Svar: Slår lillesøster - 2 år, 1 mdr.

---

Kære C

Tak for dit brev og dejligt at høre, at I trives som en lille familie på fire - selvom det naturligt er lidt af en omvæltning, og storebror har brug for lidt tid til at vænne sig til at være den ældste, så lyder det som om, at han er rigtig glad for sin lillesøster, og det er jo et rigtig godt udgangspunkt :)

Du har helt ret i din fornemmelse af, at det f.eks. er svært for storebror at se dig amme lillesøster, og at han af frustration derfor slår. Når han ser dig sidde og amme hende, ser jer sidde tæt, så gør det naturligt ondt i ham. Han kan godt se, at blikket mellem dig og hende er noget helt specielt, han kan godt se kærligheden i dine øjne. Han hører din stemme, dit toneleje, hører hvordan du taler/pludrer med hende, smiler til hende osv. og det er naturligt på en anden måde, end måden du kommunikerer med ham - ikke at du ikke også viser ham, at du elsker ham, men pludren og kontakt med en baby er naturligt anderledes :) Og når han ser jer tæt sammen, så får han følelsen "de to har noget sammen. De giver det til hinanden og ikke til mig" - og det er for ham smertefuldt at opleve.

Da han ikke er ældre end han er, så kan han ikke sætte ord på sine følelser. Han kan ikke sige til dig, at han føler sig uden for. Han kan ikke forklare dig, at han bliver bange for, om du stadig elsker ham lige så højt. Han kan ikke sige til dig, at han synes lillesøster fylder for meget, og han savner, at det bare var dig og ham igen... Og når han mangler ord, så reagerer han fysisk. Det betyder, at han nogle gange vil bryde sammen - smide sig i gulvet, være helt fortvivlet over noget, som du synes er en bagatel. Eller han kan vise det ved at slå, sparke, bide...

Det er super fint, at I er opmærksomme og allerede forsøger at give ham mor-tid og far-tid, hvor han ...

---

---

... oplever at have jer for sig selv. Det skal I endelig blive ved med. Det er netop vigtigt, at han oplever, at I stadig er der for ham og prioriterer ham:)

Derudover vil det være rigtig godt, at I forsøger at forebygge, at det sker - altså forsøger at undgå at situationer kommer dertil, hvor han forløber sig, hvor han ender med at slå. For jo mere I kan forebygge, jo større sandsynlighed er der for, at han ikke bliver ved med at gøre det, og at det ikke forstærkes. Det betyder også, at jo mere I skælder ud over det, når og hvis det sker - jo mere kan I faktisk få forstærket det, at han slår, og det dur jo ikke...

---

---

---

Derfor skal I holde øje med ham og forsøge at gribe ind, før det sker. Præcis som du også har forsøgt netop ved at inddrage ham i amningen, læse historie imens eller det kan være ved at give ham en lille opgave "kan du ikke hente bogen", eller "kan du finde lillesøsters sut", så han bliver drejet lidt væk fra situationen.

Det kan være en god idé at vise ham, hvordan han skal ae lillesøster, kærtegne hende, gøre noget som føles rart.. men er han i "slå-humør", så er det ikke lige der. Ofte vil det være bedre, at du stopper situationen og giver ham noget andet at beskæftige sig med f.eks. "kommer du ikke her og hjælper mig med vasketøjet, jeg kan ikke gøre det selv" eller lignende - så du går væk og får ham væk fra hende... Du er nødt til at sikre, at han ikke kan gøre hende skade, og derfor må han nogle gange fjernes helt fra situationen. Men prøv at gøre det så naturligt og så stille og roligt som muligt, netop fordi for meget fokus på det at slå, det som er forkert, faktisk kan forstærke lysten til at slå mere... jo mindre fokus det får, jo mindre sjovt er det at blive ved.

Jeg håber, du kan bruge disse tanker lidt videre. Rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---