Svar: En mor i krise – min søn skal være storebror i en alder af tre
Kære mor
Tak for dit brev og dine åbne og ærlige tanker - jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med dig, og så må du selv vælge til og fra, hvad du tænker, at du kan bruge :)
For det første - det er jo ikke sikkert, at du er gravid, - og hvis du er, så er det jo som udgangspunkt en glædelig og dejlig begivenhed. Du og din mand elsker hinanden, I har en god familie, og I har hele tiden talt om, at I skulle have to børn. At det sker 8 måneder før du egentlig havde planlagt er så, som det er - det behøver på ingen måde være et problem.
I forhold til dig og alle dine tanker og følelser, så er det vigtigt, at du er helt ærlig og mærker efter, hvad du har lyst til og dermed også overskud til. Det er lysten, der skal gøre, at man vælger at få mere end et barn. Man skal ikke få flere børn, for børnenes skyld, man skal gøre det, fordi man selv har lyst til og behov for at få et barn mere. Også selvom det ikke altid er planlagt, så skal man have lysten - for det er, som du skriver krævende at have et barn og endnu mere krævende at have to eller flere børn.
Det vigtigste for et barn er at have forældre som elsker en og som er der for en. Du skal kunne være til stede både fysisk og mentalt for dine børn. Børn har det godt, når de føler sig lyttet til, forstået, når der er tid til dem og lyst til dem. Og derfor skal du/I naturligvis have tid og overskud til to børn - og det gælder uanset om det er nu eller om et år eller mere.
Du skriver, at du længe har været skruk - og det lyder som om, at lysten til et barn mere er til stede - men du bliver skræmt, bange, usikker, ked af det... Du nævner kort, at du også havde angst, da jeres dreng blev født. Er det noget du har fået hjælp til at håndtere? Kunne det tænkes, at du har haft en efterfødselsreaktion? Kan det hjælpe dig at tale med jeres læge om, hvordan du har det og også drøfte med lægen, hvordan situationen er - så du får den støtte, som du har behov for, uanset hvad du vælger?
I forhold til jeres lille dreng, så er det rigtig fint med en aldersforskel på 3 år. Med den aldersforskel. vil det være lettere for jer at give hvert barn individuel opmærksomhed, og jeres dreng vil have en alder, hvor han naturligt begynder at kunne give lidt plads til den lille ny baby. han kan måske endda hjælpe lidt til, når den lille kommer. Ligesom han selv vil kunne nogle ting selv. De vil være på udviklingsmæssige forskellige stadier og vil derfor nogle gange lege sammen, men andre gange have glæde af at være hver for sig. I en kort periode, vil de kunne følges ad i en integreret institution og på den måde have en verden til fælles. Men der vil naturligt være forskel i mellem dem og det bliver særligt tydeligt, når den ældste starter i skole og den yngste så skal i børnehave. De vil naturligt være på hvert sit niveau... Og om der er 3 eller 4 år imellem dem - jeg synes ikke forskellen vil være særligt stor.
Er der derimod 5 år eller mere imellem søskende, så vil det være mere som at have to enebørn, fordi de udviklingsmæssigt vil være meget forskellige steder i livet.
At han skal starte i børnehave, når den lille ny kommer, behøver ikke være et problem - tværtimod. Hvis du har barselsorlov, så har du bedre mulighed for at give ham lidt kortere dage og tilpasse hverdagen lidt efter hans behov og signaler. Han kan få lidt kortere dage, blive hentet tidligere osv. netop fordi du går hjemme.
Du skriver, at du ikke er ...
... sikker på, at han "vil kunne klare den sorg, svigt og forvirring han helt unægtelig kommer til at føle"... Hvordan han klarer det, afhænger helt af hvordan du møder ham, ser ham og anerkender ham. Han kan naturligt godt føle en sorg - det vil sige en sorg over ikke længere at have mor og far for sig selv, og han kan godt være bange for, at I vil elske lillebror eller lillesøster højere, end I elsker ham. Han kan på den måde godt være usikker på sin plads, på sin rolle - på jeres kærlighed. Men hvis I ser ham, møder ham, anerkender ham og igen og igen fortæller ham, hvorfor han er noget helt særligt for jer, så vil han jo ikke føle sig svigtet. Jeg siger ikke, at det er let, men det er vigtigt, at du har overskuddet til at være der for ham, når han har brug for dig.
