Svar: NatFlaske ved 1 år
Kære Simone
Tak for dit brev :)
Det lyder som om, at jeres dreng ikke indtager væske nok i dagtimerne og derfor søger ekstra væske om aftenen og natten. Det vil derfor være rigtig godt, hvis du kan tale med dagplejer om, at hun tilbyder jeres dreng ekstra vand om dagen - det er vigtigt med vand til alle måltider, men han bør også tilbydes vand som tørstslukker imellem måltiderne. Han kan evt. have en drypfri kop stående, som han kan drikke af selv. Hvis den står fremme, kan han måske se den og vil så naturligt selv indtage mere væske.
I skal på samme måde tilbyde han ekstra vand om eftermiddagen og om aftenen, så I sikrer jer, at han er fyldt tilstrækkeligt op, ligesom han som nu skal tilbydes mange måltider hele dagen igennem, spise varieret og også stadig meget gerne tilbydes en godnatgrød. Grøden bør serveres adskilt fra aftensmaden, gerne efter et bad, så han ikke kan afvise sin aftensmad og søge grød i stedet - og derefter kan han så få flaske. Hvis han afviser grøden og hellere vil have flaske, så må det være sådan lige nu - I kan evt. prøve med en banan og lidt mælk af en kop i stedet for grøden, så han stadig får noget.
Og så er I også nødt til at skrue ned for mælkeindtaget i flasken. Det er for stor en mængde, han indtager, og han skal gradvist vænnes til at drikke mindre og mindre for til sidst helt at kunne undvære. Det kan være en overvejelse værd, om I skal købe en ny flaskesut med mindre huller, så han skal arbejde lidt ekstra for at få mælken ud, så mælken ikke løber alt for let for ham... Men ellers er det jo meningen, at flasken stille og roligt skal trappes ud nu. Faktisk vil det være rigtig godt, hvis han kun får flaske før putning og ikke får yderligere flaske resten af natten, men starter dagen med grød.
I er nødt til at holde igen med mælken. Både fordi den store mængde mælk tager pladsen op for mere sufficient mad, men også fordi han jo helst ikke skal lære at drikke så meget om natten - her skal han helst sove. I er derfor nødt til at sige nej eller slut, når der ikke er mere mælk og holde fast i, at sådan er det. Han har fået og får ikke mere. I stedet kan I så berolige ham med hænder, nærhed, tæt fysisk kontakt osv. Men ikke mere flaske.
Det vil være rigtig godt, hvis I kan begynde at introducere en puttebamse, putteklud, slaskedukke eller lignende, som følger ham. ...
... Han skal have den med i dagpleje, den skal være med ham i bilen, når han er ked af det, sidder og putter hos jer og er træt, når han puttes i sin barnevogn, når han puttes i sin seng. Så den er en fast følgesvend, som stille og roligt bliver en erstatning for flasken. I skal forsøge at få skabt et nyt ritual, som overtager mere og mere i takt med at flasken trappes ud, et ritual som han kan bruge i årene fremover.
Det lyder som om, at jeres dreng er ret bevidst og tydeligt gør krav på sin flaske ved at pege og vise, hvad han vil. Det er rigtig fint, og selv om han ikke er ældre end han er, så må I godt prøve om I kan udnytte denne bevidsthed. Han vil naturligt blive ked af det og frustreret, når han beder om flasken og I Ikke giver ham den, eller han får den og han ikke synes, at der er nok mælk i ... Det vil han naturligt have svært ved at forstå - men det skal han stille og roligt lære...
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Prøv om I derfor kan begynde at introducere ordet "slut". Det gælder f.eks. når han har spist sin mad og tallerkenen er tom "slut, der er ikke mere mad", eller når I læser i en bog og bogen klappes sammen "slut, der er ikke mere historie". Så når I stopper med flasken, så kan I forklare ham det og vise med jeres hænder "slut, der er ikke mere mælk". Samtidig skal han naturligvis mærke, at I stadig er der, gerne vil ham, men I er nødt til at holde fast i at flasken behøver han ikke få i de mængder, som han får den lige nu... At han skal undvære flasken betyder dog ikke, at han skal undvære jer - I kan stadig holde om ham, kysse og kramme ham og vise ham, at I er der for ham.
Det lyder for mig som om, at I er nødt til at holde fast i at flasken er slut. Han kan lige nu få to flasker - aften og sen aften - max 400 ml i alt. Og derefter tilbydes han ikke yderligere. Flasken sen aften, bør I så forsøge at trappe ud af i løbet af de næste uger. så han i stedet for at få f.eks. 200 ml der, får 180, 160, 140, 120 osv. for til sidst helt at undvære. Flasken før putning bibeholdes lidt længere tid - dog igen max 200 ml og samtidig indfører I nyt ritual med puttebamse, putteklud, evt. godnathistorie og måske en lille godnatsang. Og stille og roligt trapper I så også ud af denne flaske og det nye ritual tager mere og mere over...
Jeg håber, at I kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke fortsat:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Ærter
Fra 6 måneders alderen må barnet gerne få ærter. Ærter kan her koges til ærtemos og det samme kan gøres med andre bælgfrugter, som brune og hvide bønner, kigærter og linser.
Barnet optager bedst næring fra ærter og andre grøntsager, hvis de koges.
Fra 9-10 måneders alderen vil mange børn have stor glæde af at spise ærter, det er god træning for at øve pincetgreb og ærter kan fint gives sammen med rugbrød til frokost.
Ærter indeholder protein, samt...
Opbevaring af modermælk
Hvis du malker ud og vil gemme din mælk til senere, så bør du straks efter udmalkning hælde mælken på en engangsflaske, der lukkes og mærkes med navn, dato og evt. klokkeslæt. Umiddelbart herefter placeres mælken i køleskab eller fryser.
Holdbarhed for ny udmalket mælk:
3 døgn i køleskab ved maks. +5 C
3 måneder ved min. -18 C
Mælk, der ikke er optøet ved hjælp af varme, d.v.s. optøet i køleskab, kan holde sig 1 døgn i køleskab
Mælk, der er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...