Brev:
Trodsig 2,5 årig
Hej Helen,
jeg har før læst meget i dine bøger samt artikler her på siden, når jeg har været i tvivl om noget angående min søns udvikling, hvilket har hjulpet mig meget med at forstå, hvad der foregår i ham.
MEN, nu hvor jeg har allermest brug for det, synes jeg ikke at kunne finde trøst i nogen af dine læserbreve og svar.
Jeg har en dejlig dreng på 2,5 år (snart) med krudt i måsen, så der er fart over feltet.
Han er temperamentsfuld og vil bestemme alting. Når jeg beder ham om at gøre noget, hører han ikke efter. Jeg starter altid med at spørge ham pænt, om han ikke vil være sød, at "rydde op", eller "kom, nu hjælpes vi lige ad med at rydde op inden vi skal spise". Som regel får jeg et nej fra hans side. Så forsøger jeg med, jeg vil gerne have, at du lige gør sådan og sådan" eller jeg vil gerne, at du/vi lige gør sådan og sådan, for så bliver mor rigtig glad" - Men nej, intet hjælper. Han vil bare ikke gøre noget som jeg gerne vil have ham til uanset hvordan jeg vender og drejer det, og så ender det som regel med, at jeg bliver sur og skælder ud. Sådan er det med ALTING.
Når vi spiser, så er der mad overalt! OG han vil gerne stikke fingrene ned i maden og rigtig lege gravko eller hvad nu. Ofte putter han også sine fingre/hele hånden ned i sit glas med mælk eller vand til min helt store irritation og frustration. JEg har sagt til ham så mange gange, at "det gider jeg ikke", eller "det vil jeg ikke have - det er ulækkert" eller i den dur, men lige meget nytter det.
Jeg føler ikke, at jeg kan have ham med nogen steder - ...
... restaurant/cafeteria/supermakedet eller noget, for han hører slet ikke efter. Jeg forklarer ham, at "jeg vil gerne have, at du bliver her", men straks efter er han helt nede i den anden ende, og går jeg efter ham for at hente ham tilbage, prøver han bare at stikke af. Hvis vi er i supermarkedet, forklarer jeg ham, at han skal se efter hvor han kører, så han ikke kører ind i nogen, for det er ikke så rart at blive kørt ind i, eller at han skal passe på ikke at køre ind i varer, da de kan gå i stykker, og det ikke vil være så godt. Men så kan han pludselig blive sur og ikke gide noget som helst mere.
Hvis jeg lige står og skal betale ved kassen, kan han pludselig også finde på at stikke af fra mig. Én gang var jeg nødt til at løbe fra kassen og efter ham, da han pludselig stak af ud gennem døren. HVis ikke en pige havde stoppet ham, ville han være fortsat med at stikke af fra mig og direkte ud på vejen og kunne (måske) være blevet kørt ned af en bil...
Jeg føler jeg skal slås (ikke fysisk!)/forhandle om ALTING med ham. Det er vildt trættende og jeg ved snart ikke mine levende råd! Jeg føler jeg forklarer ham om og om og om og om igen, at jeg gerne vil have, at han gør sådan og sådan, og der kommer også forklaring på, hvorfor jeg gerne vil have, at han skal gøre noget bestemt, men det er som om intet af det sætter sig fast hos ham, og han hører overhovedet ikke efter. Jeg er så frustreret efterhånden og føler mig konstant som den sure og gale mor, hvilket jeg overhovedet ikke har lyst til. Jeg er godt og grundig træt, og aner ikke hvad jeg skal stille op.
Kan du hjælpe mig??
Hilsen
den desparate!
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....
11. januar 2025 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen Det er ved at være et stykke tid siden sidst, men nu er jeg...
12. december 2024 | Renlighed | 2 år, 9 mdr.
Kære Helen Endnu engang kunne jeg godt tænke mig at høre dine tanker om en...
10. december 2024 | Opdragelse | 2 år, 2 mdr.
Hej Helen, Nu skriver jeg i desperation til dig igen :-) Vi er...
5. december 2024 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.
Hej Helen Her går det efterhånden rigtig godt med at være blevet...
Viden om børn:
Ammestillinger
Prøv dig frem med forskellige ammestillinger. Du kommer til at bruge mange timer på at amme og derfor er det vigtigt, at du gør dig det så behageligt som muligt.
Det er godt, hvis du kan hvile dig samtidig med at du ammer barnet og det er vigtigt, at du slapper af og ikke spænder i kroppen, hvis mælken skal løbe frit.
Sørg for god støtte til ryg og arme, når du sidder op, så du ikke får spændinger i skuldrene. Sid i en god stol, brug evt. puder i forskellige...
Fordøjelse baby
Barnets første afføring kaldes meconium, og den er helt sort. I takt med at barnet får mere mælk, skifter afføringen farve, og man kan på afføringen således se, om barnets fordøjelse fungerer.
Babyer, som kun får brystmælk, vil ofte have en gul afføring, som kan gå lidt over i det grønlige. Lugten er syrlig, men ikke ubehagelig, og afføringen virker lidt tynd og grødet. Børn, der ammes, kan have flere dage imellem deres afføringer.
Babyer, der både får brystmælk...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.
Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?
Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.
Tak for det!
Kærlig hilsen
Mor.