Annonce

Annonce

Svar: Forventninger til søvn 11 uger


19. august 2016

Kategori:
Alder:
2 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære mor

Tak for dit brev :)

Din datter er stadig så lille, at det kan være svært helt at indarbejde en rytme - ofte lykkes det bedst i 3-4 måneders alderen, og det kan derfor godt være, at det ikke lykkes for dig, når du forsøger nu, men det betyder naturligvis ikke, at du ikke gerne må prøve:)

Netop i 3-4 måneders alderen vil det være en god idé at hjælpe barnet til en 3-lurs rytme, præcist som du beskriver - med en formiddagslur, en middagslur og så en kort powernap. Det vil derfor være helt okay, at du her forsøger at sikre hende to længere lure og bevidst arbejder på at hun gerne må sove mindst 1.5 time af gangen (og glæde dig over, hvis det lykkes dig, at få hende til at sove 2 timer:)) - men powernappen sidst på eftermiddagen vil ofte være den korteste lur og vare mellem 25-45 minutter og sådan må det være :)

Jeg tænker, at hvis du kan hjælpe hende videre i søvnen, når hun efter ca. 40 minutter viser tegn på at ville vågne, så er det super fint - MEN, hvis det ikke lykkes for dig at få hende til at sove videre, så skal du naturligvis ikke kæmpe med hende. Så er du nødt til at acceptere, at hun lige der ikke har brug for mere søvn - eller har for svært ved at koble tilstrækkeligt fra - og så må du tage hende op, pludre med hende, lege lidt, gå lidt rundt med hende, give hende mælk osv. og så prøve at putte hende igen, når hun så atter viser sig parat.

Derudover tænker jeg, at det er meget naturligt for hendes alder, at hun er urolig sidst på eftermiddagen og om aftenen. Det er lettere at hjælpe hende til at sove først på dagen, hvor I er hjemme sammen, og der er mere ro på - ...


Annonce

... sidst på dagen, er der naturligt mere uro i hjemme. Far og storesøster er hjemme, der skal laves mad, fjernsynet er tændt osv. Der er bare mere uro i hjemmet - naturlig uro, som hun skal vænnes til, men som hun i kraft af sin alder reagerer på. At hun kan blive overtræt og ked af det om aftenen hænger derfor ikke kun sammen med, at hun sover en kort lur, men ligeså meget sammen med, at det er svært for hende at kapere den ekstra uro, der naturligt er i hjemmet sidst på dagen. Det gode er, at hun vokser fra dette og på sigt vil nyde, at storesøster er der, pludre og lege med hende... men der går altså ligne nogle måneder endnu før det er aktuelt :)

Det vil ofte også være sådan, at børn i 3-4 måneders alderen sover deres 3. lur så sent på dagen, at de har en længere vågenperiode om aftenen. Det betyder, at mange børn i denne alder har en rytme, hvor de måske ikke er putteklar før klokken er 22 om aftenen. Det er ikke sikkert, at det viser sig at være sådan hos jer - I må se, hvad der sker. Det er blot for at fortælle, at I måske skal være forberedt på, at hun måske i en længere periode ikke vil kunne puttes kl 20, som I måske håber på - og at I derfor er nødt til at acceptere, at der er familietid om aftenen, også selvom storesøster sover før. Dette vil ændre sig igen, - ofte når hun bliver omkring 6 måneder...


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Når det så er sagt, så kan det jo være, at hun er helt sin egen og gør tingene på en anden måde, og det skal der naturligvis også være plads til :)

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, og at det giver lidt idé om, hvad du kan forvente:)

Rigtig meget held og lykke fortsat!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy

En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.

Gråd i barnevogn - del 2

Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.

Mor kan ikke putte - 10 mdr.

Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.

Overgang ud af tremmeseng

Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.

13 mdr og i seng på anden måde - del II

Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...

Læs hele brevet og Helens svar


9. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.

Få vores 13 mdr søn i seng på en anden måde

Hej Helen, Vi er førstegangs forældre til Bertram på 13 mdr. Han er lige...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Lattergas ved fødsel

Lattergas er en blanding af ilt og kvælstofilte, som man indånder gennem en maske.

Lattergas bruges som smertestillende og er et tilbud til kvinder, der er i fødsel. Jordmoderen vejleder kvinden i, hvordan masken bruges - lattergas virker bedst, hvis du trækker vejret i masken, når du mærker, at der er en ve på vej, og så lægger masken fra dig igen, når veen klinger af.

Lattergas virker på den måde, at kvinden mærker smerten, men ikke lader sig gå på af den, og den...

Læs mere i Babylex

NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test

NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test er en blodprøve, som kan være et alternativ til kvinder, der har fået tilbudt, men ikke ønsker at få foretaget moderkageprøve eller fostervandprøve.

NIPT kan tidligst tages, fra du er mindst 10 uger henne, og det skal være bekræftet af en ultralydsundersøgelse. NIPT er en blodprøvetest for kromosomafvigelse hos fosteret. I den gravides blod findes DNA fra fosteret i en blanding med den gravides DNA. Med en avanceret analyse af en blodprøve fra den...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen, Det er simpelthen så dejligt at jeg har fundet dig på nettet.. Dig kan jeg skrive til med alle mine tanker og udfordringer, og så får jeg et fornuftigt og brugbart svar – tak!!!


Annonce