Annonce

Annonce

Svar: Takker nej til mad


29. august 2016

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære Sine

Tak for dit brev, jeg vil forsøge at uddybe så godt som muligt :)

Som udgangspunkt vil det være rigtig godt, hvis du kan forsøge at skabe en rytme, hvor din datter får mælk lige før hun skal puttes. Det at få brystet vil berolige hende og hjælpe hende med at koble fra overfor verden og dermed hjælpe hende til ro - og samtidig er der større sandsynlighed for at hun sover længere på fyldt mave. Hvis hun har spist lang tid før hun puttes, så vil der naturligt ikke gå så lang tid, før hun så har brug for mælk igen.

MEN - du kan naturligvis ikke amme hende igen og igen, og hvis hun har sovet en rigtig lang lur og så vågner og er sulten, så skal hun naturligvis have mælk der og viser hun sig så træt en time efter og skal puttes igen, så vil hun naturligt ikke også kunne spise der - du kan godt prøve at tilbyde brystet, men det er helt fint og helt okay, at du ikke på den måde ammer både når hun vågner og når hun skal sove. Det er også vigtigt at hjælpe hende til en rytme, hvor hun ikke "slatspiser" hele dagen igennem - så det er lidt en fornemmelsessag - dog altså generelt en god idé, at hun får mælk, før hun skal sove...

Hvis hun ikke kan ammes før søvn, så vil det ofte være rigtig dejligt for hende med en sut. Det at sutte virker beroligende, og det sætter samtidig gang i tarmperistaltikken og hjælper dermed mælken igennem systemet - så hun også får lidt ro i maven og dermed bedre kan sove - uden at hun får mælk i maven igen, som hun ville få, hvis du ammede hende igen...

I er nødt til at forsøge jer frem med forskellige typer af sutter. Hvilken sut, hun vil synes om, afhænger helt af hendes munds størrelse. Det har noget at sige, hvor lang hendes tunge er, hvordan hun svøber med tungen, hvor høj hendes gane er, hvor smal eller bred tungen eller munden generelt er.. Og det kan I ikke se eller vurdere, I er nødt til at prøve jer lidt frem.

Nogle børn har det bedst med en lille kort sut, andre børn har brug for en længere sut. Nogle børn har det bedst med en bred flad sut, andre børn skal have en helt rund sut.
Nogle børn foretrækker en sut i naturgummi/latex, andre børn foretrækker silikone.
Nogle børn har glæde af en elastisk sut, andre børn tager bedre imod en lidt hård sut.

Hvis hun på et tidspunkt har fået flaske og taget imod denne, så kan det være en idé at finde en sut som i facon minder om flaskesutten.

Det er en god idé at øve sutten, når hun ikke er ked af det, for træt eller for sulten. Hvis I først prøver med sutten der, hvor I tænker, at hun har brug for den, så kan hun højst sandsynligt ikke koncentrere sig om at tage imod den. Prøv derfor med sutten mere som en leg, hvor I lader hende slikke på den, prøve at sutte på den og finde ud af fornemmelsen af den. I kan dyppe den i lidt kogt afkølet vand, hvis den virker for tør for hende at have i munden... prøv om I kan få sutten til at pege op mod ganen, da sutterefleksen sidder der.

Nogle gange hjælper det at koble sutten sammen med en sutteklud. Det kan være en stofble, og det kan være en fordel, hvis mor sover med bleen et par nætter, så den dufter af mor og mors mælk. Det kan være trygt og rart at have bleen ved ansigtet sammen med sutten, så minder det lidt om at ligge ved brystet, hvor hun også kan mærke mors tøj og dufte mor.

Med hensyn til at trøste hende, så er det her, at I skal være opmærksomme på, at hun ikke er i stand til at lykke lyde ude (jf. tidligere svar) og I skal også være opmærksom på, om I kommer til at forsøge for mange ting i håb om at et eller andet vil hjælpe.

