Svar: 2.5 år vred, skrigende og på tværs

---

Hej søde du :)

Tak for dit brev og søde ord til mig :) Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig:)

Det er vigtigt at sige, at jeg ikke tror, at der er noget i vejen med jeres datter. Hun er 2.5 år, og hun er rigtig godt igang med at udvikle sin selvstændighed og finde ud af, hvem hun selv er. Hun reagerer som rigtig mange på den alder reagerer. Derfor er det også ekstra hårdt, hvis I oplever at familie og venner ikke længere inviterer eller kommer på besøg, fordi de "ikke kan holde jeres datter ud"...

Jeg kan godt høre, at hun har en del temperament og naturligvis er temperament forskelligt - børn er forskellige, og de har forskellig personlighed. Derfor vil nogle børn også reagere voldsommere overfor at få f.eks. et nej, end andre børn vil. Og nogle børn vil være ekstra vedholdende, når de melder ud, hvad de vil, og hvad de ikke vil...

Denne evne til at holde fast, melde ud "jeg vil selv!" eller senere "du bestemmer ikke over mig" eller lignende (ja, den skal du nok også forberede dig på) - den kalder vi ofte stædighed eller vi siger, at hun er hysterisk, når der er tale om børn. Men det gør vi ikke, når der er tale om voksne. Hos voksne ser vi det som noget positivt, at man kan stå ved sig selv, står ved sine meninger og er i stand til at melde ud, hvad man vil finde sig i...

Og nogle gange vil det være rigtig godt, og det kan måske hjælpe jer (og hende), hvis I begynder at se hendes selvstændighed, som noget mere positivt og ikke noget, der kun skaber problemer. Det betyder ikke, at hun skal styre og dominere det hele - det er naturligvis vigtigt, at I holder fast i de regler, I har, og hjælper hende med at følge de regler, der også gælder, når I er andre steder eller har gæster. Det er at gøre hende en bjørnetjeneste, hvis I lader hende styre det hele.. og det er naturligvis et problem, hvis I som forældre er nået dertil, hvor I begynder at blive bange for hende. Hun har brug for at mærke jer, og hvad I står for.

Hun mærker tydeligt jeres usikkerhed og netop dette får hende til at afprøve flere og flere grænser. Når hun bliver i tvivl om, hvor hun har jer, så er hun nødt til at afprøve mere og mere for at finde ud af dette. I er derfor nødt til at mærke efter i jer selv, hvad I vil være med til, og hvad I ikke vil - og så melde dette ud tydeligt. Tydelige voksne giver trygge børn. Derfor skal I stoppe hende eller sige nej, når hun gør noget forkert. Og det er vigtigt, at hun kan se, at I mener nej, når I siger nej. Der skal være sammenhæng mellem jeres verbale sprog og jeres kropssprog.

Og når hun så mærker, at I vil noget andet end hende - så opstår der et anfald at fortvivelse og hele hendes verden bryder sammen. Det sker fordi hendes hjerne er meget umoden. Der er masser af hjerneceller, men forbindelsen mellem dem fungerer ikke særlig godt.

Man kan beskrive hjernen på flere måder, men i forhold til børn og i forhold til at forstå, hvad det er der sker, når man har med børn at gøre, så kan det være en god idé at se hjernen inddelt i 3 dele:

1. Den rationelle hjerne, som også kaldes storhjernen. Det er denne del af hjernen der styrer kreativitet, fantasi, problemløsning, selverkendelse, omtanke, empati, eftertanke osv.

2. Pattedyrhjernen, som også kaldes mellemhjernen eller det limbiske system. Den udløser store følelser, der skal styres af den rationelle hjerne. Det er raseri, frygt, separationsangst, social tilknytning, legesyge, lyst til at udforske osv.

3. Krybdyrhjernen er den nederste del af hjernen, og den aktiverer vores vigtige kropsfunktioner. Det er sult, fordøjelse, åndedræt, blodomløb, temperatur, at kunne bevæge sig, kamp eller flugt.

Når jeres datter mærker modstand, når hun mærker at skoene driller, når maden falder af skeen, når hun får nej, fordi ...

