ind i livmoderen til det lille barn. Ved at ultralydsscanne kan man således se, om barnet har det godt, man kan vurdere, om barnet vokser, som det skal, og man kan regne ud, om terminen er rigtig. Man vil også kunne se, om der er mere end et barn.

Når man ultralydsscanner, bevæger man et kegleformet eller rundt apparat rundt på den gravides mave. Der sendes nogle lydbølger gennem maven og på en skærm, vil man kunne se, hvordan...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Tusind tak for din hjælp til ammestop. Jeg har i denne uge endelig lagt amningen på hylden, og lillepigen har ikke sagt et kvæk. Hun falder så pænt i søvn, imens jeg synger for hende. Hun er så dygtig, og jeg er glad for, at det har været så let. Der er selvfølgelig stadig mælk i mine bryster, men de er ikke spændte. Så tusind tak for dine råd...

Hilsen en mor, der gerne ville gøre ammestop så let som muligt for både mor og barn.


Annonce