Rigtig mange børn har i 2-3 måneders alderen en periode sidst på dagen eller om aftenen, hvor de græder meget og virker helt utrøstelige. Det handler som regel om, at børn netop i denne alder begynder at have meget mere rumfornemmelse, de oplever verden større, begynder at være mere bevidste i deres opmærksomhed, genkender mor og far, fornemmer om de er hjemme eller ude osv., og de har rigtig svært ved at kapere alle de indtryk de får.

Tit sker der det, at vi som forældre forsøger 117 ting i håb om at et eller andet får barnet til at holde op med at græde. Lægger barnet i liften, tager barnet op, over til mor, over til far, forsøger med brystet, forsøger med en rangle, går lidt rundt, tjekker bleen, forsøger igen med mad, forsøger med en sut, ned at ligge igen, tilbage til far, over til mor, forsøger med aktivitetsstativet, ligge selv osv. osv. Alt sammen naturligvis i håb om at et eller andet virker, at noget vil stoppe gråden.

Men det eneste vi gør er ofte at tilføre barnet endnu flere stimuli, som ...


Annonce

... faktisk er det barnet protesterer over... derfor er det bedste ofte at gå stille rundt med hende, vugge hende blidt og ikke kræve hendes opmærksomhed. Mange børn falder bedst til ro, hvis man bærer dem liggende på maven på jeres underarm. Når hun ligger på maven på jeres arm, så kan hun slappe af i kroppen og hun mærker jeres beroligende bevægelser, mærker varmen osv. samtidig med at hun selv kan styre, hvor meget hun vil kikke rundt. Hun er ikke tvunget til kontakt, selvom hun får nærhed og mærker jer.

Det kan også nogle gange hjælpe at svøbe hende, fordi det at være svøbt hjælper hende til rent fysisk at holde sammen på sig selv. Det kan hjælpe at blive puttet i liften og I kan svinge liften lidt og på den måde lulle hende i søvn - eller I kan stille liften i barnevognen og så trille hende en tur, hvor hun ligger skærmet under kalechen og falder til ro ved vognens bevægelser. Hun ligger således puttet i en lille hule og på den måde hjælpes hun til at lukke af for verden, lukke af for indtryk.

Nogle børn har glæde af det, der kaldes hvid lyd, andre børn har glæde af hjertelyd eller livmoderlyd.. I kan købe en speciel hjertelydsbamse til dette formål. Der findes flere modeller, men f.eks. en DooDoo bamse - I kan også downloade hvid lyd og hjertelyde som app..

Og så med hensyn til ammestrejke... I 3 måneders alderen oplever en del kvinder at barnet får det man kalder "ammestrejke" og årsagerne kan være mange ...

Det kan skyldes, at jeres datter er ved at ændre spiserytme og måske har brug for lidt færre og lidt længere måltider - og derfor bliver hun irriteret, hvis du lægger hende for hyppigt til. Mange børn vil trives med 3.5-4 timer imellem hver amning.

Det kan også skyldes, at hun har svært ved at koncentrere sig om at spise. Hun kan godt være sulten og have brug for mælken, men kan ikke finde ud af at tage rigtigt fat, fordi hun bliver forstyrret af andre ting omkring jer, netop fordi hun er ældre, fornemmer rummet og hvad der sker omkring jer mere bevidst nu.

Hun kan også blive frustreret, hvis mælken ikke løber hurtigt nok. Ligesom hun kan blive frustreret, hvis hun oplever, at din mælk løber for hurtigt. Hvis mælken løber for stærkt, så må du lade den første mælk sprøjte ud - du kan fange den i en stofble og så lægge til igen bagefter. Det er den vandholdige mælk som kommer først og i stor fart, så det betyder ikke så meget, at hun ikke lige får det første.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Hvis mælken løber for langsomt, så kan det hjælpe at malke lidt ud, stimulere brystet lidt inden du lægger hende til. Det kan også nogle gange hjælpe at dryppe en lille smule mælk ind i mundvigene på hende, når hun ligger ved brystet, så hun kan smage, at der er noget at komme efter og derfor får lyst til at tage fat...

Ammestrejke kan også opstå, hvis der sker noget i familien, som gør dig urolig, stresset eller andet. Det kan være de lidt store ting, som dødsfald eller skilsmisser, men det kan også være en generelt dårlig stemning, hvor I skændes meget, og hvor der ligesom ikke rigtig er stemning af harmoni.

