Annonce

Annonce

Brev:

3-årig med stort temperament og natlige grædeture


2. september 2016

Kategori:
Alder:
3 år

3-årig med stort temperament og natlige grædeture

Kære Helen

Jeg skriver til dig for at få hjælp til at være den bedst mulige mor for min datter, hvilket, jeg desværre synes, er utrolig svært for tiden.

Hun er netop fyldt 3 år, og der er sket meget for hende i de sidste par måneder - hun blev storesøster til en lillebror i maj måned (og hun har også en storesøster på 5,5 år), er holdt op med at bruge sut i sommerferien, er pr. 1. august startet i en ny børnehave sammen med sin storesøster og har igennem den sidste måned ikke længere sovet middagslur i hverdagene. 

I løbet af den sidste måned er hun - de fleste aftener i ugen - begyndt at vågne en til flere gange hver aften og nat, hvor hun græder rigtig meget, sparker uroligt i sengen og er svær at trøste igen. For at undgå at vække lillebror og storesøster, der som regel ender op i vores seng, går min mand og jeg rundt i stuen med hende, indtil hun falder til ro igen, hvilket kan tage op til en time. Hun kan ikke fortælle, hvorfor hun er ked af det, hun vil ikke have en tår vand, skal ikke tisse eller lignende. På et tidspunkt efter lang tids gråd og uro er det som om, at hun skifter over og bliver helt overdrevet sød - snakker og fortæller sødt om fx månen og stjernerne og bliver kærlig mod os, hvorefter vi kan putte hende igen. (Hun bliver puttet i egen seng, men kommer ind til os i løbet af aftenen/natten.)

Hun er - det meste af dagen - en utrolig glad, kærlig og kreativ pige, men har også et stort temperament og kan i løbet af dagen også få adskillige raserianfald, fx når vi beder hende om at tage tøj på om morgenen. Hvor hun nægter at gøre det, eller siger hun gør det, men alligevel ikke gør det, eller tager tøjet af igen. Hun vil gerne selv, hvilket hun får lov til, men hun kan tage flere forskellige bluser på, før der er en, der ikke strammer/er for stor eller lignende - og dette frustrerer hende og giver anledning til raserianfald. Vi prøver at hjælpe hende ved langsomt at forberede hende på, at det er ved at være tid til at tage tøj på, være der, hvis hun ønsker ...


Annonce

... hjælp til at få noget over hovedet etc., men også give hende plads til selv at bestemme, hvad hun vil have på. For at undgå det at skulle vælge tøj om morgenen, har vi forsøgt at lægge tøj frem om aftenen, men det virker ikke, da det ikke "føles" rigtigt på hende om morgen og hun alligevel vælger noget andet. Dette har været der igennem en periode på et halvt års tid, og raserianfaldene kan også skyldes andet.

Jeg oplever til dels, at hun mangler sin middagslur, da den kan give hende overskud til at klare resten af dagen. Pædagogerne vil gerne lægge hende til at sove i børnehaven efter frokost, men det er svært for hende at forstå, at hun er den eneste, der skal hvile, da det først er en del af børnehavens rutine, at de hviler ved 14 - 14.30-tiden, hvor jeg har hentet pigerne. Hvis vi putter hende til lur i weekenden kan hun snildt sove to timer, og får således en god eftermiddag, men det betyder også, at hun først sover sent om aftenen og vågner fortsat lige tidligt om morgenen, hvor det så kan føles som om, at hun har fået for lidt nattesøvn. Så jeg synes det er svært at vide, hvad der er bedst for hende i denne overgangsperiode.

Hun er utrolig glad for sin lillebror og har været utrolig kærlig mod ham lige siden, at han kom til verden. Men at få ham har selvfølgelig betydet, at jeg ikke kan være der for hende på samme måde - hvis jeg fx bærer på ham eller ammer ham, kan jeg ikke også holde hende. Hun siger ikke noget direkte til det, men jeg går ud fra, at det selvfølgelig påvirker hende. 

Jeg er i tvivl, om hendes gråd og natten skyldes børnehaveskiftet, de manglende middagslure - begge dele eller noget tredje? Og så er jeg i tvivl om, hvordan jeg bedst muligt støtter hende i hendes udvikling for tiden? Det håber jeg, at du kan give mig nogle gode råd til, da det påvirker hele familien, at hun kræver så meget energi fra både min og min mands side for tiden. Særligt hendes storesøster er desværre ofte den, der bliver forbigået. 

På forhånd tak.

Med venlig hilsen
Tine

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy

En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

19. april 2025 | Opdragelse | 3 år, 3 mdr.

Hører ikke efter og sut

Hej Helen. Så er vi virkelig trådt ind i 3-års alderen med fulde kraft. Og...

Læs hele brevet og Helens svar


16. april 2025 | Opdragelse | 3 år, 1 mdr.

Hjælp til barn der er bange

Hej Helen Min datter på 3 år, er begyndt at være en smule bange om aftenen....

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.

Overgang ud af tremmeseng

Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....

Læs hele brevet og Helens svar


28. marts 2025 | Opdragelse | 3 år

Børnehave og meget bestemt 3-årig

Kære Helen Jeg har skrevet før om vores familie, og er nu vendt tilbage til...

Læs hele brevet og Helens svar


2. marts 2025 | Opdragelse | 3 år

Hvordan får jeg min datter til at hjælpe til

Hej Helen Jeg kunne rigtig godt tænke mig, at min datter begyndte at hjælpe...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Barselshvile

Førhen i tiden var kvinder som lige havde født indlagt på sygehuset i flere dagen inden de kom hjem. I dag kommer man hjem så snart man har lyst og føler sig parat til det og det sker også at man kommer hjem før man som mor egentlig føler sig helt parat ... Det er mere og mere almindeligt at gå hjem allerede få timer efter fødslen.

Når man går tidligt hjem, så vil det være rigtig godt at den nybagte far har mulighed for at tage nogle dage fri, så den lille nye familie kan lære...

Læs mere i Babylex

Hjemmefødsel

Lang de fleste kvinder kan selv vælge, om de vil føde hjemme eller på sygehuset. Der er dog visse undtagelser - hvis du venter tvillinger, hvis dit barn vender forkert, eller hvis der er specielle komplikationer, så vil du blive frarådet at gennemføre en hjemmefødsel. Tal derfor altid med din jordemoder og læge om, hvad du godt kunne tænke dig.

Der kan være mange fordele ved at føde hjemme. Du har f.eks. din egen jordemoder, du er på hjemmebane - hun er på besøg, du er mere...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Tak for dit svar - jeg gik 100% på ham og tommelfingeren. Det tog faktisk kun 3-4 dage, så ville han hellere ha sut end tommelfinger.

Tak fra Conrads mor


Annonce