Svar: Bedre søvn(-rytme) tvillinger 11 mdr.
Kære tvillingeforældre :)
Tak for jeres brev og velkommen til :)
Der er højst sandsynligt flere ting, som spiller ind hos jer og som påvirker jeres drenges nattesøvn og jeg vil meget gerne dele lidt tanker med jer, og så må I selv vælge til og fra, hvad I tænker, at I kan bruge :)
Planen for dagen ser rigtig fin og alderssvarende ud. Det er helt okay, at I ikke tilbyder godnatgrød, drengene lyder til at blive dækket rigtig fint med både mos, grød, mad i stykker, kød, fisk osv. hele dagen igennem - det er meget fint. Og det er også super at bibeholde de to flasker aften og sen aften, så I både hjælper dem til at overgive sig til søvnen og også sikrer at de ikke vågner om natten, fordi de reelt er sultne eller tørstige. Det er fint med 2 flasker indtil 12 måneders alderen og derefter kan I trappe ud af den sene aftenflasken og når de kan undvære den, så trappes ud af den sidste flaske før putning.
Det lyder som om at jeres drenge ikke har det største sovehjerte, men stadig sover rigtig fint i forhold til deres alder. Mit skøn vil være, at de nok har brug for ca. 13.5 times søvn i døgnet... Det vil være et realistisk mål og det er alderssvarende :)
I skal gå ud fra, at de stadig har brug for to lure dagligt - en formiddagslur og en middagslur, præcist som jeres dagsplan også indeholder. De fleste børn sover i denne alder samlet mellem 2.5-3 timer i løbet af dagen, og resten sover de så om natten. Det betyder, at hvis jeres drenge f.eks. sover fra kl 19 til 05.30 og dermed sover 10.5 time om natten, så passer det fint med ca. 3 timers dagssøvn. Det kan f.eks. være fordelt sådan, at de sover måske 45-60 minutter om formiddagen og sover 2 timer til middag.. om søvnen lige varer 15 minutter mere eller mindre skal I ikke gå så meget op i - det er cirkatider...
Det er en rigtig god idé, hvis lurene kan ligge på nogenlunde samme tidspunkter hver dag, ligesom de bør have et fast stå op tidspunkt og faste spisetider. Det har betydning for deres indre ur og fornemmelse for både mæthed/sult og også behov for at være aktiv eller behov for at sove at rytmen og dermed det indre ur kører nogenlunde stabilt, og det hele starter om morgenen. Jo mere ens stå op tidspunktet er, jo større sandsynlighed er der for, at resten af dagens rytme passer sig ind efter dette...
Det lyder som om, at jeres drenge vågner af sig selv om morgenen, og at de vågner tidligt - og det må de gerne. Der er ikke noget i vejen for at have en tidlig søvnfase, det vil sige stå tidligt op og sove tidligt hele dagen igennem - det er helt fint :) Især hvis I selv er morgenmennesker, så passer det godt sammen :) Det betyder dog også, at hvis de pludselig en dag sover til klokken er 7 eller mere, så kan det godt give lidt udfordringer for jer resten af dagen, det kan derfor godt være en god idé at holde fast i, at de senest står op kl 06, så hele dagens rytme ikke rykker sig for meget, når de ikke er ældre end de er...:) Når det så er sagt, så lyder det også som om, at de ofte vågner med gråd, hvilket ofte vil være tegn på, at de vågner direkte fra den dybe søvn - det kan igen godt være tegn på, at de godt kunne have brug for at sove en lille smule længere. I skal derfor prøve at finde balancen mellem, hvornår de skal hjælpes til at sove lidt mere, og hvornår det vil være bedre at tage dem op.
Det gælder også om dagen. Hvis de vågner efter 45 minutters formiddagslur, er smilende glade og virker parate til at lege og bruge sig selv både motorisk og mentalt, så skal I tage dem op og aktivere dem. Virker de klynkende, trætte og tydeligt til at have brug for mere søvn, er det fint at se om I med kærtegn eller lidt trille med barnevognen kan holde dem sovende lidt mere... Og når det så er sagt, så kan det dog også være en god idé at holde fast i at det er middagsluren, som er den længste lur. Når de bliver 12-18 måneder, så begynder de at kunne nøjes med kun en lur dagligt og sove en længere middagslur. At hjælpe dem til at det er luren midt på dagen, som er den længste lur kan derfor være en god idé nu...
Det er derfor helt okay, at I nogle gange vælger at trille dem en længere tur, når de skal sove til middag. Prøv at lade dem sidde op, kikke på verden, mærke vinden i ansigtet osv. så I anerkender deres lyst til at opleve og læg dem så først ned, når de viser sig helt parate. Læg mærke til klokken. Det kan give lidt idé om, hvornår de reelt er putteklar. Når man har børn, som ikke sender så tydelige træthedsignaler, så kan det være en god idé netop at se lidt på klokken :)
Prøv når I går med dem, nogle gange at holde vognen stille, så de ikke oplever at skulle være i bevægelse hele tiden, men finder ud af, at man godt kan sidde eller ligge i en stille vogn... måske er der en bænk, som I forældre kan ...
... sætte jer lidt på, for på den måde at lægge nogle naturlige pauser ind i turen og dermed lære dem, at de ikke skal være i bevægelse konstant. Når de først er eller er ved at falde i søvn, så prøv også at holde vognen stille - hvis de klynker, så triller I vognen igen, men lige så snart de atter er stille, så holder I vognen stille...