Det kan også handle om at der sker nogle ændringer i din homoncyklus som gør at mælken smager anderledes og hun derfor protesterer over brystet. Det sker, hvis du f.eks. er ved at få menstruation.

Hun kan også reagere negativt overfor brystet, hvis du har skiftet parfume, er begyndt at tage noget medicin, som du ikke tidligere har taget - eller hvis du er begyndt at dyrke sport, løbetræne eller lignende... det kan give mælken en "sur" smag, som hun protesterer over.

Det skal naturligvis også altid medtænkes, om hun protesterer over at ligge ned og ikke så meget over brystet eller mælken... Hun kan jo have ondt og af den grund afvise brystet...

Alt efter hvad årsagen er, så er der forskellige ting du kan gøre. Og ja - det kan være udmærket at vente lidt med sutten til I får amningen op at køre igen - med mindre hun netop har brug for sut og ikke mælk for at finde ro. En sut behøver ikke nødvendigvis ødelægge amningen - det afhænger meget af, hvordan den bruges. Som udgangspunkt skal hun ikke have sutten før amning - hun skal ammes først og derefter kan I så forsøge med en sut, for at se om hun så bedre kan finde ro og overgive sig til søvnen...

Jeg vil anbefale dig flere af mine bøger "Helens bog om gråd og trøst", "Helens bog om amning og flaske" og "Helens bog om børn og søvn": ) Jeg tænker, at du vil kunne finde inspiration og gode råd i flere af mine bøger, netop omkring de problemstillinger, som I står i...

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

8. november 2024 | Amning | 2 mdr.

Kan baby være for stor?

Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...

Læs hele brevet og Helens svar


7. september 2024 | Amning | 11 mdr.

Søvn og ammestop - 11 mdr.

Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.

Vægttab under amning

Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Astma

Børn med astma trækker ikke vejret på samme måde som vi andre. Når man har astma, så snører luftvejene sig sammen, passagen for luft ind og ud af lungerne bliver mindre og barnet har derfor svært ved at trække vejret.

Astma er det man kan kalde for en lungesygdom og børn med astma vil ofte have anfald, hvor de tydeligt har problemer med vejrtrækningen. Under et astmaanfald vil barnet få en hvæsende, pibende vejrtrækning, kvælningsfornemmelse, vedvarende hoste og nogle gange også...

Læs mere i Babylex

CE-mærket

Se efter CE-mærket når du køber legetøj

Legetøj skal være CE-mærket. Det er en sikkerhed for at legetøjet opfylder en række krav til sundhed, sikkerhed og miljø. CE-mærket er fælles for Europa og det er Forbrugerstyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen og Miljøstyrelsen, der holder øje med at reglerne for CE-mærkning overholdes. Der foretages løbende stikprøvekontroller for at kontrollere at det legetøj, vi kan købe til vores børn, er i orden.

Du skal også være opmærksom på...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Denne gang skriver jeg bare for at udtrykke min taknemmelighed over det store arbejde du gør for at informere alle os "usikre mødre".

Normalt anser jeg mig selv for at være relativt velinformeret om de emner, der interesserer mig .....- men jeg må indrømme, at det at blive mor har ført en helt uventet usikkerhed med sig.

Når det man ønsker aller mest er at give sit barn den bedste start på livet - og man bare ikke er sikker på, hvad der er det bedste at gøre, er det fantastisk at kunne rådføre sig hos dig.

Jeg har læst stakke af bøger, Sundhedsstyrelsens anbefalinger, diverse artikler og lavet utallige google-søgninger (hvor jeg i øvrigt ofte lander på din side) om børnerelaterede emner - og alligevel bliver jeg tit i tvivl.

Trods mange spørgsmål fra min side svarer du tålmodigt, grundigt og engageret på det hele - og det betyder meget for mig som nybagt mor at få en kommentar med på vejen :-)

Mit medlemskab hos netsundhedsplejerske.dk er en rigtig god investering - og min søn får en mindre bekymret mor med i købet ;-)

God sommer


Annonce