---

---

... I skal køre, når mor skifter hendes ble og hun hellere ville have at det var far, når du giver hende æble i stedet for banan, når I slukker for fjernesynet, fjerner ipad´en, serverer vand af den røde kop i stedet for at den blå osv. osv. så vil hun reagere fysisk. Hun er styret af sin mellemhjerne og vil derfor løbe sin vej, smide sig ned i jorden, sparke, slå, spytte, kaste med ting - hun vil tydeligt være i fysisk oprør. Dette fordi der sker en aktivitet i pattedyrhjernen. Man kan sige, at hun reagerer næsten dyrisk...

Pattedyrhjernen eller mellemhjernen styres af den rationelle hjerne og for at få dannet de vigtige forbindelser mellem disse to hjernehalvdele, så skal du reagere på en måde, der aktiverer hendes rationelle hjerne. Og det gør du, når du viser hende det, som du gerne vil lære hende. Det vil sige, når du viser hende, at du kan bevare roen, når du viser hende at du godt kan rumme, at hun er gal, ked af det, frustreret, vred osv. Og når du sætter ord på det der sker, så hun føler sig forstået og mødt.

Frustrationer kan ikke undgås, men det er vigtigt, at du hjælper hende med at tackle, når tingene ikke altid går, som hun gerne vil - og nogle gange skal du være der, holde hende fysisk, omslutte hende med dine arme og hjælpe hende til ro. Andre gange skal du være i nærheden, tale beroligende til hende, eller måske slet ikke sige noget, bare være der. Og atter andre gange, kan det være nødvendigt at du går kortvarigt fra hende - fjerner dig, men stadig lader hende vide, at du er der for hende. Hvis hun går efter dig, så er det netop tegn på, at hun har brug for din hjælp til at komme ned i gear igen, og så skal du naturligvis forsøge at hjælpe hende.

Alt det som det lyder som om, at du allerede forsøger - dog nogle gange tillade dig selv at trække dit lidt væk :)

---

---

---

Du skal være opmærksom på, om du taler for meget til hende, stiller for mange spørgsmål, giver hende for mange valgmuligheder. Hun kan ikke overskue ret mange valg eller ret meget forklaring, når hun ikke er ældre - og nogle gange kan det netop være med til at udløse ekstra frustration, når hun skal vælge, tage stilling... Prøv derfor om det kan hjælpe jer, hvis tingene er lidt mere sort-hvide. Det er enten nej eller ja, det er enten pære eller banan, det er slut med iPad, for nu skal I køre - og ikke "jamen så kan du spille 5 minutter mere, så kører vi"...

Du skal være opmærksom på at indtag er mad har stor betydning for humøret og for overskuddet. Det er vigtigt, at du stadig giver hende mange måltider i løbet af dagen og at hun spiser sundt og varieret. Hold mængden af slik, kage, søde snacks, tørret frugt, saftevand og lignende nede på et minimum og forsøg i stedet med grovboller, frisk frugt, råkostsalat om eftermiddagen, kød, fisk... og vand af kop. For at se om det bedre hendes humør.

Også søvn er vigtigt - hvis hun sover dårligt om natten, så vil det naturligt give mindre overskud om dagen. Sover hun stadig til middag? Det kan være godt med en middagslur stadigvæk - også selvom hun måske protesterer mod søvnen, netop fordi søvn avler overskud, og overskud er bedre humør :)

Prøv om du nogle gange kan aflede hende med kys, kram og tumleture. Når du kan mærke, at hun er ved at køre op, begynder at være "rasmus modsat", så kan det være en rigtig god idé at tage hende, kramme hende, kilde hende. Du kan evt. løbe efter hende og sige "frække børn kiiiilder vi i den her familie" eller lignende og så give hende en stund, hvor hun får masser af fysisk kontakt. At mærke dig tæt på, fornemme at du rigtig gerne vil hende, kan være med til at nedsætte hendes behov for at afprøve grænser og den følelse du har af, at hun arbejder imod :)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke med hende:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---