Svar: Temperament og koncentration
Hej med jer
Tak for jeres brev :) Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med jer.
Jeres dreng er nu knap et år gammel og det betyder, at I nu begynder at mærke hans selvstændighed mere og mere. Det er især i 1-3 års alderen, at man virkelig mærker barnets personlighed og egen vilje - det er en helt naturlig udvikling og det er vigtigt, at I forsøger at måde ham med masser af forståelse, lytter til ham og lader ham udforske verden.
Når jeres dreng bliver frustreret og ked af det - og det gør han i denne alder, når I f.eks. siger nej eller når I fjerner ham fra ting, som han ikke må lege med, eller når I f.eks. vil skifte hans ble eller børste hans tænder - og han ikke har lyst - så kører der en masse hormoner rundt i kroppen. Adrenalin er et af vores "kamp- eller stresshormoner" og når jeres dreng bliver frustreret, vred, ked af det, går i panik, bliver ophidset osv. så udsendes der Adrenalin i blodbanen, hvor det påvirker rigtigt mange ting.
I vil f.eks. kunne mærke, at han rent fysisk bliver sværere at holde - han virker stærk, protesterer fysisk og stritter imod. I kan også opleve, at hans pupiller trækker sig sammen og hans blodtryk vil stige - det opleves ofte som om, at han er "helt ude af den", så han nærmest får et anfald - og det gør han faktisk også - man kalder det fortvivlelsesanfald.
Det bedste I kan gøre er at lytte til ham og forsøge at finde ud af, hvad det er han bliver fortvivlet over - måske kan I nogle gange hjælpe ham med at løse det, som han endnu ikke selv mestrer. Måske kan I give ham alternativer, som han kan lege med i stedet, måske kan I aflede ham og få ham til at glemme det, som har gjort ham ked af det, så han på den måde kommer videre...
I kan ikke forklare ham med ord, hvad han må og ikke må i denne alder. Det er langt bedre, hvis I kan forsøge at aflede ham og få ham på andre tanker. Og så vil det være rigtig godt at sætte ord på hans følelser "nååå lille skat, bliver du bare så ked af det, sååå" - så han føler sig forstået og mødt. Det vil hjælpe ham til at falde til ro og komme videre igen. Hvis I derimod skælder ham ud, kalder ham hysterisk, beder ham om at stoppe osv. så han ikke føler sig mødt og lyttet til, så lærer han ikke det, som I egentlig gerne vil lære ham - netop at han nogle gange ikke behøver bryde sammen over ting, der i jeres øjne kan virke som bagateller. Jo mere I kan lytte til ham, sætte ord på de følelser han har, jo bedre får I ham til at falde til ro ...
... og adrenalinen i kroppen klinger af.
At aflede ham kan gøres på mange måder. Han husker ikke så længe af gangen, så at vise ham noget andet legetøj, tilbyde ham lidt at spise eller drikker og på den måde få ham på andre tanker kan have god effekt.
Alternativer kan være at tilbyde noget andet, når I siger nej. Hvis han f.eks. har lyst til at tømme jeres skabe, skuffer og hylder, så giv ham hans egen skuffe, som han kan lege med i stedet. Sørg for at udskifte indholdet jævnligt, så det er interessant. Hvis han altid leger med din telefon, så tilbyd ham en aflagt telefon, som han kan lege med, så han har sin egen. Når du tager din telefon fra ham, så giv ham hans egen og vis ham, at han kan lege med den i stedet. Og er der ting, som I er særligt følsomme overfor, så sæt det uden for hendes rækkevidde, så I undgår helt at have konflikter omkring dette.
Prøv også at inddrage ham. Hvis han f.eks. protesterer over at få bleen skiftet, så overvej om han nogle gange kan få den skiftet stående på gulvet på badeværelset og ikke behøver ligge på puslebordet. Og når han skal vaskes, så lad ham selv holde vaskeklud, cremetube osv. selv, ligesom han også selv kan løfte numsen op, når bleen skal lægges under ham.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Med hensyn til vuggestuestart, så kommer det sandsynligvis til at gå rigtig fint. Pædagogerne er vant til børn i jeres drengs alder og han har en god alder i forhold til at skulle starte vuggestue :)
Og så med hensyn til interesse for legetøj - det er helt normalt, at børn interesserer sig mere for det de ser, at vi voksne bruger (f.eks. vores nøgler, telefon, iPad, fjernbetjening osv.) end de interesserer sig for det legetøj, som er indkøbt. Det er også helt naturligt, at han ikke kan koncentrere sig alene om sit legetøj i længere tid af gangen med den alder han har - bliver han fanget af at tømme potteplanten for jord kan han sandsynligvis godt holde interessen lidt længere tid... :)
Det er dog også sådan, at børn jo er meget forskellige og nogle børn sidder mere stille og undersøger ting, hvor andre børn er motorisk mere aktive, kravler rundt og undersøger imens de er i bevægelse. Og det er helt normalt og helt okay. At han ikke altid sidder så stille hænger både sammen med hans alder og den store udvikling han går igennem, men det kan også godt være, at han lærer bedre, oplever og får flere erfaringer ved netop at bevæge sig rundt :)
Jeg håber, at I kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
22. november 2024 | Opdragelse | 3 år
Kære Helen. Vi har en dreng på 3 år (blev 3 i oktober) der startede i...
13. november 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Hej Helen. Jeg har en skøn dreng på 3 år og 4 mdr. Han er sød og kærlig,...
26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....
17. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen Vi har solgt vores hus og skal flytte om cirka halvanden måned....
16. september 2024 | Opdragelse | 23 mdr.
Hej Helen. Vi har en søn på snart 2 år, som i perioder vælger den ene af os...
Viden om børn:
Skråstol
Børn har brug for at kunne bevæge sig frit for at udvikle sig bedst muligt. Børn der placeres i en skråstol vil sidde passivt og vil, hvis de sidder der længe, blive svage i nakke og ryg. Man kan sagtens vænne et barn til at sidde i en skråstol, hvis det har underholdning foran sig, og det kan være bekvemt for forældrene, men det er ikke det bedste for barnet.
Et barn skal have lov til at være på gulvet så meget som muligt. Det er på gulvet at barnet lærer at trille, krybe og...
Suttekæde
En suttekæde er en kæde, som holder sutten ved barnet. Den fungerer ved at den sidder både på sutten og sættes fast i barnets tøj. Det kan være meget praktisk for forældrene, men kæden skal opfylde visse krav, for ikke at være farlig for barnet.
Sikkerhedsstyrelsen tester jævnligt suttekæder og det er desværre ikke alle suttekæder, der lever op til sikkerheden.
Det anbefales at:
- En kæde må ikke være mere end 22 cm lang, da barnet så kan få den...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Først og fremmest tusind tak for en rigtig god brevkasse, hvor vi som førstegangsforældre har fået svar på rigtig mange spørgsmål, bare ved at sidde og surfe lidt rundt i kategorierne. Dine gode svar har virkelig været en stor hjælp hele vejen igennem.
Bedste hilsner
Malene og Maria på 6 uger