Svar: Aktivering samt trøst
Kære Anette
Tak for dit brev, dejligt at høre at du kunne bruge mit sidste svar - og tak for dit korte spørgsmål - jeg kan nok ikke svare helt så kort:)
Din datter er nu knap 1 år, og det betyder, at hendes udforskningstrang er rigtig stor. I 12-18 måneders alderen er det spændende at gå på opdagelse i verden - og ofte er det på opdagelse i køkkenskabe og skuffer. Det vil derfor være rigtig godt, hvis du kan lave en skuffe, som kun er hendes. Sørg for at skifte indholdet ud en gang imellem, så der altid er noget nyt og spændende. Det kan være plastbøtter, grydeskeer, et piskeris, et stykke bagepapir, et par klodser, en legetøjsbil, en lille bamse eller lignende, som ligger i skuffen. Hun vil kunne få en del tid til at gå med at kravle hen til skabet, trække skuffen ud og tømme skuffen og ting...
Byggebægre, der skal stables, kan også være en idé. Klodser der stilles oven på hinanden og væltes med et brag, kan være rigtig sjovt - og spændingens glæde over at kende til det store "bam", når klodserne rammer gulvet kan være et hit.
Simple puttekasser, hvor lågen skal åbnes og figuren kommes i eller tages ud. Eller et hammerbræt, hvor store kugler skal bankes igennem et hul. Eller et tog eller åbne biler, hvor figurer skal placeres, og man så kan køre med toget i en snor... samtidig med at man øver sig i at gå... Hvis du medtænker "putte i", "tage ud", "skubbe", "trække", "stable", "vælte" i denne alder, så plejer det at være gode pejlemærker :)
Vand vil i denne alder ofte vække glæde. Det kan være i badekarret, hvor hun kan lege med en masse forskellige bøtter, skåle, kander osv. Det kan også være i haven, hvor det kan være sjovt at gå rundt med en lille vandkande og en spand eller gå igennem en vandpyt...
I forbindelse med at hun nu skal rejse sig ved tingene, trække sig op, begynde at gå lidt mere rundt på egen hånd, så vil hun naturligt nogle gange falde, sætte sig på numsen eller blive frustreret over, at hun ikke kan få fat i det, som hun får øje på. Det er vigtigt, at du her forsøger at finde balancen mellem at være der, guide og hjælpe hende - opfordre hende til at komme ...
... videre ved f.eks. at sige "hov skat, op igen, op igen" - så hun ikke hænger fast i, hvor hårdt eller hvor svært det er - og så naturligvis er der og trøster hende, når og hvis hun slår sig og har brug for trøst.
Hvis hun er oprigtigt ked af det, slår sig eller lignende, så skal du naturligvis trøste hende, vise hende, at du er der og at alt er okay. Men nogle gange er det okay, at hun bliver frustreret, fordi netop frustrationen også kan være med til at gøre, at hun lige forsøger en ekstra gang, måske får mobiliseret de ekstra kræfter, som skal til, for at det lykkes for hende.
Nogle gange er trøst at tage hende op, holde om hende, vugge hende og lade hende falde til ro på skødet. Andre gange vil det være nok trøst f.eks. at "puste", der hvor hun har slået sig, og når du har pustet tre gange, så er hun klar til at udforske verden igen.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Og hvad skal hun så kunne i denne alder... I 12-18 måneders alderen, kan du gå ud fra disse pejlemærker:
- Begynder at gå alene
- Begynder at klatre op f.eks. i sofaen, men skal have hjælp til at komme ned
- Hjælpes til at lære at kravle baglæns ned fra f.eks. sofaen
- Står frit på gulvet og kan samle et stykke legetøj op uden støtte
- Spiser med fingrene, spiser med gaffel og lærer hen af vejen også at spise med ske
- Drikker selv af en kop
- Bygger tårn af 2-3 klodser
- Kan kaste med en stor blød bold
- Forstår flere ord og siger selv flere ord
- Begynder at spørge, hvad ting er
- Begynder at kunne udpege legemdele (hoved, øjne, mave, navle osv.)
- Elsker lyde og lege med lyd og sanser
- Elsker at danse og rokke til musik
- Er ikke i stand til at forstå andres behov
- Kan ikke håndtere store følelser og verden bryder let sammen
- Har brug for hjælp og guidning - både i forhold til ting, men også i forhold til følelser
- Har brug for ritualer, fordi det er genkendelighed og dermed tryghed
- Har brug for masser af knus, kropskontakt og tumlelege
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre - og vil også anbefale dig to af mine bøger "Helens bog om dit barns udvikling" og "Helens bog om gråd og trøst".
Rigtig meget held og lykke fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...
12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen. Min datter er 8 mdr. hun er umiddelbart sund og rask og vores...
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Er meget vild med din brevkasse og alle dine gode bøger, som vi...
22. august 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Min datter er lige blevet 8 måneder. Hun har altid været meget...
Viden om børn:
Klapvogn - køb af klapvogn
Når I vil købe en klapvogn, skal I overveje, hvad jeres behov er. Der findes mange forskellige modeller af klapvogne, som hver har deres fordele.
En klapvogn kan være praktisk, når I bevæger jer rundt i byen, eller tager feks. bus eller tog. En klapvogn er ofte let at manøvrerer rundt med, og den fylder ofte mindre end en barnevogn, hvilket kan gøre den praktisk i hverdagen. Samtidig kan mange klapvogne klappes sammen, så de f.eks. kan være med i bilen, hvis I f.eks. skal i ZOO...
Suttebehov
Alle nyfødte fødes med en sutterefleks, der både giver dem tryghed og mad og dermed er en livsnødvendig refleks.
Et meget fortidlig født barn kan godt mangle sutterefleks, men det vil ofte være en af de første reflekser man ser hos barnet.
Nogle børn har et stort suttebehov og her kan sundhedsplejersken anbafale at man giver barnet en sut. Andre børn bruger deres sutterefleks ved brystet og foretrækker dette fremfor en "narresut". I princippet skal det lille barn...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.