Annonce

Annonce

Svar: Putning og søvn - 4 mdr.


10. august 2016

Kategori:
Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Rikke

Tak for dit brev :) Tak for din fine beskrivelse af jeres lille dreng og alle dine tanker. Jeg tænker umiddelbart, at der er flere ting, som spiller ind hos jer :)

Netop i 3-4 måneders alderen oplever mange forældre, at deres barn ændrer søvnvaner. Det vil ofte være sådan, at barnet i denne alder begynder at sove kortere lure - søvnen er ikke længere helt så lang og sammenhængende, barnet powernapper mere, og mange oplever også, at barnet kan begynde at søge brystet hyppigere om natten.

Søvnen ændrer sig fysiologisk netop nu. Når vi voksne sover, så er vores søvn inddelt i forskellige stadier og netop dette begynder at ske for jeres dreng, med den alder han har nu. Når vi voksne sover, så er vores søvn sammensat af REM-søvn og non-REM-søvn. Vores non-REM søvn er inddelt i fire stadier. Stadie 1, hvor vi lægger os til at sove og slumrer ind. Stadie 2, hvor vi sover godt, men er stadig lette at vække. Stadie 3 og 4, som er dybere søvnstadier, det man også kalder for "delta-søvn" eller "slow-wave". Denne inddeling har spædbørn ikke - det spæde barn skifter meget hurtigt mellem REM-søvn og non-REM søvnen. Det kalder man også "aktiv-søvn", og "stille søvn".

Men netop i 3-4 måneders alderen, så begynder barnets søvn at indeholde flere stadier og i sammensætning minde om vores søvn. Og det betyder at jeres dreng lige nu har en alder, hvor de pludselig kan blive svært for ham at komme fra et søvnstadie til et andet. Og så sker der netop det, som I oplever lige nu - at han vågner efter 45 minutter og har svært ved at komme videre i søvnen uden at blive vugget, kærtegnet, få sut, få lidt mere mælk osv. for at sove videre.

Det at han nu er 4 måneder betyder også, at han begynder at opleve verden større og mere bevidst. Han skelner mere og mere tydeligt rummet han er i - han kan se længere og han skelner mere og mere imellem om I er hjemme eller ude. Han lader sig ofte også let forstyrre, når du f.eks. ammer - når du f.eks. sidder og ammer i stuen og far eller storesøster kommer derind, så slipper han brystet, kikker på dig, smiler, tager lidt fat igen, bliver fanget af storesøster eller far, kikker derfor væk igen, begynder at snakke osv. Og det er pludselig mere spændende at følge med i, hvad der sker omkring jer, end det er at spise...

Derfor kan man i denne alder godt opleve, at barnet både "slatsover" og "slatspiser" lidt og det er her rigtig godt, at du forsøger at hjælpe ham til både at spise lidt mere om dagen og også sove lidt længere lure :)

Dagsplanen som du beskriver lyder umiddelbart fin og alderssvarende. Det ser ud som om, at han nogle gange tager fire lure, og det kan være helt okay. Men ellers vil det ofte være godt med en rytme, hvor han sover 3 lure dagligt - en formiddagslur, en middagslur og en lur sidst på dagen. Alle tre lure behøver dog ikke være lige lange. Det vil være godt, hvis du kan arbejde på at middagsluren bliver dagens længste lur - det vil hjælpe jer på sigt :) Det kan du f.eks. gøre ved at du putter ham i barnevognen og triller ham en tur eller du kan lægge dig med ham og amme ham i dobbeltsengen og på den måde hjælpe ham til at blive sovende - og selv få lidt hvile midt på dagen:) Hvis det viser sig, at han trives bedre med at formiddagsluren er dagens længste ...


Annonce

... lur, så er det naturligvis også helt okay:)

For at undgå, at han vågner efter 45 minutter, så kan du prøve at amme ham af to omgange - så du lægger ham til brystet, skifter ham, pludrer, leger lidt med ham og derefter ammer ham igen - hvorefter du så putter ham. Det kan nogle gange gøre en forskel :)

Du kan også trille ham i vognen og holde vognen kørende, indtil I har passeret dette tidspunkt, så du på den måde holder ham sovende, eller du kan blive liggende hos ham, amme ham kortvarigt igen, når han er ved at vågne op og på den måde få ham til at sove en længere lur...

