Svar: Trodsig 2,5 årig

---

Kære desperate :)

Tak for dit brev og fine beskrivelse af at være mor til en aktiv dreng på 2.5 år :)

Først - det lyder som om, at din dreng udvikler sig i rigtig god og sund retning - dermed ikke sagt, at det er let, for det er det bestemt ikke, men det du fortæller lyder helt normalt for alderen... hårdt, men stadig normalt... :)

Din dreng brager igennem det, man kalder selvstændighedsalderen, og det stiller rigtig store krav til dig som mor, til jer som forældre. I nogle lande kalder man denne alder for "the terrible twos", fordi det på mange måder er en svær alder. Det kræver utrolig stor omsorg og forståelse fra din side, samtidig med at du naturligvis også har nogle regler, og du gerne vil lære ham nogle ting - som at han ikke må lege med maden, ikke må løbe væk, skal hjælpe til med at rydde op....

Du fortæller, at han har svært ved at høre efter, når du beder ham om noget, så siger han ofte "nej!", og du synes, at du skal forhandle om alt... Det er vigtigt, at du ved, at børn i 2 års alderen naturligt vil sige nej. Det at sige nej, er en måde at vise egen vilje, netop finde ud af, hvem man selv er. Og man kan ikke udvikle sin personlighed, hvis man altid er enig med mor. Han er nødt til at ville noget andet end dig, for at finde ud af, hvad han står for og hvad han kan og vil... Derfor vil han i denne alder virke mere grænsesøgende end du tidligere har oplevet. Han er rigtig godt igang med at finde ud af, hvad det han gør, gør ved dig.

Jeres dreng kan, med den alder han har, sige nej på mange forskellige måder. Han kan naturligt sige nej, fordi han mener nej og vil noget andet end dig, men han kan også sige nej, fordi han på den måde driller dig og begynder at forstå, at hans handlinger kan påvirke dig.

Når han siger nej, så kan det være et klart og tydeligt "Nej!" evt koblet med et "vil ikke!". Han kan også sige nej med sit kropssprog - han kan holde sig for ørerne, han kan græde i protest, han kan skubbe til dig eller til ting, han kan løbe sin vej, han kan lukke øjnene, han kan ignorere dig, når du forsøger at komme i kontakt med ham osv. Der er rigtig mange måder at sige nej på, og det er vigtigt, at du accepterer, at han nogle gange siger nej, at han siger fra.

Nogle gange kan det være godt at overveje, om det egentlig kan være, som din dreng gerne vil. Er der nogen grund til, at det ikke kan være, som han siger eller ønsker. I kan måske også nogle gange indgå et kompromis, så det ikke bliver det du vil, eller det han vil, men så I finder en middelvej, så I mødes på midten.

Du skal være opmærksom på, at han stadig har rigtig svært ved at træffe valg, så pas på ikke at spørge ham for meget. Han vil have svært ved at overskue, hvorvidt han skal have den blå eller røde bluse på, om han vil have frikadeller, kartofler eller måske bare frugt. I sådanne situationer skal du ofte træffe valg for ham og ikke spørge ham. Når det kommer til tøj, så vælger du, hvad du synes er passende i forhold til vind og vejr. Når det kommer til mad, så giver du ham et udvalg af lidt forskellige fødevarer og lader ham så selv spise det han vil.

Vær også opmærksom på, om du nogle gange stiller ham spørgsmål, som du allerede har besluttet svaret på. Det kan være "vil du i bad?", "skal du have en ren ble?". Hvis du spørger ham, og han svarer nej - og du så derefter tager ham op, og begynder at tage tøjet af ham, så bliver han naturligt frustreret og ked af det. Du overhører jo det nej han giver dig og lytter ikke til ham. Du skal derfor være opmærksom på ikke at spørge, hvis du allerede har besluttet svaret...

Nogle gange skal tingene være, som du gerne vil - fordi du ved bedst, fordi du jo er voksen. Og i sådanne situationer, når din dreng mærker din modstand, så vil han få et anfald af fortvivlelse. Når dette sker, så er han ikke uartig, men oprigtig ked af det. Han er skuffet over, at tingene ikke er, som han gerne vil have dem. Det kan være, at du afbryder ham i en leg, eller at du beder ham tage sko ...

