Svar: Der er altid plads til en skefuld til
Kære Birgitte
Tak for dit brev :)
Jeg synes, dagsplanen du sender, ser rigtig fin og helt alderssvarende ud. Og det er som udgangspunkt rigtig dejligt, at jeres dreng er så glad for mad og nyder at spise. Det skal du naturligvis holde fast i og også glæde dig over!
Men du har også fuldstændig ret, når du skriver, at du er nødt til at holde lidt igen. Du kan ikke bare lade ham spise 2-3 dl. grød eller mos, selvom han sandsynligvis godt kunne klare det. Det er fint at holde mængden på et sted mellem 1-2 dl. give ham vand af kop og også give ham de fire flasker i døgnet.
Når børn tager rigtig meget på og fysisk bliver meget store meget hurtigt, så skal man naturligvis altid overveje, om det er fordi de overspiser, så indtaget skal sættes ned. Eller om det handler om, at barnet blot optager næringen fra maden rigtig godt. Man skal naturligvis også se på, hvor aktivt barnet er.
Du beskriver en situation, hvor du forsøger at styre jeres drengs madindtag, netop for at undgå overspisning og du beskriver også en dreng, som er fysisk meget aktiv. Det lyder derfor som om, at han optager næringen fra mad og mælk rigtig godt - og det lyder som sådan det så må være :) Han er glad og stortrives.
Jeg tænker, at det sandsynligvis får sit naturlige stadie, i takt med at han begynder at kravle, rejse sig ved tingene og bruge sig selv endnu mere motorisk, end han allerede gør. Jeg tænker også, at det vil hjælpe ham, hvis du begynder at give ham mere mad i hånden. Jeg ved godt, at han allerede får det, men gerne mere håndmad:)
Når han sidder med noget i hånden, som han selv skal sidde og gumle på, opbløde med spyt, bearbejde i munden og tygge sig igennem, så vil måltidet naturligt begynde at tage lidt længere tid - og dermed vil han begynde at fornemme mæthed lidt før - og altså også spise lidt mindre. Det vil være rigtig godt, hvis du ...
... derfor kan give ham lidt i hånden til hvert måltid, som han kan tygge og sutte på, og så han også selv er lidt aktiv og det ikke er dig, der mader ham igennem hele måltidet. Stille og roligt skal han også igang med lidt små brødhapsere, lære at spise med en gaffel osv. og det vil alt sammen gøre, at spisningen tager lidt længere tid og han igen begynder at fornemme mætheden på en anden måde.
Man taler om indtrædende mæthed. Det er når man er sulten, sætter sig ved middagsbordet, begynder at spise - og efterhånden som man spiser, så forsvinder sultfornemmelsen og man bliver mere og mere mæt. Og på et tidspunkt føler man sig så mæt, at man holder op med at spise... Den indtrædende mæthed bliver påvirket af, mvor meget mavesækken udspiles, hvorved der sendes signaler op til hjernens mæthedscenter. Derudover udskilles der også hormoner i mave- og tarm, blodsukkeret stiger, smagen har betydning og det at vi sidder og tygger maden påvirker også den indtrædende mæthed.
Derfor skal jeres dreng igang med at tygge, så hans måltider bliver forlænget lidt mere og han ikke "kun" bliver madet :)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Og som sagt - hold fast i at du styre mængderne af mad for ham, så han får, hvad du fornemmer han har brug for, men så han ikke får lov til at spise helt uhæmmet :)
Hvis han fortsætter med at tage uhæmmet på, så skal du naturligvis kontakte jeres læge, så I kan finde ud af, om der er en fysiologisk forklaring på, at han bliver ved med at øge sin vægt så meget - og hvad I så i givet fald skal gøre ved det :)
I magasinet Vores Børn (28/7-24/8-2016) fortæller tre familier om deres børns spisevaner. Her fortæller den ene familie blandt andet om at have et barn, der spiser alt for meget... Måske kan du have glæde af at læse deres historie :)
Håber du kan bruge dette lidt videre - rigtig god appetit! Og bibehold endelig alt det gode, som du allerede gør :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
Viden om børn:
Fedt
Små børn har brug for fedt i maden. Det anbefales at tilsætte en tsk fedtstof i hver portion hjemmelavet mad. Det er udmærket at skifte imellem de forskellige typer fedtstof som olie, smør og plantemargarine.
Efter 1 års alderen kan barnet fortsat have behov for at få lidt ekstra fedtstof. Det er især i familier, hvor man spiser meget magert og gerne vil at barnet skal have sunde spisevaner fra starten.
I mager mad er der mange grøntsager, frugt og brød og kun lidt...
Peanuts og børn
Peanuts (jordnødder) - bør ikke gives til børn under 3 år. Det samme gælder andre hele nødder, kerner fra vindruer, popcorn, hele rå gulerødder og lignende hårde fødevarer.
Børn under 3 år vil ofte have vært ved at tygge og bearbejde hårde fødevarer, og der er derfor en risiko for, at barnet fejlsynker - og det kan være meget farligt. I værste fald kan f.eks. en peanut sætte sig fast ved luftrøret og blokere luftvejene. Især peanuts og kerner fra vindruer har vist sig at udgøre...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.