Jeres drenge er lige nu godt igang med at udvikle sig både motorisk og mentalt. Det gør at de oplever verden anderledes, større og mere voldsom end tidligere. De drømmer derfor mere og mere nu, og de kan godt græde i søvne på grund af en drøm. Nogle børn vågner med skrig i denne alder, netop fordi de drømmer. Nogle børn griner også i drømme .. Drømme aktiviteten er stor netop nu og dermed også ekstra urolig søvn.
Deruover så gør den store motoriske udvikling også at de sover dårligt, sover uroligt. De får sig lagt i stillinger, som de ikke mestrer at komme væk fra, og det er ikke usædvanligt at børn lægger sig op i kravlestilling om natten. Her kan de ligge og vugge frem og tilbage, slå hovedet ind i sengegavlen eller krybe helt op i hjørnet af sengen og kan ikke finde ud af at blive lagt ned igen. De ligger frustreret, grædende, irritable og tydeligt kede af det - det foregår i søvne og man kalder det "head-banging". Børn kan også ligge og kaste hovedet fra side til side imens de græder, det er også normalt i denne alder, det kaldes for "head-rolling".
Det bedste I kan gøre er at berolige dem og hjælpe dem med at blive lagt ned i sengen igen, gerne forsøge at få dem videre i søvnen netop i sengen, så de ikke behøver blive taget op, men med jeres hænder, varmen fra jeres hænder, tyngen af jeres hænder på kroppen, hjælpes til at finde fysiskk ro og komme videre i søvnen.
Hvis det er nødvendigt at tage dem op, så skal I naturligvis gøre det, men ofte vil man opleve at de protesterer over dette, netop fordi de ikke har brug for at blive vugget, snakket til, aktivitet osv. De har brug for at komme videre til næste søvnstadie, hvor de igen kan sove mere roligt.
I skal dog være opmærksomme på, hvordan I hjælper dem videre. Det er som I skriver helt naturligt at de sover uroligt, triller om på maven, rejser sig osv. Men når I hjælper dem med stillingskift, med at få dynen på, som de har sparket af osv. hjælper I dem så også med sutten? Hvis I konsekvent giver dem sut i munden, hver gang de har deres små opvågninger om natten, så lærer de at sutten skal være i munden. De lærer, at de ikke kan sove uden deres sut. De lærer, at hver gang de vågner, så kommer I og giver dem en sut...
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det er sådan, at når jeres drenge sover godt, så slappes alle muskler i kroppen også kæbemusklen og sutten falder ud, det er helt naturligt. Men hvis I giver dem sutten i munden hver gang de vågner, så lærer I dem, at de ikke kan sove uden, og så er det, at de får en vane med at vågne hver gang de taber sutten... Derfor er det vigtigt at I forsøger at få dem videre i søvnen uden at give dem sut hver gang, men i stedet ved at I beroliger dem med kærtegn, nærhed, beroligende ord osv. De skal lære at komme videre i søvnen uden at få noget i munden.
Med den alder de har nu, kan de godt lære at finde deres sut selv, og det vil være rigtig godt, hvis I kan begynde at lære dem det om dagen. Start med at give dem sut i hånden og lad dem selv komme den i munden. Læg sutten på bordet foran dem, lad dem selv tage den, vende den rigtigt og komme den i munden. Og når de kan det om dagen, så overfør det til om aftenen og natten. Fyld et par ekstra sutter i sengen, koble evt. en sut på en sutteklud, stofble eller lignende, så kan den være lettere at finde. Hjælp dem med at lede efter sutten, lad dem selv få den i hånden og selv komme den i munden. Så det ikke er jer, som hjælper dem med sut om natten, men så de lærer at klare dette selv:)
Så ja - en del af den uro I oplever skyldes alder og udvikling - og en vis tålmodighed skal I naturligvis have :) Men det er også vigtigt, at I medtænker hvad I gør og hvorfor, så I fremadrettet får nogle gode sovevaner alle fire :)
Til sidst vil jeg lige sige, at nogle tvillinger sover bedst hver for sig, andre sover bedre sammen. Jeg forstår godt, at I gerne vil have dem til at sove sammen og det er rigtig fint, at I forsøger dette nu. Det kan nogle gange godt lykkes - men måske skal de være lidt ældre, før det helt kommer til at fungere. Det afhænger meget af, hvordan de i øvrigt sover, hvordan deres rytme er, hvor meget de følges ad generelt...
Prøv om det kan fungere, hjælp dem med at fornemme, at det er okay at deres bror græder eller klynker - I er der, hjælper, tager hånd om det, så man kan godt vågne videre, selvom man bliver vækket :)
Håber I kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke med dem begge :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Forstoppelse
Hvis dit barns afføring er hård og knoldet, så har dit barn forstoppelse. Ofte vil barnet også have ondt i maven og være grædende. Børn der tilbydes modermælkserstatning får hyppigere forstoppelse, end børn der ammes. Men børn der ammes kan også godt få problemer med forstoppelse.
Får dit barn modermælkserstatning, skal du være opmærksom på, at blandingsforholdet er korrekt. Du kan også prøve at skifte till en anden type erstatning - der findes erstatninger, som er udviklet til...
Tænder
Der er stor forskel på, hvornår børn får deres første tænder. Nogle bliver født med en tand eller to. Andre er over et år før den første tand melder sig.
De fleste børn får dog deres første tænder omkring 6 mdr.´s alderen og vil have et komplet sæt tænder omkring 3 års alderen, dvs. 20 tænder.
Mange børn får ondt i gummerne, når tænderne bryder igennem. Her kan det hjælpe med en bidering, eller noget koldt at bide i f.eks. et stykke agurk. Skær en skive agurk på...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.