---

---

... på, og han kan så ikke finde ud af det. Nogle gange vil det, der udløser et anfald af fortvivlelse, i dine øjne være bagateller. Det vil være små ting, hvor du tænker, at det da ikke kan være så vigtigt - men for din dreng er det vigtigt.

Når din dreng oplever, at noget er svært, irriterende, ikke rart - så reagerer han fysisk. Selvom han kan være god til at tale og har et stort ordforråd, så har han naturligt ikke ord til at beskrive sine følelser. I stedet vil hans krop kollapse, så han falder sammen, triller rundt på gulvet, græder osv. Han kan også reagere fysisk ved at smide med ting eller ved at slå ud efter dig. Han skal naturligvis ikke hverken sparke eller slå, og du må gerne sige Nej! og Stop! eller lignende, så han hører at det er forkert. Du skal forsøge at finde balancen mellem at vise ham forståelse, sætte ord på hans følelser, så han direkte hører, at du forstår ham - men samtidig også holde fast i, at tingene nogle gange må være sådan, som du siger...

Du fortæller, at det ofte er svært at have ham med forskellige steder, fordi han f.eks. løber væk - når det sker, så er du nødt til at sætte ham i indkøbsvognen, så du sikrer dig, at han ikke kan blive væk eller løbe ud på vejen. Han forstår ikke, hvor stor verden er og hvor farligt det er, når han løber. Derfor er du nødt til at forhindre sådanne situationer, ved at have ham i vognen - eller ved at han f.eks. skal holde dig i hånden, når I går ved vejen osv. I farlige situationer skal man høre efter og gøre som mor siger - også selvom man ikke altid har lyst eller forstår hvorfor :)

Hans lyst til at lege med og mærke maden - her tænker jeg, at det er rigtig vigtigt, at du forsøger at anerkende hans udforskningstrang uden for middagsbordet. Hvis han fascineres af vand, mælk i koppen, gerne putter maden op i glasset, vælter glasset osv. så vandet løber ud over bordet, så er det en rigtig god idé at lade ham lege med vand. Han skal have små skåle, kaner, bøtter som han kan lege med, når han er i bad eller lege med ude i haven.

---

---

---

Hvis han fascineres af lyd, banker bestikket eller tallerkenen i bordet, smider tallerkenen i gulvet for at høre, hvor højt det brager, så skal du anerkende lysten til at lave lyd. Giv ham et hammerbræt, en xylofon, en tromme. Lad ham spille med forskellige rytmiske instrumenter, bruge sin stemme osv. - så han får stimuleret lysten til at lave lyd - men uden for middagsbordet.

Hvis han synes det er spændende at sidde med maden i hænderne, smatte den ud mellem fingrene, tygge maden og tage den ud af munden for at studere den osv. Så anerkend hans lyst til at mærke og føle - du kan lade ham være med til at forme bollerne, når du bager. I kan lege med fingermaling og lignende. Igen - jo mere du kan stimulere følesansen uden for middagsbordet, jo større sandsynlighed er der for at behovet for at stimulere dette under måltidet bliver mindre.

Han er naturligt også interesseret i at finde ud af, hvad det han gør, gør ved dig. Så det er også spændende at se din reaktion, når han leger med maden. Det kan her også være en god idé at gøre ham lidt selvhjulpen. Han skal selv kravle op på sin stol, han må gerne få sin egen lille kande, så han selv kan hælde op i glasset. Han skal selv spise sin mad og ikke mades ... og fokus skal være på det at spise og ikke for meget på det, som han gør forkert. Når det så er sagt, så skal du naturligvis også sætte lidt grænser for, hvor meget han kan lege med maden. Hvis han kikker direkte på dig og smider maden på gulvet, så må du gerne afslutte måltidet - og markere, at nu er han vist færdig med at spise... Igen finde balancen mellem at anerkende ham og samtidig også holde fast i de regler, som du nu engang har :)

Jeg vil anbefale dig rigtig meget at læse min bog "Helens bog om børn og opdragelse". I den kan du finde mange gode råd til, hvordan du kommunikerer med ham, så han hører, hvad du siger :) Ligesom du kan finde råd til, hvordan I bedst får handlet sammen:)

Rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---