Du skal regne med, at han har brug for at sove ca. 15 timer i døgnet - ofte fordelt sådan, at han sover måske 4.5-5 timer om dagen og 9.5-10 timer om natten. Det er helt normalt, at børn i denne alder først går til ro omkring kl 22 - det ændrer sig, når han bliver ældre. Hvis han sover fra kl 22 til 07, så får han 10 timers nattesøvn - om dagen skal han så sove ca 5 timer f.eks. 1.5 time formiddag, 2.5 time til middag og 1 time sidst på dagen... Det kan naturligt godt fordeles anderledes, det er mere for at sige, at du ikke kan forvente, at han vil sove 3-4 timer i træk om dagen:)


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Det er korrekt, at det vil være rigtig godt, hvis han lige når at følge med i, hvor han puttes. Så han ikke falder i søvn i dine arme og flyttes sovende over i egen seng. Men det betyder ikke, at han skal puttes vågen. Du skal forsøge at flytte ham fra dig, der hvor han næsten sover helt, men ikke så dybt, at han ikke registrerer, at du flytter ham. Se på hans øjne, lyt til hans vejrtrækning. Prøv at flytte ham fra dig lige der, hvor du tydeligt kan se, at han ikke kan holde øjnene vågne, men hvor han ikke sover helt. Stå ved ham, hold dine hænder på hans krop og hjælp ham ind i søvnen netop med dine hænder og nærhed.

Du må meget gerne hjælpe ham ind i søvnen, lulle ham til ro med dine hænder og nærhed. Det er super fint, at du forsøger med voksipose osv. Brug den endelig. Start med at komme ham i soveposen og am ham så derefter - hvorefter du så flytter ham ned i sengen. Eller om aftenen, hvor han får flaske - skift ham, put ham i voksiposen, put ham i seng og giv ham flasken i sengen, der hvor du ønsker, at han skal sove. Sørg for at elevere hovedgærdet lidt, så han ikke ligger helt fladt:)

Et bad i en periode kan være en god idé - men faktisk mest om dagen. Det kan hjælpe dig til lidt mere rytme og være med til at sikre, at eftermiddagen ikke bliver så lang, at han har brug for 4 lure. Du kan derfor godt bade ham mellem formiddagslur og middagslur for at sikre ham en lidt længere vågen og aktiv periode her - og derefter håbe på, at han så sover en længere middagslur...

Han bør få mælk som en fast del af sit putteritual. Og når du ammer og giver flaske, vil det være rigtig fint, at du forsøge at fjerne brystet eller flaske lige før han sover helt. Igen så han lige når at registrere, at han ikke behøver have noget i munden for at falde i søvn. Lige nu er det vigtigste dog, at han falder trygt i søvn og forbinder det at sove med noget dejligt og rart :) Mælk indgår som en fast del af putteritualet indtil han er ca 7 måneder, hvor mælken før formiddagsluren erstattes af et mellemmåltid.

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste

Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger

Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...

Læs hele brevet og Helens svar


19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.

Natamning - snart 8 mdr.

Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...

Læs hele brevet og Helens svar


18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Putning og for meget natamning

Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...

Læs hele brevet og Helens svar


17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Baby vågner hele tiden om natten

Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...

Læs hele brevet og Helens svar


16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?

Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Fedt

Små børn har brug for fedt i maden. Det anbefales at tilsætte en tsk fedtstof i hver portion hjemmelavet mad. Det er udmærket at skifte imellem de forskellige typer fedtstof som olie, smør og plantemargarine.

Efter 1 års alderen kan barnet fortsat have behov for at få lidt ekstra fedtstof. Det er især i familier, hvor man spiser meget magert og gerne vil at barnet skal have sunde spisevaner fra starten.

I mager mad er der mange grøntsager, frugt og brød og kun lidt...

Læs mere i Babylex

Efterveer

Efter fødslen skal livmoderen trække sig sammen til normal størrelse igen, - disse sammentrækninger kalder man efterveer. Jo flere børn man har født, jo mere vil livmoderen skulle trække sig sammen, og jo værre er efterveerne ofte.

Efterveer mærkes ofte under amning. Når barnet dier ved brystet, produceres hormonet oxytocin, der får livmoderen til at trække sig sammen og i dagene efter fødslen vil livmoderen gradvist blive mindre - lige efter fødslen går livmoderen ofte til...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tusind tak for alle dine råd og gode svar. Det er altid en utroligt stor hjælp at skrive til dig :-)

Tusind tak fra Camilla - mor til to.


Annonce