Svar: Manglende lyst til skemad - 7 mdr.
Hej med dig
Tak for dit brev :)
Nu hvor jeres datter er 7 måneder gammel, så vil det være rigtig godt, at I skærer ned i antallet af flasker og mængden af modermælkserstatning. Det er vigtigt for at give plads i maven til mere sufficient mad, og jeg vil anbefale, at I giver hende 4 flasker dagligt. Jeg anbefaler at disse flasker ligger tidlig morgen, før middagslur, aften og sen aften. Det betyder, at hun ikke længere skal have flaske om formiddagen - i stedet skal hun tilbydes et mellemmåltid her:)
Mit forslag til en dagsplan, lavet ud fra dine angivne tider, ser således ud:
Tidlig morgen 05: Flaske og sover videre
Morgen 7-7.30: Havregrød, frisk blød frugt i hånden at sutte på selv, vand af kop.
Formiddag 9: Frisk blød frugt i hånden og lidt frugtmos eller bærmos. Vand af kop.
Puttes til formiddagslur - nu uden at få flaske først
Frokost 12: Øllebrød eller grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden at gumle på selv. Vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur ca kl 14 som nu
Eftermiddag 16.30: Frisk blød frugt i hånden at gumle på selv, frugtmos, vand af kop.
Aften 18: Udgangspunktet er mere og mere jeres mad, kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta. Der skal være mad i stykker og også moset mad. Maden må gerne smage af noget. Suppleres med kogte grøntsagbuketter, en kartoffelbåd fra ovnen eller lignende at gumle på selv. Vand af kop.
Flaske og puttes til natten ca kl 19.30-20
Sen aften 23-24: Flaske og sover uden yderligere mælk til næste morgen tidlig
Det vil være rigtig godt, hvis I tilbyder jeres datter lidt mad i hånden til hvert måltid. Du må gerne starte med at give hende mad i hånden og så følge efter med lidt skemad. Det at sidde og gumle på noget, stimulerer hende mundmotorisk, hun bliver opmærksom på at det er spisetid, og hendes parathed til skemaden efterfølgende øges.
Du må meget gerne lave en kombination af mad i hånden, mad i stykker - anerkende hendes lyst til at smage, spise selv osv. Og så samtidig supplere med lidt på en ske eller med en gaffel. Så du stadig hjælper hende med at få nok indenbords :)
Og du må gerne give hende mad, som smager af noget. Når hun lukker munden for skeen, så kan det også hænge sammen med, at hun måske er ved at være lidt træt af grød og mos, fordi det smager meget ens - jo ...
... mere forskelligt du kan give hende, jo bedre er det og derfor må du meget gerne tage udgangspunkt i den mad, som I andre spiser. Du må også gerne variere mellem færdiglavet babymad og så den hjemmelavede mad, netop for at få mere variation ind og dermed øge hendes lyst til at smage og spise:) Det er derfor rigtig fint, at du fortæller, at du nu giver hende grovere mos med noget af jeres mad i - gerne mere af det :)
Med hensyn til at trille om på maven og vågne af det, så hænger det sammen med hendes alder og den store udvikling, som hun går igennem lige nu. Du må gerne putte hende på maven, holde hænderne på hende, stryge hende op og ned af ryggen og ned over blenumsen, hvis det kan hjælpe hende til ro og gøre, at hun så sover bedre :)
Nogle børn har også glæde af at blive puttet i en sovepose - det kan være en voksipose eller en sovepose uden ærmer - der findes mange forskellige modeller, i mange kvaliteter og til mange forskellige priser. Nogle børn sover bedre i en pose, fordi den netop gør, at de føler sig omsluttet og det hjælper dem til større fysisk ro.. MEN, andre børn bliver irriterede over det. De har brug for at kunne skifte stilling om natten. De har brug for at kunne trille rundt, flytte på sig, bevæge sig og bliver derfor kede af det, hvis de puttes i sovepose. I er derfor nødt til at prøve jer lidt frem :)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Hvis jeres datter viser sig at have brug for at flytte på sig, når hun sover, så må du hjælpe hende med at blive lagt godt igen, få dynen på som hun har sparket af osv. så du hjælper hende med stillingsskift om natten, indtil hun kan det selv. Og så må du forsøge at styrke hende så godt som muligt motorisk i dagtimerne. Jo mere hun kan flytte på sig om dagen, jo bedre vil hun også blive til det om natten.. men det tager dog nok nogle måneder, inden hun selv kan finde fysisk ro om natten... så er du forberedt :)
Det der er vigtigt er, at du netop hjælper hende med stillingskift, og ikke begynder at tage hende op og går rundt med hende i armene, giver hende flaske flere gange om natten, kommer en sut i munden på hende, hver gang hun vågner osv. For så får du hende lært nogle nye vaner og rutiner, som på sigt kan være rigtig svære at komme fra... Derfor skal du forsøge at hjælpe hende med så lidt aktivitet fra din side som muligt:)
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre, rigtig meget held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
Viden om børn:
Tisser i sengen
Over 13 % af danske børn har problemer med at tisse i sengen. Det svarer til, at tre elever i en almindelig folkeskoleklasse oplever en forstyrret nattesøvn med vådt nattøj og sengetøj.
Man ved at de fleste sengevædere er drenge og at tilstanden ofte er arvelig. Sengevædning er primært fysiologisk betinget og skyldes enten manglende produktion af det hormon, der styrer urinproduktionen eller for lille blære i forhold til barnets alder.
Langt de fleste børn vokser...
Menstruation - efter fødsel
Det er meget forskelligt, hvornår menstruationen begynder igen efter en fødsel. Hos nogle kvinder kommer menstruationen allerede efter ca. 8 uger, men det er også helt normalt, at menstruationen først kommer et år efter, at du har født.
Hvis du ammer, vil det ofte udskyde din menstruation, så menstruationen først vender tilbage, når du begynder at trappe ned i antallet af amninger eller helt er stoppet. Men menstruationen kan vende tilbage på forskelligt tidspunkt, uanset om du...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen,
Tusind tak for dit svar angående min datter, som græd sig selv i søvn. For første gang i lang tid havde jeg en rigtig god fornemmelse i kroppen efter at have læst dit svar. Jeg kunne mærke, at du fik sat mange af de rigtige ord på situationen.
Tak fra Sanne, mor til pige på knap 4 måneder.