Svar: Søskende - 22 mdr.

---

Kære du

Dejligt at høre, at det er lige oppe over - og måske har du allerede født... :)

Det er svært at være knap to år - 2 års alderen er generelt en lidt svær alder - og det er naturligt så ekstra svært at blive storesøster. Det er svært at skulle dele mor og far med lillebror - og derfor er det rigtig godt, at du er så opmærksom som du er. Det er vigtigt, at I stadig støtter hende, er der for hende og lader hende mærke, at I ikke her glemt hende.

Når man er 2 år gammel, så viser man ofte sine følelser meget tydeligt. Følelserne er ofte ikke ret nuancerede, forstået på den måde, at der ikke skal ret meget til, før jeres datter bliver ked af det eller meget vred. Ting der kan virke som en bagatel for os, kan for en 2 årig få hele verden til at bryde sammen.

Jeres datter mærker naturligt forandringen. Hun ser maven vokse, hun mærker, at du ikke længere bærer rundt på hende som før, hun hører, at I taler om baby og hører også at mormor og andre interesserer sig rigtig meget for det hele - og det er helt naturligt, at det pludselig bliver for meget for hende. Hun forstår ikke hvad det er, kan på ingen måde forholde sig til det - og det gør hende utryg og dermed ked af det :) Det lyder dog som om, at I håndterer det rigtig fint.

Hvordan hun vil reagere, når den lille kommer, det må tiden vise. Børn reagerer meget forskelligt. Nogle børn gør sig yngre end de er - det kan være sproget, at hun pluselig begynder at tale "babysprog", det kan også være behovet for sutten, der pludselig øges - nogle af de ting, som det lyder som om, at I faktisk allerede mærker. Hun kan pludselig ikke ting, som hun tidligere har kunne... Det går dog ofte over igen med støtte og forståelse fra jer :)

Hun kan godt have ekstra meget behov for tæt fysisk kontakt. Hun ser jo, hvor meget du nusser og putter med lillebror - hun ser det, er tilskuer til det - og det er vigtigt, at hun også mærker, at du er der for hende. Prioriterer hende. Det er rigtig godt, at du allerede har medtænkt, at hun skal være med, når du ammer, deltage lidt i hverdagen osv. Naturligvis som hun nu kan, med den alder hun har - og uden at hun føler det som en pligt... Det skal også være okay ikke at interessere sig for sin ...

---

---

... lillebror!

Nogen sammeligner det at få et barn mere i familien med, at ens mand kommer hjem med en ny kone: "Her er hun, hende elsker jeg, hun skal sove i soveværelset og vi skal have lov til at sidde og knuse og kæle foran dig, når vi har lyst til det..." Det er et meget godt billede og det kan være en god idé at overveje, hvilke følelser det ville vække i os... Når vi tager et nyt barn hjem til vores første barn, så kan det naturligt vække de samme følelser.

Nogle børn har glæde af at få en babydukke, så kan de gøre det samme, som mor gør med baby og det synes de er sjovt...

---

---

---

Mange børn har glæde af at få læst historier højt om det at få en baby. Så de hører, hvad det egentlig betyder, hører om at babyen skal have mælk, have skiftet ble, i bad osv. Høre om at babyen græder eller at babyen sover... for de første mange måneder er det sådan, hverdagen er - og det kan være rart at høre historie om andre familier, og at det er sådan det foregår... Der kommer ikke en legekammerat, men en baby...

Det er naturligvis hårdt med to små børn, som stadig kræver rigtig meget opmærksomhed, nærhed, omsorg. Men det har også sine fordele. Når jeres datter ikke er ældre, end hun er, så kommer I ikke så let til at sige "nu må du lige vente lidt" eller "nu må du lige selv...", for det kan hun ikke. Det er derfor ikke så sandsynligt, at I kommer itl at forvente for meget af hende - hun skal nok få det, som hun har behov for:) Men du skal naturligvis tænke over, hvad krav du stiller og stadig give hende lidt mor-datter-tid, så hun mærker, at du stadig rigtig gerne vil hende - ligesom hun også skal have tid alene med sin far :) Og også gerne mormor - det lyder som om, at mormor er en stor støtte i hverdagen - skønt :)

Og så må I se, hvordan hun reagerer og prøve at stemme lidt ind efter det. Hvis hun er interesseret i lillebror, så lad hende endelig være det og det er rigtig fint, hvis hun kommer på besøg på sygehuset og ser ham og ser dig - finder ud af, hvor I er og hvad der foregår. Men viser hun ikke særlig interesse, så er det også helt fint - det kommer hen af vejen :)

Håber du kan bruge dette videre - rigtig meget held og lykke - også med den forstående fødsel, hvis ikke du allerede har født...:) Stort knus :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---