Har du selv nogen søskende? Har din mand? Har nogle af jeres venner flere børn? Hvordan oplever du kontakten mellem de søskende du selv har, eller I har i jeres netværk og omgangskreds? Har du fornemmelsen af at de føler sig svigtet? Forvirrede? Hvordan er deres aldersforskel? Hvordan har de det med hinanden? Måske kan det hjælpe dig at se på andre søskende, høre andres fortællinger og overvejelser.
Hvad der er det optimale tidspunkt at få børn på eller få flere børn på er meget individuelt, og det er svært at sige noget præcist om, for mange ting spiller ind. Jeres alder, økonomiske forhold osv. vil naturligt have betydning. Det samme kan karriereønsker og muligheder og meget andet.. Det er kun jer, som fælles kan finde ud af, om I skal have flere børn og hvornår det vil passe bedst - og hvis det er nu, barnet melder sig som en "positiv test", så må I tage den derfra. Det må her naturligvis også spille ind, hvordan du selv har det - både fysisk og mentalt. Du skal være parat til at få et barn mere på disse punkter.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Du fortæller, at tanken om, at du er gravid, lige nu fylder så meget hos dig, at du kan "sidde på gulvet og tude" - du er nødt til at være ærlig omkring, hvorfor du bekymrer dig så meget, og om du skal søge hjælp til at få dine tanker bearbejdet. Du er nødt til at medtænke, hvad det også gør ved jeres dreng, hvis du er så ked af det og så meget ude af den, at du ikke kan bevare roen og overblikket. Det er langt bedre for ham, at have en mor som har ro og overskud - end at få en lillebror eller lillesøster, hvis det betyder, at du så næsten ikke "kan hænge sammen". Det er også en overvejelse, som I er nødt til at gøre jer. Man skal ikke have søskende for enhver pris og det er ikke nødvendigvis en skam at være enebarn, det har bestemt også sine fordele...
Og så skal du naturligvis også overveje, hvad det vil gøre ved dig, hvis du er gravid og I så vælger at få en abort. Det kan være en god løsning, men det kan også være at du fortryder. Mødrehjælpen tilbyder blandt andet gratis og anonym rådgivning om abort. De kan ikke fortælle dig, hvad du skal gøre, men de kan tale med dig om, hvad du skal overveje, før du træffer en endelig beslutning. Du kan læse mere moedrehjaelpen.dk/abortradgivning.
Jeg vil naturligvis gerne svare på flere af dine spørgsmål, når du har truffet din beslutning. Dine bekymringer omkring børnehavestart, renlighed, at skulle fordele sol og vind lige imellem de to, hvorvidt du skal amme eller give flaske osv. - alt det kan vi tale om hen af vejen :)
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke og stort knus med på vejen! :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.
Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...
31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...
13. juni 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Min datter på 2 år og 6 måneder går i en vuggestue med cirka 25...
Viden om børn:
Skråstol
Børn har brug for at kunne bevæge sig frit for at udvikle sig bedst muligt. Børn der placeres i en skråstol vil sidde passivt og vil, hvis de sidder der længe, blive svage i nakke og ryg. Man kan sagtens vænne et barn til at sidde i en skråstol, hvis det har underholdning foran sig, og det kan være bekvemt for forældrene, men det er ikke det bedste for barnet.
Et barn skal have lov til at være på gulvet så meget som muligt. Det er på gulvet at barnet lærer at trille, krybe og...
Renlighed
Renlighed betyder, at barnet har kontrol over vandladning og afføring. Der er store individuelle forskelle på, hvornår børn bliver renlige.
De fleste børn bliver renlige inden for de første 3 år, hos andre sker det langt senere. Børn bliver ofte først renlige om dagen og senere også om natten.
At træne renlighed bør altid ske i et samarbejde med barnet. Der skal være plads til små uheld og det er vigtigt at støtte barnet og aldrig skælde ud, hvis og når det går...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.