Svar: Frustationer over 3,5 aarigs opfoersel

---

Kære mor D

Tak for dit brev - og dejligt at høre, at I har det godt :) Det du fortæller lyder helt normalt for alderen - selvom storebror kan rigtig mange ting nu, så er han stadig også en lille dreng på mange punkter, og det er helt naturligt, at verden derfor nogle gange bryder sammen for ham eller at han igen og igen holder fast i sit nej.

Han er rigtig godt igang med at udvikle sin selvstændighed og viser naturligt mere og mere egen vilje. Og det at han siger nej, er blot udtryk for, at han netop udvikler sig i sund retning, det er et sundhedstegn (selvom det naturligvis ikke gør det mindre hårdt:)). Han er nødt til at sige nej, for at udvikle sine egen personlighed. Han kan ikke følge dig, gøre det, som du gerne vil, hvis han skal udvikle sig selv. Han er nødt til at ville noget andet end dig - og derfor vil han ofte sige nej. Og derfor vil I naturligt have nogle konflikter i hverdagen.

Det er helt normalt, og det er helt okay, at I har disse konflikter. Det vigtige er, hvordan I kommer igennem dem - at I kommer igennem dem på en god måde, at han føler sig set og anerkendt og samtidig også mærker, hvad du synes er okay, og hvad du ikke bryder dig om. Han skal stille og roligt lære, hvad det han gør, gør ved en anden. Han skal lære at aflæse andres signaler. Han skal lære at se, hvordan andre bliver kede af det, vrede eller glade. Og han skal lære, hvad han selv kan gøre, for at påvirke hvordan andre har det. Det handler om at udvikle empati, det vil sige indlevelsesevne. En evne til at sætte sig i en anden sted og fornemme, hvordan den anden har det.

Han skal øve dette på dig - afprøve, hvad der sker, hvis han siger nej - finde ud af, hvordan du reagerer, når han ikke vil det, som du vil. Han afprøver det fysisk og verbalt. Og han kan sige nej på mange forskellige måder. Han kan holde sig for ørene, skubbe dig væk, eller trække sig væk fra dig. Han kan løbe sin vej, forsøge at stikke af eller gemme sig for dig. han kan lukke øjnene, ignorere dig, holde sig for ørerne. Han kan nægte at spise, skubbe maden væk, eller tydeligt erklære "det kan jeg ikke lide!" Han kan lukke munden for tandbørsten, protestere over, at du vil børste hans tænder og holder ham fast. Han kan sige nej til søvn, protestere over at skulle i seng eller modsat - blive sur over at skulle op og få søvnen afbrudt.

Han kan sige højt og tydeligt nej "Nej, nej, NEJ!". Han kan også have et afmægtigt nej - det ses ofte i 1-3 års alderen, men nogle gange også hos lidt ældre børn. Det sker ofte, når der er noget han rigtig gerne vil, men endnu ikke mestrer, eller hvis du forhindrer ham i noget, som er særlig vigtigt for ham. Det afmægtige nej viser sig ved, at han bryder sammen, han græder, ...

---

---

... føler tydelig afmagt og han siger måske nej, nej, nej eller "jeg kan ikke", "jeg dur ikke" eller lignende. Det er rigtig hårdt gerne at ville, men ikke at kunne helt endnu..

Det er rigtig fint, at du forsøger at sætte ord på "jeg vil ikke have, at du slår", "det gør ondt" osv. så han direkte hører, at her går han over en grænse og hvorfor. Det kan også være rigtig fint at aflede ham eller give ham forslag til, hvad han kan gøre i stedet. Når han f.eks. er lidt for voldsom ved lillebror, så kan du i stedet for at skælde ud, vise ham, hvordan han kan være sammen med lillebror på en rar måde. Og nogle gange kan din reaktion også være at du flytter ham fra dig - fordi det viser ham, at du ikke bryder dig om, når han f.eks. slår. Hvis han skal sidde på skødet, så skal han ikke slå.

Det er vigtigt, at du signalerer det samme med dit kropssprog, som du siger med ord. Hvis du mener nej, så skal du signalerer nej, så han forstår det. Det kan ikke nytte noget, hvis du siger nej og samtidig signalerer, at du faktisk synes, han er sjov eller gør noget sjovt... :)

Det kan være en god idé, at du formulerer dig med et "jeg". Det gør det mere tydeligt, hvor din grænse går, hvis du siger "jeg vil ikke have at...", i stedet for at du formulerer dig med du "nu må du holde op", "du må ikke ..." osv.

---

---

---

Når verden bryder sammen for ham, så må du prøve at vurdere, om du skal være der, trøste, berolige, holde om ham osv. eller om du nogle gange skal lade ham være lidt sig selv og selv finde roen. Nogle gange vil det irritere ham, hvis du er der og taler for meget, og så kan det være bedre, at du holder dig i nærheden. Du kan f.eks. sige "jeg går lige ud i køkkenet, så kommer jeg igen" eller "kom ud til mig, når du er klar" eller lignende, så han hører, at du stadig gerne vil ham. Hvis han går efter dig, så er det tegn på, at han har brug for dig og brug for din hjælp til at finde fysisk ro - og så skal du naturligvis ikke gå fra ham.

Prøv om du kan inddrage ham i hverdagen, give ham små opgaver, som han kan hjælpe dig med. Det kan være at dække bord, tømme opvaskemaskine, tørre støv af, komme udskåret frugt og grønt op i en skål osv. Så han får lov til at føle sig lidt stor, og så han også adskiller sig lidt fra sin lillebror :)

Vær opmærksom på, at han stadig skal have mange små måltider i løbet af dagen, så hans blodsukker ikke falder - og giv ham sund og varieret kost, minimer indtaget af sukker holdigefødevarer og drikke. Det er vigtigt, at han spiser lidt og tit og tilbydes sunde måltider og snacks - det har stor betydning for hans humør :)

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke fortsat - og god sommerhusferie til jer alle :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---