Brev:
Søvnproblemer fortsat - 9 mdr.
Kære Helen
Nu skriver jeg endnu engang til dig vedrørende min datters søvnproblemer. Min datter er nu næsten 9 måneder og kan stadig ikke sove selv.
Om dagen ligger jeg mig med hende i dobbeltsengen og ammer hende i søvn. Jeg har forsøgt at tage brystet fra hende, lige inden hun falder i søvn, men det fungerer ikke. Hun begynder at græde utrøsteligt med det samme og falder ikke i søvn. Om aftenen gjorde jeg indtil for 2 måneder siden det samme, men da jeg har behov for bare lidt tid for mig selv, har jeg insisteret på at ligge hende i hendes tremmeseng. Jeg har sat brio bed rocker på tremmesengens ben, så den kan vugge lidt for ellers er det også en helt umulig opgave. Jeg har opgivet at få hende til at sove uden.
Vi har et fast putteritual, som jeg bruger hver aften. Først får hun skiftet ble og nattøj på, så får hun d dråber og børstet tænder, og så går vi ind i soveværelset, hvor der er mørkt, og jeg ammer hende siddende. Her falder hun hen og slapper af. Når jeg kan se, at hun er lige ved at sove, tager jeg hende fra og ligger hende ned i tremmesengen, mens jeg fortæller hende, at jeg ligger hende ned nu, og hun skal sove. Jeg synger og vugger sengen. Nogle få gange lykkes det at få hende til at sove der, men for det meste hidser hun sig fuldstændig op og græder og fægter med arme og ben. Jeg tager hende op og synger og trøster, mens jeg vugger hende i armene. Nogle gange beroliger det hende nok til jeg kan forsøge at ligge hende ned i sengen igen. Andre gange må jeg opgive og amme hende lidt til hun finder ro og så prøve at ligge hende igen. Sådan kan det blive ved i noget tid, hvor jeg ligger hende og må tage hende op. Til sidst falder hun i søvn men ofte vågner hun flere gange om aftenen, mest indenfor de første to timer, og jeg må gentage det hele igen.
Hvad kan jeg gøre anderledes, hvis det er dårlige søvnassociationer? Burde hun ikke have vænnet sig til, at det er sådan det foregår ...
... om aftenen efter 2 måneder?
Derudover er det stadig meget svært at komme ud. Hvis hun skal sove ude så kan det kun lade sig gøre i en bæresele, hvis jeg går rundt med hende. Hun har endnu svære ved at slappe af, når vi er ude. Eller hun er meget optaget af alt der foregår, men at skulle finde ro til at sove det er svært. Der er i det hele taget meget gang i hende. Hun sidder ikke stille på noget tidspunkt næsten. Hun har i en måned kunnet rejse sig op af møbler, kravle/krybber osv. Så hun er jo rigtig dygtig. At sidde og lege selv har hun dog meget svært ved. Det kan hun for det meste kun, hvis jeg sætter mig med hende på gulvet.
Når vi skal ud forsøger jeg at sætte hende i klapvognen (vi måtte opgive barnevogn), og det går også i starten, men efter ca. en halv time bliver hun hysterisk og vil op. Er der nogle børn, der aldrig lærer at være i barnevogn/klapvogn?
Grunden, til jeg også tænker mere og mere over de udfordringer, som vi har, er, at planen jo var, at hun skulle i vuggestue, når hun bliver 1 år. Men jeg er begyndt at spekulere på, om det er bedre, at jeg holder hende hjemme, hvis vi kan få det til at hænge sammen. Hun er endnu ikke blevet passet mere end en 1,5 time, og der var hun meget ulykkelig. Til nøds kan hendes far have hende alene i nogle timer, men så savner hun mig også meget. Hendes far (eller andre) kan ikke få hende til at sove, så det er jo også en begrænsning.
Jeg ved godt, at hun er i separationsfasen, det er meget tydeligt, men hun vil helst ikke have andre holder hende, så græder hun, selvom det er bedsteforældrene, som hun har set meget. Men hun elsker at snakke med folk, så længe hun sidder hos hendes far eller jeg. Jeg kan bare ikke se, hvordan det skal kunne lade sig gøre, at få hende i vuggestue, jeg vil jo gerne have, at hun kan være tryg. Men det kan måske nå at ændre sig meget de næste par måneder?
Tak for dine altid gode input.
Med venlig hilsen
Pernille
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Sygt barn
Det er altid svært at vurdere hvad et lille barn fejler, og er du i tvivl er det altid en god idé at kontakte lægen. Hellere en gang for meget end en gang for lidt.
De mest almindelige sygdomme hos børn er: Forkølelse, øjenbetændelse, mellemørebetændelse, lungebetændelse, maveinfektioner og skoldkopper.
Symptomerne er ofte: Manglende appetit, ondt i maven, opkastning og diarré samt feber.
Hvis det bliver nødvendigt at indlægge barent på sygehus er...
Omsorgsdage
Omsorgsdage er dage, hvor du med fuld løn kan holde fri sammen med dit barn.
Er du offentligt ansat, og er du blevet forælder efter den 1. oktober 2005, har du ret til 2 årlige omsorgsdage per barn. Retten gælder fra og med fødselsåret og til og med det år, hvor barnet fylder 7 år.
Hvis du er ansat i en privat virksomhed, vil det fremgå af din overenskomst, kontrakt eller lignende, om du har ret til omsorgsdage.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen,
Tusind tak for dit sidste svar. Jeg viste min mand mit brev, som du foreslog, og han blev helt ked af det da han så det. Det satte en masse samtaler i gang herhjemme, og det hele går meget bedre nu. Vi har delt tingene mere op, så det ikke kun er mig der tager mig af hus + børn, men han også begynder at komme mere på banen. Det er rigtig rart.
Du skal bare have så meget tak. Både for en super brevkasse, men også for dine små puf. :)
Kærlig hilsen
Christine, mor til to