Svar: Hjælp! Panik! Vil ikke tage flaske
Kære Malene
Tak for dit brev :)
Jeres dreng er nødt til at tage imod flasken, når du starter arbejde. Og vi kan jo håbe, at når mor ikke er der og duften af mors mælk ikke er til stede, at han så vil acceptere flasken... det ses nogle gange....
Men - ellers vil det være rigtig godt, at I forsøger at følge en fast plan for dagen og tilbyder flasken på faste tidspunkter. Så han vænnes til, at det er sådan rytmen er og dermed vænnes til at skulle have flasken.
Det lyder ikke til, at jeres dreng har svært ved at sutte på flasken. Han kan godt finde ud af teknikken, svøber fint om sutten og drikker også ca 50 ml - det lyder mere som om, at han ikke bryder sig om smagen af mælken...
Det er rigtig godt, at I derfor forsøger med udmalket mælk, for at se om det gør det lettere for ham at acceptere flasken. Men derudover skal I måske overveje at skifte til en anden type erstatning - I kan i første omgang forsøge med mme på brik. Det er lidt dyrere end pulvererstatning, men det giver jer mulighed for at prøve lidt forskelligt uden at alt for meget går til spilde...
Det kan også have noget med temperaturen at gøre - prøv med lidt lunere mælk eller mælk, der er lidt koldere, for at se om han så bedre kan lide det.
Og så naturligvis forsøge med en anden flaskesut - måske har han brug for en større flaskesut nu, hvor han er blevet det ældre. Måske går det lidt for langsomt, så det vil hjælpe ham med en flaskesut, hvor der er lidt flere huller eller hvor hullerne er lidt større, så mælken flyder lettere til ham.
Hvis det ikke lykkes med flasken, så må han få mme af en lille kop, et snapseglas eller lignende. Eller I kan købe 10 ml sprøjter på apoteket, trække mme op i sprøjten og give ham det i munden på denne måde, så han stadig får sin mælk. Nogle gange så vil han efter lidt tid have vænnet sig til smagen og vil så acceptere at drikke af flasken igen.
Hvis han græder i protest mod flasken, så er det svært for ham at drikke. Når han græder, så presses hans tunge op mod ganen, og så kan han ikke finde ud af at sutte på flaskesutten. Det kan ...
... her igen hjælpe at dryppe mælk i munden på ham med en engangssprøjte - det kan også være med til at gøre, at han mærker, at han faktisk er sulten og har brug for mælken og derfor så atter tager imod flasken.
Hans mælkebehov er i 4 måneders alderen ca 140 ml pr kg han vejer. Det betyder, at hvis han vejer f.eks. 6 kg, så skal han have ca 850 ml mælk i døgnet. Det betyder, at han til hvert måltid - hvis han spiser ca 7 gange i døgnet - skal have godt 120 ml hver gang. Det kan naturligvis variere lidt efter tidspunktet på dagen, men det vil nogenlunde være behovet i hver flaske - hvis han spiser 7 gange i døgnet.
En dagsplan kan se således ud:
Tidlig morgen 06: Ammes eller flaske
Formiddag 9-9.30: Ammes eller flaske og puttes til formiddagslur
Frokost 11.30: Tilbydes smagsprøver på lidt grød, vand af kop. Der gives kun smagsprøver, max ½ dl..
Ammes eller flaske og puttes til middagslur
Eftermiddag 16: Ammes eller flaske

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Puttes til dagens 3. lur
Aften 18: Tilbydes smagsprøver på lidt mos, vand af kop. Der gives kun smagsprøver, max ½ dl - og dette måltid gives ofte først i 5 måneders alderen - for at sikre, at hans mave ikke stopper! :)
Ammes eller flaske og puttes til natten
Sen aften: Ammes eller flaske
Midt nat: Ammes eller flaske
Det vil være en god idé, at I forsøger at følge så fast en rytme som muligt, fordi genkendelighed giver tryghed. Derudover kan det være en god idé at forsøge med flasken f.eks. sen aften, fordi han måske vil acceptere den, hvis han er mere eller mindre sovende.
Det er vigtigt, at I ikke giver for meget skemad og at I sikrer jer, at han ikke har forstoppelse. Det kan nemlig også være forklaringen på, at han pludselig ikke vil tage imod flasken. Hvis der er "stop i maven", så forsvinder lysten til at spise. Han kan vise behov for at sutte, fordi det at sutte sætter gang i tarmperistaltikken, men han vil stoppe, når han mærker mælken ikke kan passere...
Jeg håber, at I kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke med det hele :)
Og rigtig god sommer til jer alle tre! :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...
12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...
8. marts 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Min søn på 11 måneder spiser ikke
Kære Helen, Jeg håber virkelig, du kan hjælpe mig, for jeg er en meget...
7. februar 2025 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Hej Helen Min dreng bliver 6 måneder den 18 februar, og har fået skemad i...
4. februar 2025 | Kost og ernæring | 19 mdr.
Hej Helen Så er jeg tilbage igen med min evigt tænkende mor hjerne. ...
Viden om børn:
Tidlig født
Når børn bliver født før termintidspunktet taler man om for tidlig fødsel. En graviditet varer normalt ca 40 uger.
Børn der er født mellem uge 33 og uge 37, betegnes ofte "moderat tidlig født". Disse børn er altså født mellem 3-8 uger for tidligt.
Børn der er født mellem uge 29 og uge 32, betegnes normalt som "meget tidligt født". Disse børn er født mellem 9-12 uger for tidligt.
Børn der er født før uge 29, betegnes normalt som "extremt tidligt...
Steriltvandspapler
Steriltvandspapler bruges som smertestillende til fødende kvinder. Det er små indsprøjtninger af helt rent vand, som man lægger ind under huden i lænden.
Det svier, når de lægges ind og der lægges i alt 4 små steriltvandspapler ind. Når de først er lagt, oplever de fleste at de har god smertelindring. Virkningen kommer af, at stikkene afleder smerteimpulser, som netop er høje i lænden, når man har veer.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.